Manglende fradrag for underskud ved landbrug og stutteri – manglende erhvervsmæssig drift

Antallet af heste i virksomheden varierede, men lå i perioden 2008-2010 på 7 heste over 2 år samt 1-2 plager/føl.

SKATs afgørelse

SKAT anså bortforpagtningen og driften af det resterende areal som to adskilte aktiviteter. SKAT vurderede, at hesteholdet ikke var erhvervsmæssigt drevet, da det ikke var indrettet på systematisk indtægtserhvervelse med henblik på fortjeneste. SKAT opgjorde overskuddet fra bortforpagtningen og fratrak det fra det samlede underskud, hvilket resulterede i en forhøjelse af klagerens indkomst. SKAT fremhævede, at virksomheden, selv efter modregning af bortforpagtningsindtægten, havde givet underskud i de seneste 12 år (1999-2010), og at opstartsperioden for stutteriet var ophørt.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at der skulle godkendes fradrag for underskuddet. Det blev anført, at driften af ejendommen med bortforpagtning, stutteri og jord i egen omdrift udgjorde én samlet virksomhed, da der var en driftsøkonomisk sammenhæng. Dette blev underbygget af, at klageren modtog halm fra det bortforpagtede areal og udbringede hestegødning derpå, samt at klageren og forpagteren lejlighedsvis benyttede hinandens faciliteter/maskiner. Klageren argumenterede for, at ejendommen var erhvervsmæssigt drevet i henhold til kriterierne i TfS 1994.364 H.

Subsidiært blev det anført, at stutteriet var erhvervsmæssigt drevet, da det var landbrugsteknisk forsvarligt, og klageren havde stor viden og erfaring. Det blev fremhævet, at finanskrisen havde påvirket afsætningen af dressurheste, hvilket havde ført til en værditilvækst i besætningen, da heste med høj værdi ikke kunne sælges. En ny driftsøkonomisk opgørelse for 2008-2012, baseret på realistiske handelsværdier for hestene og driftsøkonomiske afskrivninger, viste et samlet positivt driftsresultat på 77.749 kr. over perioden. Klageren mente, at de negative resultater i 2010 og 2011 primært skyldtes værdifald som følge af finanskrisen, og at driften på sigt ville blive overskudsgivende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud i klagerens landbrugsvirksomhed og stutteri for indkomstårene 2008-2010.

Landsskatteretten vurderede, at der kan foretages en opdeling af en landbrugsdrift i flere virksomheder, jf. Vestre Landsrets dom af 18. oktober 1982, gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet 1983, side 280. På baggrund af en konkret vurdering af omfanget af forpagtningen fandt Landsskatteretten, at bortforpagtningen skulle udskilles fra klagerens landbrug med hesteavl, da den ikke blev anset for at være en integreret del af den øvrige landbrugsvirksomhed. Vurderingen af landbrugsdriften skulle således ikke omfatte forpagtningen.

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, såfremt driften ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (TfS 1994.364). Ved bedømmelsen af et rimeligt driftsresultat lægges der vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.

Landsskatteretten fandt, at klagerens landbrugsvirksomhed, ud fra en konkret vurdering, ikke kunne betegnes som erhvervsmæssig i de påklagede indkomstår. Dette blev begrundet med, at der havde været underskud i landbrugsvirksomheden fra 1999-2012, når indtægten fra bortforpagtningen ikke medregnes. Indtægterne i virksomheden bestod hovedsageligt af salg af heste og EU-tilskud, som ikke var tilstrækkelige til at dække klagerens årlige udgifter og afskrivninger på omkring 200.000 kr. Der var således ikke udsigt til, at landbrugsvirksomheden ville opnå et resultat på 0 kr. eller overskud.

Da landbruget ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet, kunne der ikke godkendes fradrag for underskud i klagerens virksomhed i 2008-2010, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Økonomiske resultater og hestebestand

Klagerens regnskaber viste betydelige underskud i de påklagede år og tidligere år. Udviklingen i besætningen og driftsresultaterne var som følger:

SKAT begrundede sin afgørelse med, at virksomheden havde givet konstant underskud siden 2007, og at der ikke var udsigt til overskudsgivende drift. De mente, at underskuddene ikke var forbigående, og at intensiteten i virksomheden var begrænset i forhold til de store udgifter. SKAT fremhævede også, at årene 2010-2012 ikke kunne anses for egentlige opstartsår, da klageren allerede havde erfaring med hestehold fra 2007-2009, og finanskrisen var et kendt vilkår ved opstarten af den nye ejendom. Endvidere mente SKAT, at de nye aktiviteter (udlejning, kursus) ikke kunne tillægges afgørende betydning for vurderingen af driften i 2010-2012, da tilladelserne først forelå sent.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at stutterivirksomheden var erhvervsmæssigt drevet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug og stutterier. De fremhævede, at driften var sædvanlig og forsvarlig ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse, og at der på sigt var udsigt til et rimeligt driftsresultat (omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter). Det blev anført, at årene 2010-2012 skulle betragtes som en ny opstarts-/indkøringsfase på den nye ejendom, og at ekstraordinære omstændigheder som byggesagen, ægtefællens skade og finanskrisens indvirkning på hestebranchen havde påvirket resultaterne negativt. Klageren mente, at omlægningen af driften i 2012/2013 yderligere understregede fokus på rentabilitet.