Afslag på genoptagelse af skatteansættelse for 2007-2009 vedrørende ejendomsværdiskat

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2009. Retten lagde vægt på følgende:

• Ordinær genoptagelsesfrist: Anmodningen om genoptagelse for indkomstårene 2007-2009 var indgivet efter udløbet af den ordinære frist på 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.
• Ekstraordinær genoptagelse: Klagerens forhold kunne ikke henføres til betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-7. Spørgsmålet var derfor, om forholdet kunne henføres til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 om særlige omstændigheder.
• Ingen myndighedsfejl: Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at indrømme ekstraordinær genoptagelse, da forholdet måtte ligestilles med et "glemt fradrag". Efter praksis indrømmes der ikke genoptagelse i sådanne tilfælde, medmindre der er begået myndighedsfejl. SKAT havde oplyst om ejendomsværdiskatten hvert år, og det var klagers pligt at selvangive korrekt, jf. Skattekontrolloven § 1. Der var derfor ikke begået en myndighedsfejl.
• Reaktionsfrist: Klageren havde fået kundskab til de opkrævede ejendomsværdiskatter i forbindelse med modtagelsen af årsopgørelserne for de pågældende indkomstår. Han havde således ikke overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Der blev henvist til Østre Landsretsdom af 25. marts 2013 (SKM2013.343), hvor kundskabstidspunktet skulle regnes fra modtagelsen af årsopgørelsen.

På baggrund af ovenstående stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.

Dom i sag om omvurdering af ubebygget grund i Nordhavn i København

Vurderingsstyrelsen havde i 2019 med rette genoptaget og omvurderet ejendomsværdien for en ubebygget grund i Nordhavn i København pr. 1. oktober 2017, da vurderingen var foretaget på fejlagtigt grundlag.

Klageren gjorde gældende, at der var sket en fejlagtig dobbeltbeskatning af ejendommen på [adresse1] i form af beskattet lejeindtægt og uretmæssigt opkrævet ejendomsværdiskat. Fejlen skyldtes, at ejendommen ikke var korrekt markeret hos SKAT som udlejet. Klageren argumenterede for, at der alene var tale om en beregningsfejl, ikke en ændring af indkomstansættelsen, og at de almindelige tidsfrister for genoptagelse derfor kunne bortses fra, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Det blev også anført, at SKATs sammenligning med "glemte fradrag" var misvisende, og at Skattekontrolloven § 16, stk. 1 ikke var relevant, da den vedrører for lav ansættelse, ikke for høj. Klageren mente, at der var rigelig lovhjemmel til imødekommenhed, og at det var et spørgsmål om velvillighed frem for lovfortolkning.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet afslog genoptagelse for 2008 og 2009. Nævnet henviste til, at fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 var overskredet, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 ikke var opfyldt. Det blev fremhævet, at ejendomme, der udlejes erhvervsmæssigt, ikke er omfattet af Ejendomsværdiskatteloven § 1. Nævnet fandt, at klagerens manglende kontrol af årsopgørelserne, hvor ejendomsværdiskatten var klart specificeret, ikke kunne begrunde genoptagelse. Det blev også anført, at SKAT ikke havde begået fejl, og at reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overskredet, da klageren måtte anses for at have fået kundskab om forholdet ved modtagelsen af årsopgørelserne.