Nægtet fradrag for underskud og anvendelse af virksomhedsordningen ved ophør af erhvervsmæssig udlejning

SKAT nægtede fradragene med henvisning til, at virksomheden hverken opfyldte intensitets- eller rentabilitetskravet. Der var ingen indtægter, og der var ikke foretaget aktive bestræbelser på at udleje lejligheden til anden side. Endvidere fandt SKAT, at Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1 ikke kunne finde anvendelse, da der ikke længere forelå en erhvervsmæssig virksomhed, hvilket medførte beskatning af opsparet overskud jf. Virksomhedsskatteloven § 15, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at der i de pågældende år ikke var realiseret lejeindtægter, og at der ikke var gjort seriøse bestræbelser på at indgå nye lejeaftaler.

Centrale konklusioner

• Erhvervsmæssig status: Retten fastslog, at udgangspunktet om, at udlejning af fast ejendom er erhvervsmæssig, kan fraviges, hvis aktiviteten har et underordnet omfang eller mangler intensitet.
• Intensitet: Bestræbelserne på at opnå lejeindtægter eller salg blev ikke anset for tilstrækkeligt intensive eller seriøse.
• Lighedsgrundsætningen: Argumentet om forældrekøbslejligheder blev afvist, da enhver udlejningsvirksomhed skal vurderes konkret ud fra dens faktiske omstændigheder.

"Landsskatteretten finder, at udlejningen af lejligheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015. Der er ved vurderingen særligt henset til, at der ikke har været realiseret nogen lejeindtægt i de omhandlede år, ligesom der ikke har været gjort bestræbelser på at indgå en ny lejeaftale med anden part."

Vedrørende det formelle spørgsmål om fristoverskridelse fandt retten, at SKATs forslag var udsendt rettidigt i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, da afsendelsestidspunktet (poststemplingen den 28. april) lå før fristen den 1. maj.

Skatteyderen argumenterede for, at udlejningen var en erhvervsmæssig virksomhed, idet den havde genereret overskud både før 2012 og efter 2013. Underskuddet i 2012 og 2013 blev anset for at være forbigående og en naturlig erhvervsrisiko. Skatteyderen fremhævede, at udlejningsbestræbelserne var seriøse og intense, hvilket blev underbygget af den succesfulde genudlejning i 2014. Det blev også anført, at ejendommen var beliggende i et område med stor fraflytning, hvilket gjorde udlejning vanskelig. Skatteyderen bestred SKATs henvisning til tidligere afgørelser, da disse ifølge skatteyderen omhandlede virksomheder uden udsigt til fremtidigt overskud eller af væsentligt mindre omfang.

Finansielle resultater (kr.)