Hovedanpartshaver beskattet af honorar for regnskabsassistance som personlig løn

Skattestyrelsen fandt, at fakturaen på 114.000 kr. var ude af proportioner med selskabernes aktivitetsniveau. Der blev derfor foretaget en skønsmæssig nedsættelse af honoraret til 14.000 kr., mens de resterende 100.000 kr. blev anset for at være et skattepligtigt tilskud mellem søsterselskaber i henhold til Statsskatteloven § 4.

Princippet om rette indkomstmodtager

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, hvem der var den rette modtager af honoraret på de 14.000 kr. Skattestyrelsen argumenterede for, at da selskabet ikke havde ansatte, måtte det være de to hovedanpartshavere, der personligt havde udført opgaverne. Da de samtidig besad de bestemmende roller i alle involverede selskaber (interessefællesskab), var bevisbyrden for, at arbejdet blev udført på markedsmæssige vilkår, skærpet.

Klageren gjorde gældende, at han ikke havde udført det pågældende arbejde og derfor ikke skulle beskattes af løn, men Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at forhøje klagerens indkomst med 7.000 kr.

Retten lagde vægt på følgende punkter:

• Manglende dokumentation: Det var ikke godtgjort, at [virksomhed1] ApS havde leveret ydelser til en værdi af 114.000 kr. Skattestyrelsens skøn på 14.000 kr. blev opretholdt.
• Rette indkomstmodtager: Da selskabet ikke havde ansatte, fandt retten, at arbejdet uundgåeligt måtte være udført af hovedanpartshaverne. Derfor var det dem personligt, der var de rette indkomstmodtagere i henhold til Statsskatteloven § 4.
• Skønsmæssig ansættelse: Da selvangivelsen ikke var fyldestgørende grundet manglende realitet i faktureringen, var Skattestyrelsen berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse jf. Skattekontrolloven § 6, stk. 3 (dagældende lov).

"Retten finder herefter, at Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens indkomst... idet klageren beskattes af honoraret i forhold til sin ejerandel. Der er lagt vægt på, at [virksomhed1] ApS ikke har nogen medarbejdere, der har kunnet udføre det pågældende arbejde, der følgelig må anses for udført af hovedanpartshaverne."

• Der forelå ingen skriftlige aftaler eller kontrakter for konsulentbistanden.
• Faktureringen skete løbende med faste månedlige beløb.
• [virksomhed3] ApS indberettede bruttoløn for [person1] i en periode.
• [virksomhed5] ApS havde ingen ansatte og ingen væsentlige udgifter.
• Konsulentbistanden ophørte, da [person1] ikke længere havde et tilgodehavende i [virksomhed5] ApS.
• Der var tale om interesseforbundne parter, da [person1] ejede begge selskaber.

Modsat talte det for virksomhedsindkomst, at [virksomhed5] ApS var berettiget til at udføre arbejde for andre og var momsregistreret. Skattestyrelsen henviste til Kildeskatteloven § 43 og Kildeskatteloven § 45, stk. 3 for afgørelse af rette indkomstmodtager og Statsskatteloven § 4 for beskatning af tilskud.

Skattestyrelsens justeringer

Skattestyrelsen nedsatte selskabets selvangivne skattepligtige omsætning og forhøjede den skattepligtige indkomst med tilskud, som vist i tabellen:

Skattestyrelsen anså desuden hævninger ud over [person1]'s tilgodehavende som skattepligtige aktionærlån for [person1] efter Ligningsloven § 16 A, med tilbagebetalinger behandlet som skattefrie tilskud til selskabet jf. Ligningsloven § 16 E, stk. 2.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant påstod, at Skattestyrelsens ændringer skulle tilbageføres, og at omsætningen og tilskuddene skulle være som selvangivet. Repræsentanten fastholdt, at fakturaerne for konsulentydelser var korrekte, og at [person1] ikke var rette indkomstmodtager. Alternativt blev det anført, at overførslerne var udlodninger fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed5] ApS eller udligning af mellemregninger.