Gaveafgift - Værdiansættelse af gældseftergivelse mellem nærtstående parter

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at en gaves værdi skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, jf. Boafgiftsloven § 27, stk. 1. Gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, jf. Kursgevinstloven § 21.

Retten henviste til Højesteretsdommen TfS1996.448, der fastslog, at fordringens værdi i handel og vandel skal lægges til grund, og at der skal tages hensyn til debitors solvens og mulighed for at indfri fordringen. Ligeledes blev Byretsdommen SKM2013.908 og Landsskatterettens afgørelse 13-0073499 inddraget, som understreger, at bevisbyrden for, at fordringen ikke er nedskrevet til et lavere beløb end dens værdi for kreditor, påhviler klageren, især i gavemiljøer med interessesammenfald.

Klageren modtog i 2007 aktier i [virksomhed1] A/S som gave fra sin far, finansieret delvist med et uforrentet anfordringsgældsbrev på 37.214.661 kr. Efter faderens død i 2013 eftergav moderen gælden. Klageren værdiansatte gaven til 5.790.593 kr. baseret på en estimeret formue og aktiernes værdi på eftergivelsestidspunktet. En syns- og skønsmand fastsatte aktiernes værdi til 12.339.000 kr. pr. 30. december 2013, hvilket Landsskatteretten lagde til grund.

Landsskatteretten bemærkede, at klageren og gavegiveren befandt sig i et gavemiljø, hvor klagerens privatforbrug i væsentlig grad blev finansieret af gavegiveren. Gældseftergivelsen skete på et tidspunkt, hvor aktiernes værdi var faldet, hvilket fik klageren til at fremstå som teknisk insolvent, og dermed minimerede gaveafgiften. Desuden havde gavegiveren ydet yderligere gaver til klageren i 2013 og havde fortsat et mellemværende med klageren, som på sigt var arving efter gavegiveren.

På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at der ikke kunne lægges vægt på klagerens teoretiske insolvens. Gældseftergivelsen blev anset for at være styret af interessesammenfaldet mellem gavegiver og gavemodtager, og klagerens betalingsevne var ikke reelt efterprøvet. Det var således ikke godtgjort, at fordringen ikke var nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse, hvilket indebar, at værdien af den eftergivne gæld blev fastsat til gældsbrevets pålydende på 37.214.661 kr., og den beregnede gaveafgift blev 5.582.199 kr.

Klagerens centrale argument var, at en betydelig del af realkreditgælden (2.787.876 kr.) var usikret, da ejendommenes værdi var faldet markant siden belåningen. Denne usikrede del skulle, ifølge klageren og med henvisning til Konkursloven § 46, sidestilles med de øvrige simple krav, herunder anfordringslånet, ved beregning af dividenden til de usikrede kreditorer.

SKAT og Skatteankenævnet var uenige og fandt, at gælden var eftergivet til et beløb lavere end fordringens værdi. De mente ikke, at debitorernes manglende betalingsevne var tilstrækkeligt dokumenteret, og at hele realkreditgælden skulle betragtes som sikret af pantet, uanset om gælden oversteg pantets værdi. Dette ville gøre debitorerne skattepligtige af gevinsten i henhold til Kursgevinstloven § 21.