Frivillig akkordaftale med værdiregulering ansat som suspensiv med virkning fra 2017

Aftalen med [finans1] A/S adskilte sig fra de øvrige ved, at den endelige gældseftergivelse først kunne fastlægges i 2017. Hvis ejendommene steg i værdi, skulle en væsentlig del af denne stigning tilfalde banken som yderligere panteværdi, hvilket ville reducere den eftergivne gæld. Desuden var det et vilkår, at aftalen ville bortfalde, hvis skatteyderen afgik ved døden inden aftalens afslutning i 2017.

Skatterådet mente oprindeligt, at der var tale om en endelig aftale i 2012, og at livsbetingelsen samt værdireguleringen var resolutive betingelser, der ikke udskød de skattemæssige konsekvenser. Skatterådet lagde vægt på, at nedsættelse af underskud som udgangspunkt sker i det indkomstår, hvor aftalen indgås, jf. Personskattelovens § 13 a, stk. 5.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten lagde vægt på retspraksis, herunder SKM2004.265.ØLR, hvor en gældseftergivelse først blev anset for sket på det tidspunkt, hvor det endelige provenu fra et ejendomssalg forelå. Retten fandt, at der i denne sag var en betydelig usikkerhed om gældseftergivelsens størrelse frem til 2017.

"På baggrund af ovenstående vurderes det, at gældseftergivelsen fra [finans1] A/S først kan opgøres i 2017. Som følge heraf må den beløbsmæssige opgørelse i det konkrete tilfælde anses for værende en suspensiv betingelse i skatteretlig henseende."

Retten afviste dog, at livsbetingelsen i sig selv var suspensiv, da man ellers ville kunne omgå reglerne blot ved at indsætte et sådant vilkår i enhver afdragsordning. Det var kombinationen af den tidsmæssige udstrækning og den reelle usikkerhed om gældens endelige størrelse, der gjorde aftalen suspensiv.

Landsskatteretten ændrer Skatterådets afgørelse. Spørgsmål 1 og 2 besvares begge med "Ja".

Retten fastslog, at:

• Betingelserne om værdiregulering i 2017 er af suspensiv karakter, da gældseftergivelsens størrelse ikke kan opgøres før dette tidspunkt.
• Nedsættelse af uudnyttede underskud efter Personskattelovens § 13 a skal derfor tidligst ske med virkning for indkomståret 2017, forudsat at aftalen overholdes.
• Gevinst på gæld efter Kursgevinstlovens § 24, stk. 1 konstateres ligeledes tidligst i 2017.

SKAT fastholdt, at aftalen var resolutivt betinget, og at hele gældseftergivelsen skulle indtægtsføres i indkomståret 2009, hvor aftalen blev indgået. SKAT henviste til praksis, der fastslår, at en afdragsordning, hvor debitor selv har indflydelse på misligholdelse, ikke medfører udskydelse af beskatningstidspunktet. SKAT vurderede desuden, at der ikke var tale om en "samlet ordning" i henhold til Kursgevinstloven § 24, da den resterende usikrede gæld ikke udelukkende bestod af småkrav. Den usikrede gæld var fordelt som følger:

SKAT konkluderede, at gældseftergivelsen var skattepligtig i henhold til Kursgevinstloven § 2, jf. Kursgevinstloven § 6.