Afgørelse om arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde udført i Libanon og Storbritannien

Sagen vedrørte spørgsmålet om en dansk statsborger og bosat i Danmark var pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag af vederlag for arbejde udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver.

Klageren indgik i 2006 to kontrakter med den italienske virksomhed [virksomhed1] som selvstændig konsulent. Arbejdet, der var en del af et EU-støttet projekt, blev udelukkende udført i Libanon og kortvarigt i Storbritannien. Klageren var dækket af en sundhedsforsikring betalt af [virksomhed1] under sit ophold i Libanon.

Klageren anmodede SKAT om fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag for 2007, idet alt arbejde var udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, og han opfyldte betingelserne for lempelse efter Ligningsloven § 33 A.

SKAT afgjorde, at klageren var omfattet af pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag, da han i udstationeringsperioden var fuldt skattepligtig til Danmark og derfor socialt sikret her i landet. SKAT mente, at en privat sygeforsikring ikke kunne begrunde social sikring i udlandet.

Klageren bestred SKATs afgørelse og argumenterede for, at der ikke var en direkte sammenhæng mellem skattepligt og social sikring. Han påpegede, at hans arbejdsophold i udlandet oversteg 12 måneder, og at der ikke var indgået en social konvention mellem Danmark og Libanon. Klageren henviste til vejledningen "Skatten - ved arbejde i udlandet", der angiver, at lønmodtagere, der arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver i et land uden social konvention, ikke er omfattet af bidragspligten.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var omfattet af pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag af vederlag modtaget fra [virksomhed1].

Det fremgik af den dagældende Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra a, at bidragspligten påhvilede personer med lønindkomst fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver i udlandet, forudsat at de pågældende var omfattet af social sikringslovgivning i Danmark, jf. Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 3 eller 4, og var skattepligtige efter Kildeskatteloven § 1.

Det var ubestridt, at klageren i den omhandlede periode var fuldt skattepligtig til Danmark, at han udførte arbejde som lønmodtager for [virksomhed1] i forbindelse med et projekt i Libanon (og Storbritannien), og at han ikke havde udført arbejde i Danmark.

Landsskatteretten fastslog, at klageren herefter alene var omfattet af pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag, hvis han var omfattet af social sikringslovgivning i Danmark efter . Dette var imidlertid ikke tilfældet. Klageren var derfor fritaget for at betale arbejdsmarkedsbidrag af den løn, han erhvervede, medens han var i Libanon og Storbritannien, jf. tillige . Der blev således givet medhold i klagen.