Landsskatteretten: Beskatning af fri bil – Hovedaktionærs kørsel mellem bopæl og kontor

Da antallet af ture oversteg 60 dage i begge år, anså nævnet kørslen for privat og dermed skattepligtig.

Klageren fastholdt, at bilen ikke havde været til rådighed for privat kørsel i de omhandlede år. Klageren anførte, at Skatteankenævnet havde misforstået kørebogen, og at de opgivne antal direkte ture mellem bopæl og kontor var urigtige. Klageren forklarede, at der ofte var tale om "trekantskørsler" (f.eks., [by2] – kundebesøg – [adresse1] – [by2]), som var erhvervsmæssige. Klageren henviste til bestyrelsens fraskrivelseserklæring fra december 2007 og fremhævede, at familien havde en lille privat bil, og at de fløj på ferie og lejede bil på feriestedet, hvilket understøttede, at firmabilen ikke blev brugt privat. Klageren forklarede også, at kontoret i [by1] blev opretholdt af hensyn til udenlandske kunder, der ikke kunne forventes at rejse til [by2], hvor klagerens primære kontor og bopæl var placeret.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om beskatning af fri bil for indkomstårene 2008 og 2009. Afgørelsen bygger på princippet om rådighedsbeskatning og hovedaktionærens skærpede bevisbyrde.

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 3, der fastsætter den skattepligtige værdi af goder til den værdi, det ville koste at erhverve dem i almindelig fri handel. Specifikt for fri bil henvises til Ligningsloven § 16, stk. 4, som fastsætter den årlige værdi til 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 pct. af resten.

For hovedaktionærer, som defineret i Aktieavancebeskatningsloven § 4, skal værdien af en stillet bil medregnes i den skattepligtige indkomst efter reglerne i Ligningsloven § 16 A, stk. 9. Det blev understreget, at det påhviler hovedaktionæren at afkræfte formodningen om, at bilen har stået til rådighed for privat kørsel, jf. SKM2005.138.HR.

Retten fastslog, at det er selve rådigheden over den fri bil, der udløser beskatning, uafhængigt af omfanget af den private kørsel. Selv begrænset privat kørsel kan udløse beskatning for hele året, så længe bilen har været til rådighed for erhvervsmæssig brug.

Kørsel fra hjemmet i [by2] til [adresse1] blev anset for privat kørsel, og hjemadressen i [by2] blev betragtet som bopæl, selvom der var indrettet kontor der. På baggrund af de fremlagte oplysninger fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde afkræftet formodningen om, at bilen havde været til rådighed for privat kørsel.