Nægtelse af ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2000

Sagen omhandlede en klage over skatteankenævnets afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2000. Baggrunden var, at SKAT i 2004 havde forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000, 2001 og 2002, blandt andet som følge af negativt privatforbrug.

Klageren anmodede den 18. august 2008 SKAT om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2000, hvilket SKAT afviste den 28. januar 2009. Denne afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet, som den 22. oktober 2009 stadfæstede SKATs afslag. Denne afgørelse blev ikke påklaget til Landsskatteretten.

I mellemtiden, den 21. juli 2009, genoptog SKAT klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2001 og 2002, hvor de skønsmæssige forhøjelser blev nedsat, da SKAT anerkendte eftergivelse af retssagsomkostninger, procesrente og realkreditlån samt en gave fra klagerens forældre.

Den 25. maj 2010 anmodede klageren igen SKAT om at genoptage skatteansættelsen for 2000, med henvisning til de ændrede ansættelser for 2001 og 2002. SKAT afviste anmodningen den 24. november 2010, blandt andet med henvisning til manglende nye oplysninger og overskridelse af 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Denne afgørelse blev behandlet af skatteankenævnet den 10. februar 2012, som nægtede ekstraordinær genoptagelse.

Klageren argumenterede for, at sagsbehandlingen havde været langvarig og uoverskuelig, og at forholdene for 2000 var identiske med 2001 og 2002. Klageren mente desuden, at SKAT havde begået sagsbehandlingsfejl, hvilket henhørte under Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 5. Vedrørende 6-måneders fristen anførte klageren, at hun først i april/maj 2010 fik endeligt kendskab til og overblik over muligheden for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2000.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om ikke at imødekomme ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2000.

Retten bemærkede følgende:

• Klagerens anmodning om genoptagelse for indkomståret 2000 var indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.
• Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-7 var ikke opfyldt. Det blev særskilt bemærket, at nr. 5, som klageren havde påberåbt sig, ikke finder anvendelse ved eventuelle fejl fra SKATs side.
• Der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde genoptagelse efter . Denne bestemmelse er tiltænkt et snævert anvendelsesområde, f.eks. ved svig fra tredjemand eller åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, og finder ikke anvendelse, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.