Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en hovedanpartshavers beskatning af fri bil for indkomståret 2008. Klageren var hovedanpartshaver og direktør i et tysk selskab, der havde anskaffet en Rolls Royce Corniche 6,7 Cabriolet, som var tysk indregistreret, men med afgiftsfritagelse for kørsel i Danmark. Klageren var allerede beskattet af en anden fri bil fra et dansk selskab og ejede desuden en stor samling af private veteranbiler.
Klageren gjorde gældende, at bilen udelukkende var anskaffet som en investering for det tyske selskab, hvis formål var handel med kunst, antikviteter og veteranbiler. Han fremhævede, at:
Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at:
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om beskatning af fri bil. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Ligningsloven § 16, stk. 3 og Ligningsloven § 16, stk. 4, som fastsætter den skattepligtige værdi af fri bil, samt Ligningsloven § 16 A, stk. 9, der omhandler beskatning af goder stillet til rådighed for hovedaktionærer.
Retten lagde vægt på følgende:
På baggrund af disse forhold fandt Landsskatteretten, at der var grundlag for at opretholde beskatningen af fri bil.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.


Sagen omhandler en hovedanpartshaver, der blev beskattet af værdi af fri bil, selvom hans ansættelseskontrakt med et tysk datterselskab specificerede, at bilen ikke måtte anvendes privat. Klageren drev virksomhed med køb og salg af heste gennem et dansk moderselskab og et tysk datterselskab. Bilen, en Audi Q7, var stillet til rådighed af det tyske selskab.
Klageren argumenterede for, at al kørsel var erhvervsmæssig. Han anførte, at bilen var en "rullende arbejdsplads", da den blev brugt til transport af hesteudstyr, og at hans bopæl, hvor der var hestefaciliteter, skulle betragtes som en arbejdsplads. Desuden mente han, at hans arbejde var "kundeopsøgende" i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4, hvilket også omfattede indkøb. Endelig hævdede han, at kørsel for det danske søsterselskab var erhvervsmæssig som en del af koncernens samlede drift og ikke skulle udløse beskatning, da der ikke blev udbetalt kørselsgodtgørelse.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
De mest interessante sager fra de sidste tre nævnsmøder var fra både el- og gasområdet.
Skatteankenævnet og efterfølgende Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilen udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt. Der blev lagt vægt på, at det fremlagte kørselsregnskab var mangelfuldt, og at bilen, som var egnet til privat brug, jævnligt var parkeret ved klagerens private bopæl. Kørsel mellem hjem og arbejde blev anset for privat kørsel, da 60-dages reglen i Ligningsloven § 9 B ikke var dokumenteret overholdt. Kørsel for det danske selskab blev anset for privat kørsel i relation til det tyske selskab, der stillede bilen til rådighed.

Sagen omhandlede, hvorvidt klagerens indkomst skulle forhøjes med værdien af fri bil, en Nissan Murano, ejet af det sels...
Læs mere
Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil for en hovedaktionær i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Klageren, der er...
Læs mereLov om grøn omlægning af bilafgifter