Selskab skattepligtigt af tilskud fra hovedanpartshaver – manglende dokumentation for lån

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at SKAT med rette havde anset beløbet som et skattepligtigt tilskud til selskabet.

I foråret 2009 indledtes akkordforhandlinger mellem [finans1], [person1] og [virksomhed1] A/S. Hovedpunkterne i akkorden inkluderede:

• Realisering af børsnoterede værdipapirer og belåning af private aktiver af [person1], hvor provenuet tilfaldt [finans1] via [person1]s selvskyldnerkaution.
• [person1] hævede sin private kapitalpension, hvor provenuet ligeledes tilfaldt [finans1] via kautionen.
• [finans1] akkorderede restgælden til [person1] på ca. 2,88 mio. kr.

Den 20. april 2009 eftergav [person1] sit mellemværende med [virksomhed1] A/S, opgjort til ca. 2,6 mio. kr. plus bevægelser i 2009. Den 16. juni 2009 blev [virksomhed1] A/S's gæld til [finans1] på 4.466.004 kr. indfriet via overførsler fra [finans2] (belåning af [person1]s private aktiver) og [person1]s private konto i [finans1].

SKATs oprindelige og ændrede afgørelse

SKAT foreslog oprindeligt at beskatte [virksomhed1] A/S af en gældseftergivelse på 4.880.220 kr. fra [finans1], idet de anså det for en singulær ordning efter Kursgevinstloven § 6. Dette skyldtes, at selskabets regnskab for 2009 fortsat viste gæld til hovedaktionæren.

Efter yderligere dialog og modtagelse af dokumentation fra [finans1], der bekræftede, at banken havde behandlet selskabets og [person1]s engagement under ét på grund af selvskyldnerkautionen, ændrede SKAT sin afgørelse. SKAT frafaldt kravet om beskatning af gældseftergivelse fra [finans1] til selskabet. I stedet forhøjede SKAT selskabets indkomst med 4.466.004 kr., idet de anså beløbet for et skattepligtigt tilskud fra hovedaktionæren efter Statsskatteloven § 4a. SKAT lagde vægt på, at:

• [person1] havde kautioneret personligt.
• Der ikke forelå en skriftlig aftale mellem [finans1] og [virksomhed1] A/S.
• Bankkontoudtog viste, at gælden var indfriet ved indbetalinger fra hovedaktionæren.
• Indbetalingen ikke modsvares af en postering på hovedaktionærens mellemregning eller en kapitalforhøjelse.
• Den tidligere eftergivelse af gæld fra [person1] til selskabet (20. april 2009) ikke var bogført korrekt i årsrapporterne.

Selskabets argumenter

Selskabet påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr., da der ikke var tale om et tilskud fra hovedaktionæren, men et sædvanligt rekonstruktionsforløb. Repræsentanten fremhævede:

• [person1] og [virksomhed1] A/S havde ingen indflydelse på [finans1]s interne konteringer, som SKAT baserede sin afgørelse på. Banken bekræftede, at de så selskabet og [person1] under ét på grund af selvskyldnerkautionen.
• Betalinger som følge af en kautionsforpligtelse giver en regresfordring. [person1] fik derfor et regreskrav på selskabet, da han indfriede selskabets gæld.
• [person1] havde allerede den 20. april 2009 eftergivet sin daværende fordring på selskabet. Han var ikke bekendt med, at han formelt fik en ny regresfordring som følge af kautionen, men ville have eftergivet denne, da den var uden værdi.
• Akkorden med [finans1] var en samlet ordning, der var skattefri for [person1] efter Kursgevinstloven § 24.
• De skattemæssige konsekvenser af det faktiske forløb var, at [virksomhed1] A/S's skattemæssige underskud til fremførsel skulle begrænses med det eftergivne beløb, jf. Ligningsloven § 15, stk. 2. [person1] havde ikke fradrag for tabet på fordringen, jf. Kursgevinstloven § 14, stk. 2.