Læge anset for lønmodtager – Nægtet befordringsfradrag og beskattet af maskeret udlodning

Honorarindtægt – Rette indkomstmodtager

Landsskatteretten fastslog, at klageren personligt, og ikke hans selskab, var rette indkomstmodtager af honorarerne fra sygehusene. Indkomsten skulle derfor beskattes som personlig lønindkomst hos klageren, jf. principperne i Statsskattelovens § 4.

Afgørelsen blev truffet efter en samlet vurdering baseret på kriterierne for at skelne mellem lønmodtagerforhold og selvstændig virksomhed. Retten lagde især vægt på:

• Instruktionsbeføjelse: Sygehuset tilrettelagde arbejdet, udarbejdede vagtplaner og havde instruktionsbeføjelsen.
• Arbejdets art: Arbejdet var uløseligt forbundet med klagerens personlige faglige kvalifikationer som læge.
• Ressourcer: Sygehuset stillede udstyr til rådighed.
• Vederlag: Klageren modtog feriepenge, hvilket er karakteristisk for et ansættelsesforhold.
• Historik: SKAT havde allerede i 2009 truffet en afgørelse, som ikke blev påklaget, om at selskabet ikke drev selvstændig økonomisk virksomhed.

Retten konkluderede, at forholdet mellem klageren og sygehusene havde så mange lighedspunkter med et almindeligt ansættelsesforhold, at honoraret skulle anses for løn.

Maskeret udlodning

Som en konsekvens af, at honorarindtægterne blev anset for personlig indkomst for klageren, fandt Landsskatteretten, at de udgifter, selskabet havde afholdt, skulle anses for maskeret udlodning til klageren, jf. Ligningslovens § 16 A.

Begrundelsen var, at selskabet reelt ingen selvstændig aktivitet eller indtægt havde efter 1. oktober 2010. De afholdte udgifter, herunder rejse- og kørselsgodtgørelser til klageren, dækkede derfor ikke selskabets driftsomkostninger, men derimod klagerens private udgifter. Da klageren var hovedaktionær, udgjorde disse betalinger en skattepligtig udlodning.

Drift af ridecenter var erhvervsmæssig

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende den skattefri kørselsgodtgørelse. Retten fandt, at klageren ikke var berettiget til skattefri godtgørelse, da der ikke var et lønmodtagerforhold i selskabet, og dermed ingen befordring til et indtægtsgivende arbejdssted, jf. Ligningsloven § 9 B. Spørgsmålet om fradrag efter Ligningsloven § 9 C kunne ikke behandles, da SKAT ikke havde taget stilling hertil, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1.

Vedrørende det maskerede udbytte fandt Landsskatteretten, at de af selskabet afholdte udgifter ikke var fradragsberettigede driftsudgifter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, men derimod private udgifter afholdt i klagerens interesse. Klageren skulle derfor beskattes af maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Den samlede forhøjelse af aktieindkomsten blev fastsat til 43.965 kr., bestående af 37.605 kr. for diverse private udgifter og 6.360 kr. for udgifter til kurser, efteruddannelse, faglitteratur og rejser.