Landsskatteretten: Nægtelse af fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed - manglende erhvervsmæssig drift

Retten lagde vægt på Højesterets afgørelse U 1994.530 H, som fastslår, at underskud fra deltidslandbrug kan fratrækkes, hvis driften er teknisk-landbrugsfagligt sædvanlig og forsvarlig, og tilsigter et rimeligt driftsresultat. Det er dog en forudsætning, at der er udsigt til et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter, selv efter en længere årrække.

Landsskatteretten fandt, at:

• Virksomheden havde givet underskud i 21 ud af 22 år i perioden 1992-2014, hvilket indikerer, at underskuddene ikke var af forbigående karakter.
• Uanset indregning af værditilvækst for juletræerne i 2009-2011, var der ikke udsigt til et driftsresultat på 0 kr. eller derover.
• For 2012-2013 var det heller ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at et 0 kr. resultat kunne opnås, selv med værditilvækst fra juletræerne.
• Driftsomlægningen i 2014 til bortforpagtning understøttede, at klageren selv erkendte vanskeligheden ved at opnå et rimeligt resultat med den tidligere driftsform.
• Virksomheden blev ikke anset for at være i en opstartsfase i de påklagede år, da der allerede var solgt juletræer i 2004, hvilket indikerer, at produktionen var startet mindst 7-10 år tidligere. Juletræsproduktionens lange vækstperiode er et vilkår, ikke en opstartsfase i denne kontekst.
• De af klagerens repræsentant henviste afgørelser blev ikke anset for sammenlignelige, især grundet den manglende driftsoverskud i perioden 1992-2013.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at landbrugsvirksomheden ikke var drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i de påklagede indkomstår, og SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.

Klageren modtog desuden pensionsudbetalinger sideløbende med landbrugsaktiviteterne.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT nægtede fradrag for virksomhedsunderskud, idet landbrugsvirksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. SKATs begrundelse omfattede:

• Konstante selvangivne underskud over en lang periode, med undtagelse af få år med beskedne overskud.
• Tidligere nægtelser af underskudsfradrag.
• Virksomheden var ude over en opstartsfase, hvor underskud kunne forventes.
• Underskuddene var ikke faldende, og salget af kvæg var begrænset.
• Klagerens pensionistindtægt muliggjorde fortsættelse af en underskudsgivende virksomhed.
• Manglende budgetter eller rentabilitetsanalyser for fremtiden.

SKAT havde oprindeligt fejlagtigt inkluderet et krav om, at virksomheden skulle dække forrentning af investeret kapital og løn, hvilket senere blev anerkendt som en misforståelse af ligningspraksis for landbrug.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at virksomheden var erhvervsmæssig. Repræsentanten anførte, at klageren efter tidligere skattekontroller omkring 2000-2003 havde optimeret driften, hvilket havde resulteret i overskud i 2002, 2005, 2006, 2013 og 2014. Det blev fremhævet, at fire overskudsår ikke kunne betragtes som enkeltstående. Ophøret af virksomheden i 2016, begrundet i manglende udsigt til permanent overskud, blev fremført som et kendetegn på erhvervsmæssig drift, i modsætning til en hobbyvirksomhed. Klageren bestred også SKATs antagelse om, at køb af besætning nødvendigvis ville føre til fremtidige underskud, med henvisning til skatteregler for besætningsregulering.