Beskatning af fri bil - Audi Q7 - Direktør og hovedaktionær

Beskatningen blev fastsat til 54.048 kr. for 2007 (3 måneder), 216.198 kr. for 2008 (12 måneder) og 180.160 kr. for 2009 (10 måneder).

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at skatteansættelserne skulle nedsættes, da Audi Q7'en udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt og derfor ikke skulle beskattes efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Klageren erkendte dog privat anvendelse af en anden firmabil, en Audi A3.

Det blev anført, at Audi Q7'en var indregistreret på hvide plader for at muliggøre transport af internationale kunder, og at en kørebog var ført, men forsvandt ved bilens afhentning. Klageren havde også privat leaset en BMW.

Repræsentanten argumenterede for, at bilen ofte holdt parkeret ved klagerens bopæl om natten af praktiske årsager, da klageren ofte startede sin arbejdsdag direkte fra hjemmet med kundebesøg. Dette var i selskabernes interesse.

Det blev fremhævet, at bevisbyrden som udgangspunkt påhviler SKAT, når selskabs- og privatadresse ikke er sammenfaldende, jf. SKM2014.504.HR. Selvom en formodning om privat rådighed kan opstå, kan den afkræftes. Repræsentanten henviste til retspraksis (TfS 2002.439 V, TfS 2006.12 Ø, TfS 2006.380 V, TfS 2002.950 Ø, TfS 2004.183 Ø), der viser, at et løbende kørselsregnskab ikke er et ultimativt krav for at undgå beskatning. I stedet skal der foretages en konkret vurdering baseret på:

• Formålet med erhvervelsen.
• Om der foreligger private observationer.
• Om der er mulighed for at få kørselsbehovet dækket på anden vis.

Klageren havde adgang til flere private biler (Audi A3, VW Passat, ægtefællens Renault Megane og en privat leaset BMW), hvilket ifølge repræsentanten dækkede familiens private kørselsbehov og understøttede, at Audi Q7'en udelukkende var til erhvervsmæssig brug.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om beskatning af fri bil.

Retten lagde til grund, at klageren var direktør og hovedaktionær i [virksomhed1] A/S fra 2007 til marts 2009, og derefter salgsdirektør i [virksomhed2] ApS fra marts til oktober 2009. Klagerens arbejdsopgaver var i det væsentlige de samme i begge selskaber.

Det blev konstateret, at klageren i perioden fra den 12. oktober 2007 til den 15. april 2009 var registreret som bruger af selskabets Audi Q7. SKAT havde observeret bilen parkeret ved klagerens bopæl den 11. oktober 2009, og klageren havde erkendt, at bilen også på andre dage holdt parkeret ved bopælen efter arbejdstid og i forbindelse med kørsel mellem bopælen og selskabets adresse.

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4, som fastsætter reglerne for beskatning af fri bil. Retten henviste endvidere til Højesterets dom SKM2014.504.HR, som fastslår, at bevisbyrden som udgangspunkt påhviler SKAT, når der ikke er sammenfald mellem selskabs- og privatadresse. Dog kan konkrete omstændigheder medføre, at bevisbyrden overgår til skatteyderen.

Landsskatteretten vurderede, at de konkrete omstændigheder i sagen, herunder at klageren kørte mellem bopælen og selskabets adresse, og at bilen holdt parkeret på bopælen efter arbejdstid, medførte, at bevisbyrden overgik til klageren. Klageren skulle herefter sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for privat befordring.

Retten fandt, at klageren ikke havde afkræftet formodningen for, at Audi Q7'en var stillet til rådighed for privat benyttelse. Dette skyldtes manglende fremlæggelse af et løbende ført kørselsregnskab og fraværet af andre helt særlige forhold, der kunne udelukke privat anvendelse. Argumentet om, at husstanden havde adgang til andre private biler, blev ikke tillagt afgørende vægt, i overensstemmelse med praksis, herunder SKM2009.239.HR.

Landsskatteretten fandt det derfor med rette, at Skatteankenævnet havde beskattet klageren af værdien af fri bil for perioden fra oktober 2007 til og med oktober 2009, hvor hans ansættelse i [virksomhed2] ApS ophørte.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.