Landsskatteretten: Hæftelse for tobaksafgift ved transport af cigaretter via Danmark

Lovgrundlag

Landsskatteretten henviste til Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, herunder artiklerne 3, 6, 7 og 9. Direktivet fastslår, at punktafgiften i princippet inddrives af den medlemsstat, hvor overtrædelsen er begået eller konstateret, og at punktafgiften forfalder ved overgang til forbrug. Specifikt fremgår det af direktivets artikel 9, stk. 1, at punktafgiften er skyldig i den medlemsstat, på hvis område varerne befinder sig, og opkræves hos den person, hvor varerne befinder sig, når varer, der er overgået til forbrug i en medlemsstat, oplægges med handel for øje i en anden medlemsstat.

Nationalt henviste retten til Tobaksafgiftsloven § 2, stk. 2, der fastslår, at afgift betales ved overgangen til forbrug, og Tobaksafgiftsloven § 31, stk. 2, hvorefter erhververen og den, der er i besiddelse af varen, hæfter for afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget og hvor der ikke er stillet sikkerhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om opkrævning af tobaksafgifter på 1.516.091 kr.

Retten lagde til grund, at de beslaglagte cigaretter havde polsk oprindelse (for to ud af tre forhold) og at hverken klageren eller hans virksomheder var registreret som oplagshaver efter Tobaksafgiftsloven § 9, stk. 2. Klageren var registreret som indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] og som direktør i [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Begrundelse

Landsskatteretten fandt, på baggrund af den fremlagte dokumentation for transporterne fra Danmark til England og vidneforklaringer fra transportfirmaer og klagerens søster, at klageren gennem sin involvering i de nævnte virksomheder og selskaber skulle anses for den person, der faktisk havde modtaget de pågældende partier cigaretter i Danmark.

Da klageren ikke var registreret som oplagshaver, skulle der betales afgift ved modtagelsen af cigaretterne i Danmark, jf. Tobaksafgiftsloven § 9, stk. 2.

Retten fandt det berettiget, at SKAT havde anset klageren for at hæfte for tobaksafgifterne i sin egenskab af modtager af cigaretterne, jf. Tobaksafgiftsloven § 31, stk. 2 og Rådets direktiv 92/12/EØF artikel 9, stk. 1. Direktivet fastslår, at punktafgiften forfalder, når varer, der er overgået til forbrug i en medlemsstat, oplægges med handel for øje i en anden medlemsstat, og opkræves hos den person, hvor varerne befinder sig.

Den påklagede opkrævning på 1.516.091 kr. blev derfor stadfæstet.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret afkrævede klageren 18.512.200 kr. i tobaksafgift for perioden 4. november 2009 til 23. august 2010, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Afgørelsen var rettet mod klageren personligt, selvom flere af hans virksomheder havde været involveret. Skattecentret anså tobakken for at være røgtobak omfattet af Tobaksafgiftsloven § 1, stk. 1, da den kunne ryges efter skæring, hvilket ikke blev anset for yderligere industriel bearbejdelse. Dette blev understøttet af rapporter, der viste, at tobakken var industrielt behandlet med tilsætning af Glycerol og Sorbinsyre.

Skattecentret henviste til, at klageren eller hans firmaer ikke var registreret for afgiften, og dermed ikke berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. Tobaksafgiftsloven § 2, stk. 3 (nu Tobaksafgiftsloven § 9, stk. 2) og Tobaksafgiftsloven § 10, stk. 1 (nu Tobaksafgiftsloven § 10 a, stk. 4). Da varerne ikke var afgiftsberigtigede, og der ikke var stillet sikkerhed, hæftede klageren for afgiften i henhold til Tobaksafgiftsloven § 31, stk. 2.