Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler, hvorvidt beløb hævet af klageren ved indløsning af checks i indkomstårene 2002 og 2003 udgjorde skattepligtig indkomst. Skatteankenævnet havde forhøjet klagerens indkomst med 268.112 kr. for 2002 og 400.000 kr. for 2003.
Klageren forklarede, at checkindløsningerne var en vennetjeneste for en afdød ven, TR, der drev antikvitetsforretning. Klageren hævdede at have videregivet alle kontanter til TR og havde ingen tilknytning til de udstedende selskaber (G3 ApS, G4 ApS, G5). Hun anførte, at TR ikke selv kunne indløse checks på grund af gæld til banken. Klageren påpegede også, at hendes privatforbrug i de pågældende år ikke understøttede en så stor uforklaret indkomst.
Klagerens repræsentant gjorde gældende, at skatteansættelsen var ugyldig, da varslingen om ændring af indkomsten var afsendt efter udløbet af den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Det blev også anført, at den ekstraordinære ansættelse var ugyldig, da 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overskredet. Repræsentanten argumenterede for, at SKATs kundskabstidspunkt var tidligere end de 6 måneder før varslingen, og at en dom fra Østre Landsret (SKM2003.9.ØLR) ikke kunne anvendes til at fortolke den lovfæstede 6-månedersfrist.
Subsidiært påstod klageren, at hun ikke var rette indkomstmodtager, da checkene var udstedt af G3 ApS som betaling for fakturaer fra underleverandører (malerarbejde, nedrivning, stilladsarbejde), og klageren ikke havde udført arbejde for disse. Hun havde blot vekslet checks for en ven.
Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse og fandt, at klageren var skattepligtig af de indløste beløb.
Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse efter udløbet af den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Dette skyldtes, at klageren måtte anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive de modtagne beløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
Vedrørende 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 fastslog Landsskatteretten, at fristen ikke var overskredet. Retten lagde vægt på, at skattecentret modtog kopier af de indløste checks den 23. marts 2007, og forslag til ændring af skatteansættelsen blev afsendt den 22. august 2007, hvilket var inden for 6-månedersperioden fra kundskabstidspunktet. Den påklagede afgørelse var derfor ikke ugyldig.
Landsskatteretten fandt, at de udbetalte beløb måtte anses for skattepligtig indkomst for klageren, jf. Statsskatteloven § 4. Retten lagde vægt på følgende:
Klagerens argumenter om vennetjeneste og privatforbrug blev ikke fundet tilstrækkelige til at dokumentere, at beløbene ikke var tiltænkt hende eller var videregivet.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.



Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014. SKAT havde forhøjet indkomsten med 511.360 kr. for 2013 og 387.280 kr. for 2014, baseret på valutavekslinger, som klageren ikke kunne dokumentere stammede fra beskattede midler eller skattefri lån.
Klageren, der drev en enkeltmandsvirksomhed indtil udgangen af 2012 og var omfattet af årsopgørelsesordningen i de påklagede år, havde foretaget betydelige valutavekslinger:
| Indkomstår |
|---|
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Højesteret fastslår, at SKAT rettidigt kunne ændre en virksomhedsomdannelse fra skattefri til skattepligtig under den forlængede 6-årsfrist for kontrollerede transaktioner.
| Valutavekslinger (DKK) |
|---|
| 2013 | 511.360 |
| 2014 | 387.280 |
Klageren forklarede, at midlerne stammede fra lån optaget hos sin mor, som angiveligt havde en stor kontantbeholdning i en bankboks, samt fra salg af ure. Klageren havde en personlig interesse i ure og handlede løbende med en privat ur-handler i Tyskland. Købene blev finansieret dels ved lån og dels ved salg af ure fra egen samling. Klagerens repræsentant fremlagde en redegørelse fra klagerens mor og dokumentation for morens bankkonto og bankboksleje.
SKAT stillede sig tvivlende over for klagerens forklaringer, især vedrørende de kontante transaktioner og den manglende sammenhæng mellem valutavekslinger og urkøb. SKAT påpegede, at der manglede dokumentation for låneforholdet mellem klageren og moren, herunder gældsbreve og konkrete pengestrømme for udbetaling og afdrag. Ligeledes manglede dokumentation for pengestrømmene ved tilbagesalg af ure.
Klageren fastholdt, at der ikke var grundlag for indkomstbeskatning, og at de vekslede beløb var lån fra moren. Klageren påpegede desuden fejl i SKATs oplysninger om valutavekslingerne og anførte, at SKATs krav var forældet i henhold til den forkortede ligningsfrist.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de vekslede beløb stammede fra skattefri eller allerede beskattede midler. Retten lagde vægt på den manglende dokumentation for låneforholdet og pengestrømmene. Vedrørende forældelse fandt Landsskatteretten, at selvom klageren var omfattet af den forkortede ligningsfrist, var betingelserne for fristgennembrud opfyldt, da klagerens undladelse af at selvangive indtægterne blev anset for groft uagtsom. Dette skyldtes, at klageren havde modtaget et stort antal overførsler af større pengebeløb og ikke med føje kunne antage, at disse var hans skatteansættelse uvedkommende.

Sagen omhandlede, hvorvidt en række kontante indbetalinger på klagerens bankkonto i 2011, i alt 337.035 kr., skulle anse...
Læs mere
Sagen omhandler en klager, der i indkomstårene 2014-2016 fik forhøjet sit overskud af virksomhed af Skattestyrelsen. Kla...
Læs mereNy bekendtgørelse om toldbehandling tilpasser regler til DMS Import systemet