Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2008, hvor SKAT havde forhøjet indkomsten med ikke-beskattet løn og skattepligtig kørselsgodtgørelse. Klageren var ansat som byggesagsbehandler og senere tegnestuechef i et byggefirma, der senere gik konkurs. I forbindelse med konkursen blev der foretaget en elektronisk kopiering af virksomhedens computere, hvilket afslørede interne dokumenter, e-mailkorrespondance og oversigter over bil- og benzinkortbrug.
SKATs gennemgang af materialet afdækkede, at klageren i 2007 havde en uofficiel månedsløn på 34.600 kr., hvilket fremgik af et internt bilag og en e-mail fra klageren selv. Virksomheden anvendte et system kaldet "bogen", hvor bruttoløn kunne opspares og anvendes til private indkøb med ikke-beskattede midler. SKAT konstaterede, at klageren via "bogen" havde unddraget sig beskatning af ferietillæg, restferie, sagshonorar og årsbonus for de omhandlede år. Klageren havde desuden modtaget udbetalinger som skattefri befordringsgodtgørelse, som SKAT anså for skattepligtig.
Klageren gjorde gældende, at den selvangivne løn var korrekt, og at opsparede timer i "bogen" alene var anvendt til afspadsering. Han bestred også, at han havde anvendt "bogen" til private køb. Vedrørende kørselsgodtgørelsen fastholdt klageren, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt, og at han ikke havde haft en firmabil til rådighed. Klageren anfægtede desuden SKATs overholdelse af fristreglerne for genoptagelse af skatteansættelsen, herunder den korte ligningsfrist, begrundelseskravet og reaktionsfristen.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende både den ikke-beskattede løn og den skattepligtige kørselsgodtgørelse.
Landsskatteretten fandt, at pligten til at selvangive indkomst følger af Skattekontrolloven § 1, stk. 1, og skattepligten af Statsskatteloven § 4. Landsskatteretten henviste til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 vedrørende den ordinære genoptagelsesfrist og Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 1, stk. 1 om den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold. Det blev dog fastslået, at fristerne i bekendtgørelsen ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 er opfyldt, jf. Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 3.
Landsskatteretten lagde til grund, at klageren var dømt for skattesvig for 2007 og 2008, hvilket opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter . For 2006 fandt retten det godtgjort, at klageren mindst havde handlet groft uagtsomt ved ikke at medregne årsbonus i den selvangivne løn, da han var klar over, at overførslen til "bogen" medførte ubeskattet indkomst.
Vedrørende klagerens anbringender om fristreglerne:
Landsskatteretten bemærkede, at skattefri befordringsgodtgørelse efter Ligningsloven § 9b, stk. 3 forudsætter, at den skattepligtige har finansieret købet af bilen og afholdt de løbende udgifter. Desuden er det en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil, jf. Bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2006 § 4.
Retten fandt, at betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse ikke var opfyldt, da:
Godtgørelsen skulle derfor medregnes i den skattepligtige indkomst som personlig indkomst i medfør af den dagældende Ligningsloven § 9, stk. 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1.
Vedrørende fristerne for befordringsgodtgørelsen:
Landsskatteretten stadfæstede således SKATs afgørelse på alle punkter.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.



Sagen omhandler en klagers forhøjelse af personlig indkomst for indkomstårene 2009 og 2011, som SKAT havde foretaget. Forhøjelserne vedrørte henholdsvis maskeret løn fra [virksomhed1] A/S og bestyrelseshonorar fra [finans1] A/S. Klageren påstod, at forhøjelserne var ugyldige på grund af manglende overholdelse af fristerne for ekstraordinær genoptagelse, og at der ikke var udvist grov uagtsomhed eller forsæt. Subsidiært påstod klageren, at forhøjelserne var materielt forkerte.
SKAT havde ved gennemgang af konkursboet [virksomhed1] A/S konstateret, at klageren, i sin egenskab af CFO, havde foretaget udokumenterede hævninger på selskabets Mastercard. Disse hævninger blev bogført på en mellemregningskonto med klageren. Kort før selskabets konkurs i december 2009 blev en saldo på 667.970 kr. på denne konto udlignet ved modregning i en dekort/rabat, som selskabet havde modtaget fra en leverandør, [virksomhed3] Ltd. SKAT anså beløbet som skattepligtig maskeret løn for klageren i henhold til , da klageren ikke havde dokumenteret, at hævningerne vedrørte selskabet. Klageren anførte, at udligningen ikke skete for [virksomhed1] A/S' midler, men for [virksomhed6] Ltds midler, og at SKAT ikke havde vurderet forholdet mellem klageren og [virksomhed6] Ltd.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Klageren havde i perioden 2008-2013 været bestyrelsesmedlem i [finans1] A/S. SKAT konstaterede, at der i regnskabsåret 2011 var udbetalt 119.873 kr. til klageren til dækning af udlæg, som ikke var dokumenteret. Selskabets revisor havde udarbejdet lønoplysningsseddel på beløbet som B-indkomst. Klageren bestred, at beløbet var skattepligtigt honorar, idet han mente, at bilagene var afleveret til selskabet, og at SKAT ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for det opgjorte beløb. Klageren påpegede desuden, at de fremlagte indberetningsblanketter hverken var dateret eller underskrevet.
Klageren gjorde gældende, at forhøjelserne for 2009 og 2011 var forældede, da SKAT ikke havde overholdt 6-måneders fristen for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Klageren henviste til, at SKAT havde haft kendskab til forholdene siden maj 2012, men først varslede forhøjelserne i april 2013. Klageren anførte desuden, at betingelsen om forsæt eller grov uagtsomhed, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, ikke var opfyldt. SKAT fastholdt, at ansættelserne var foretaget inden for de ordinære frister i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, eller at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, herunder at klageren som økonomidirektør måtte anses for groft uagtsom eller forsætlig.

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomståret 2009, hvor Skattestyrelsen fastholdt en forhøjelse af den s...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse om at anse udbetalt befordringsgodtgørelse for skattepligtig A-indkomst fo...
Læs mere