Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2009. Klageren havde fejlagtigt betalt ejendomsværdiskat af to udlejede ejendomme, beliggende [adresse1] og [adresse2], som var udlejet til hans sønner. Ifølge Ejendomsværdiskatteloven § 1, stk. 1 skal der ikke betales ejendomsværdiskat af udlejede ejendomme. Klageren ejede desuden sin egen bebølsesejendom, [adresse3], hvor der korrekt blev betalt ejendomsværdiskat.
Den samlede ejendomsværdiskat, der fremgik af årsopgørelserne for de omhandlede år, var:
| Indkomstår | Samlet ejendomsværdiskat (kr.) |
|---|---|
| 2007 | 11.372 |
| 2008 | 31.573 |
| 2009 | 33.975 |
SKAT havde allerede genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2012, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, men nægtede genoptagelse for 2007-2009, da fristen for ordinær genoptagelse var overskredet, og der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27.
Klageren påstod, at skatteansættelserne for 2007-2009 også skulle genoptages. Han argumenterede for, at SKAT havde begået en fejl ved uretmæssigt at opkræve ejendomsværdiskat af de udlejede ejendomme, og at der derfor forelå "særlige omstændigheder" i henhold til . Han mente, at SKAT havde foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig antagelse om, at han skulle have boet i de udlejede lejligheder, på trods af hans faste bopæl og arbejde andetsteds. Klageren anførte desuden, at ejendomsværdiskatten beregnes automatisk, hvis der ikke sker et fravalg på et særligt bilag, som han ikke havde kendskab til. Han troede, at systemets oplysninger og beregninger var korrekte. Han henviste til afgørelsen vedrørende kirkeskat som et sammenligneligt tilfælde, idet ejendomsværdiskatten i 2008 blev omlagt fra "egen lejeværdi" til en beregnet skat.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2009. Retten lagde vægt på følgende:
På baggrund af ovenstående stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.

En detaljeret gennemgang af de gældende skattesatser, progressionsgrænser og fradrag i ejendomsskatteloven for de kommende to år.



Sagen omhandler en skatteyders anmodning om ekstraordinær genoptagelse af ansættelserne af ejendomsværdiskat for indkomstårene 2008 og 2009. Skatteyderen og dennes ægtefælle havde siden 1999 ejet en bebølsesejendom på [adresse1], [by1]. I 2008 købte de yderligere en bebølsesejendom på [adresse2], [by1], og fraflyttede den første ejendom den 6. juli 2008, hvorefter den blev udlejet.
Klageren havde i årsopgørelserne for 2008 og 2009 selvangivet ejendomsværdiskat for ejendommen på [adresse1], selvom den var udlejet. Dette blev opdaget i maj 2013, og der blev anmodet om genoptagelse for indkomstårene 2008-2012. SKAT imødekom anmodningen for 2010-2012, men afviste den for 2008 og 2009 med henvisning til, at fristerne for ordinær genoptagelse var overskredet, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Vurderingsstyrelsen havde i 2019 med rette genoptaget og omvurderet ejendomsværdien for en ubebygget grund i Nordhavn i København pr. 1. oktober 2017, da vurderingen var foretaget på fejlagtigt grundlag.
Klageren gjorde gældende, at der var sket en fejlagtig dobbeltbeskatning af ejendommen på [adresse1] i form af beskattet lejeindtægt og uretmæssigt opkrævet ejendomsværdiskat. Fejlen skyldtes, at ejendommen ikke var korrekt markeret hos SKAT som udlejet. Klageren argumenterede for, at der alene var tale om en beregningsfejl, ikke en ændring af indkomstansættelsen, og at de almindelige tidsfrister for genoptagelse derfor kunne bortses fra, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Det blev også anført, at SKATs sammenligning med "glemte fradrag" var misvisende, og at Skattekontrolloven § 16, stk. 1 ikke var relevant, da den vedrører for lav ansættelse, ikke for høj. Klageren mente, at der var rigelig lovhjemmel til imødekommenhed, og at det var et spørgsmål om velvillighed frem for lovfortolkning.
Skatteankenævnet afslog genoptagelse for 2008 og 2009. Nævnet henviste til, at fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 var overskredet, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 ikke var opfyldt. Det blev fremhævet, at ejendomme, der udlejes erhvervsmæssigt, ikke er omfattet af Ejendomsværdiskatteloven § 1. Nævnet fandt, at klagerens manglende kontrol af årsopgørelserne, hvor ejendomsværdiskatten var klart specificeret, ikke kunne begrunde genoptagelse. Det blev også anført, at SKAT ikke havde begået fejl, og at reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overskredet, da klageren måtte anses for at have fået kundskab om forholdet ved modtagelsen af årsopgørelserne.

Sagen omhandlede en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2001-2008 med henblik på at...
Læs mere
Sagen omhandler Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2...
Læs mereLempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af indefrysningsordning for grundskyld og tilpasninger af ejendomsvurderingssystemet