Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af skattepligtig indkomst for ikke-beskattet løn og skattefri befordringsgodtgørelse

Vedrørende klagerens anbringender om fristreglerne:

• Reaktionsfristen: Da varsel for 2007 og 2008 blev sendt inden for den ordinære ansættelsesfrist, fandtes anbringenderne vedrørende reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt. ikke relevante for disse indkomstår. For 2006 fandtes kundskabstidspunktet tidligst at kunne beregnes fra den 5. februar 2010, hvor SKAT modtog virksomhedens lønregnskab fra kurator. Varsel den 15. april 2010 var dermed inden for seksmånedersfristen.
• Begrundelseskravet: Afgørelsen ansås for at opfylde kravene til begrundelse i Forvaltningsloven § 22, jf. Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 1, da SKAT havde henvist til anvendte retsregler og faktiske forhold. Vurderingen af uagtsomhed beror ikke på et administrativt skøn.

Skattefri befordringsgodtgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at skattefri befordringsgodtgørelse efter Ligningsloven § 9b, stk. 3 forudsætter, at den skattepligtige har finansieret købet af bilen og afholdt de løbende udgifter. Desuden er det en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil, jf. Bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2006 § 4.

Retten fandt, at betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse ikke var opfyldt, da:

• Det ikke fremgik af køresedlerne, at arbejdsgiveren havde foretaget kontrol.
• Der var uoverensstemmelser mellem køresedler og timesedler for 2006 og 2007.
• Der var indikationer på, at klageren havde en firmabil til rådighed og fik refunderet benzinudgifter, hvilket modsagde brugen af egen bil.

Godtgørelsen skulle derfor medregnes i den skattepligtige indkomst som personlig indkomst i medfør af den dagældende Ligningsloven § 9, stk. 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1.

Vedrørende fristerne for befordringsgodtgørelsen:

• For 2008 var varsel sket inden for den korte ligningsfrist, jf. Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 1, stk. 1.
• For 2006 og 2007 gjaldt den korte ligningsfrist ikke, da ændringen var begrundet i et forhold, der også begrundede genoptagelse for et tidligere indkomstår, jf. Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 1, stk. 1, nr. 4. Fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, 1. pkt. var gældende, og varsel den 15. april 2010 var rettidig.

Landsskatteretten stadfæstede således SKATs afgørelse på alle punkter.

Bestyrelseshonorar 2011

Klageren havde i perioden 2008-2013 været bestyrelsesmedlem i [finans1] A/S. SKAT konstaterede, at der i regnskabsåret 2011 var udbetalt 119.873 kr. til klageren til dækning af udlæg, som ikke var dokumenteret. Selskabets revisor havde udarbejdet lønoplysningsseddel på beløbet som B-indkomst. Klageren bestred, at beløbet var skattepligtigt honorar, idet han mente, at bilagene var afleveret til selskabet, og at SKAT ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for det opgjorte beløb. Klageren påpegede desuden, at de fremlagte indberetningsblanketter hverken var dateret eller underskrevet.

Ansættelsesfrister

Klageren gjorde gældende, at forhøjelserne for 2009 og 2011 var forældede, da SKAT ikke havde overholdt 6-måneders fristen for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Klageren henviste til, at SKAT havde haft kendskab til forholdene siden maj 2012, men først varslede forhøjelserne i april 2013. Klageren anførte desuden, at betingelsen om forsæt eller grov uagtsomhed, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, ikke var opfyldt. SKAT fastholdt, at ansættelserne var foretaget inden for de ordinære frister i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, eller at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, herunder at klageren som økonomidirektør måtte anses for groft uagtsom eller forsætlig.