Mangelfuld bogføring og skønsmæssig ansættelse af omsætning for forsamlingshuse

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende skønsmæssig ansættelse af yderligere omsætning og anvendelse af virksomhedsordningen for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 for en klager, der driver to forsamlingshuse. Skatteankenævnet havde stadfæstet SKATs ansættelse af yderligere omsætning og nægtet anvendelse af virksomhedsordningen på grund af mangelfuld bogføring og udeholdte indtægter.

Faktiske oplysninger

Klageren driver to forsamlingshuse, der afholder arrangementer og leverer mad ud af huset. Virksomheden har to fastansatte og en ulønnet medhjælpende datter. Bogføringen blev udført af en revisor baseret på bilag samlet af klageren. Der blev ikke ført kassebeholdning eller benyttet kasseapparat, og næsten alle betalinger var kontante. Ordresedler, der dannede grundlag for fakturering, var smidt væk. Depositum blev først indtægtsført samlet ved årets udgang i 2009 og 2010, mens det i 2011 blev løbende indtægtsført. Der var også udokumenterede samlede salgsbeløb indtægtsført i 2010. Klagerens selvangivne privatforbrug var negativt i flere år.

Klageren oplyste om forretningspraksis:

• Hovedparten af omsætningen kom fra arrangementer med tre retters menu til 250 kr. eller ad libitum-arrangementer til 500 kr.
• Kalkulation af kødforbrug var ca. 250 gram pr. kuvert, men ved ad libitum-arrangementer var der ofte større spild.
• Ansatte fik fast månedsløn for 8 timer, men arbejdede mere, uden at differencen blev afregnet.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet fandt, at virksomhedens regnskab led af sådanne mangler, at SKAT var berettiget til at fastsætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. Den skønsmæssige ansættelse var baseret på varekøb, salgspriser, kødforbrug og ansatte, med hensyntagen til svind og reduktion i kuvertpriser. Den fremkomne bruttoavance på 55% blev anset for realistisk sammenlignet med restaurationsbranchens gennemsnit på 65-70%. Nævnet bemærkede, at klagerens selvangivne privatforbrug var negativt, men anså det fremkomne privatforbrug efter SKATs ændring ikke for urealistisk. Anvendelse af virksomhedsordningen blev nægtet, da klageren ikke opfyldte bogføringslovens krav, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1, grundet manglende adskillelse af virksomheds- og privatøkonomi samt udeholdt omsætning af betydelig størrelse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at den yderligere omsætning maksimalt skulle ansættes til henholdsvis 170.000 kr., 155.000 kr. og 185.000 kr. for de påklagede indkomstår, således at privatforbruget blev fastsat til ca. 100.000 kr. årligt. Repræsentanten anførte, at SKATs beregninger af privatforbruget var fejlbehæftede, idet de havde overset et privat pantebrev, udvalgt enkelte poster selektivt, baseret beregningen på anslåede skattepligtige indkomster og ikke reguleret for ændringer i ejendomsværdien. Selvom klagerens egen kapitalforklaring stadig viste et negativt privatforbrug, var det væsentligt mindre negativt end SKATs beregninger.