Skattepligt af beløb hævet ved indløsning af checks - manglende selvangivelse og grov uagtsomhed

Skattepligt af indløste beløb

Landsskatteretten fandt, at de udbetalte beløb måtte anses for skattepligtig indkomst for klageren, jf. Statsskatteloven § 4. Retten lagde vægt på følgende:

• Det var klageren, der havde indløst checkene.
• Det var ikke dokumenteret, at de beløb, der af banken var udbetalt til klageren, var videregivet til andre personer eller lignende.
• Der var ikke grundlag for at anse hævningen af beløbene for formuedispositioner.

Klagerens argumenter om vennetjeneste og privatforbrug blev ikke fundet tilstrækkelige til at dokumentere, at beløbene ikke var tiltænkt hende eller var videregivet.

Højesteret fastslår, at SKAT rettidigt kunne ændre en virksomhedsomdannelse fra skattefri til skattepligtig under den forlængede 6-årsfrist for kontrollerede transaktioner.

Klageren forklarede, at midlerne stammede fra lån optaget hos sin mor, som angiveligt havde en stor kontantbeholdning i en bankboks, samt fra salg af ure. Klageren havde en personlig interesse i ure og handlede løbende med en privat ur-handler i Tyskland. Købene blev finansieret dels ved lån og dels ved salg af ure fra egen samling. Klagerens repræsentant fremlagde en redegørelse fra klagerens mor og dokumentation for morens bankkonto og bankboksleje.

SKAT stillede sig tvivlende over for klagerens forklaringer, især vedrørende de kontante transaktioner og den manglende sammenhæng mellem valutavekslinger og urkøb. SKAT påpegede, at der manglede dokumentation for låneforholdet mellem klageren og moren, herunder gældsbreve og konkrete pengestrømme for udbetaling og afdrag. Ligeledes manglede dokumentation for pengestrømmene ved tilbagesalg af ure.

Klageren fastholdt, at der ikke var grundlag for indkomstbeskatning, og at de vekslede beløb var lån fra moren. Klageren påpegede desuden fejl i SKATs oplysninger om valutavekslingerne og anførte, at SKATs krav var forældet i henhold til den forkortede ligningsfrist.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de vekslede beløb stammede fra skattefri eller allerede beskattede midler. Retten lagde vægt på den manglende dokumentation for låneforholdet og pengestrømmene. Vedrørende forældelse fandt Landsskatteretten, at selvom klageren var omfattet af den forkortede ligningsfrist, var betingelserne for fristgennembrud opfyldt, da klagerens undladelse af at selvangive indtægterne blev anset for groft uagtsom. Dette skyldtes, at klageren havde modtaget et stort antal overførsler af større pengebeløb og ikke med føje kunne antage, at disse var hans skatteansættelse uvedkommende.