Landsskatteretten stadfæster afgørelse om yderligere A-skat og AM-bidrag for bagerforretning

SKAT foretog 9 uanmeldte kontrolbesøg i perioden, hvor der ved samtlige besøg blev truffet ansatte på arbejde, mens virksomhedens indehaver ikke blev truffet. De ansatte oplyste om arbejdstider og ansættelsesforhold, som ikke stemte overens med de indberettede lønninger. For eksempel var der ikke indberettet løn for december 2008, selvom en ansat blev truffet på arbejde.

SKATs afgørelse

Skattecentret afkrævede A-skat med 215.209 kr. og AM-bidrag med 31.190 kr. for perioden 1. december 2008 til 30. september 2009. SKATs opfattelse var, at virksomheden havde udbetalt løn uden at indeholde A-skat, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1, og AM-bidrag, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Den angivne løn blev anset for urealistisk lav i forhold til virksomhedens åbningstider og de konstaterede ansattes tilstedeværelse. SKAT skønnede, at der som udgangspunkt måtte have været en person på arbejde i hele virksomhedens åbningstid, svarende til gennemsnitligt 418 timer om måneden. Med en skønnet timeløn på 90 kr. udgjorde den skønsmæssige månedsløn 37.620 kr.

SKATs beregning af den skønsmæssige løn, A-skat og AM-bidrag var som følger:

SKAT opgjorde forskellen på den angivne og den skønsmæssigt beregnede løn og beregnede A-skat og AM-bidrag af denne difference. Da der ikke var beregnet A-skat i henhold til skattekort, var virksomheden forpligtet til at indeholde 60 % af indkomsten som A-skat og 8 % i AM-bidrag.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at virksomheden ikke skulle afkræves yderligere A-skat eller AM-bidrag, da den aktuelle løn var indberettet med angivelse af navn og CPR-nummer. Det blev fremført, at de ansatte var timelønnede og ikke fuldtidsansatte, hvorfor en månedsløn på 37.620 kr. baseret på 418 timer var et forkert udgangspunkt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse om, at virksomheden var pligtig til at indeholde A-skat med 215.209 kr. og AM-bidrag med 31.190 kr.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten fandt det helt urealistisk, at virksomheden i gennemsnit kun havde lønangivet ca. 20 timer månedligt i perioden februar til september 2009. Dette svarede til, at der var udbetalt løn til en ansat 5 timer ugentligt, selvom der ved samtlige kontrolbesøg blev truffet ansatte på arbejdet på forskellige tidspunkter, herunder i december 2008, hvor der slet ikke var indberettet løn.

Retten bemærkede desuden, at der var tale om en bagerforretning, som minimum krævede én person til at bage og en anden til at ekspedere i morgen- og dagtimerne. Det blev anset for usandsynligt, at én person kunne varetage begge funktioner med en arbejdsdag på mellem 14,5 og 16 timer alle ugens dage.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at Skattecentret havde været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte en yderligere lønudgift i virksomheden for de manglende timer. Lønudgiften kunne derfor opgøres i henhold til Skattecentrets beregninger, svarende til 418 timer eller 37.620 kr. månedligt.

Klageren havde ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at den skønsmæssigt opgjorte A-skat og AM-bidrag hvilede på et urigtigt grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat.

Landsskatteretten henviste til:

• Kildeskatteloven § 46, stk. 1, hvorefter den, for hvis regning A-indkomst udbetales, skal indeholde foreløbig skat.
• Kildeskatteloven § 69, stk. 1, der fastslår, at den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, er umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres.
• Arbejdsmarkedsbidragsloven § 11, stk. 10, der pålægger pligt til at indeholde bidrag ved udbetaling af løn.
• Arbejdsmarkedsbidragsloven § 15, stk. 2, der fastslår, at den, der undlader at indeholde bidrag eller indeholder for lavt et beløb, er umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres.

Da virksomheden ikke havde fremlagt dokumentation for at have indeholdt A-skat af de yderligere lønninger i henhold til skattekort, var virksomheden forpligtet til at indeholde 60 % af indkomsten som foreløbig A-skat, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7, samt 8 % i AM-bidrag, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 3.

SKATs skønsmæssige ansættelse

SKAT fandt de angivne lønudgifter urealistisk lave og konkluderede, at regnskabet var mangelfuldt. Med hjemmel i Opkrævningsloven § 5, stk. 2 foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens momstilsvar. Skønnet var baseret på en antagelse om, at der som minimum måtte have været én person på arbejde i hele åbningstiden.

SKATs beregning af den manglende løn var som følger:

Den udeholdte omsætning blev anset for at svare til den manglende lønudgift, og momsen heraf blev beregnet til 90.490 kr. (25% af 361.958 kr.).

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at de ansatte var timelønnede og ikke fuldtidsansatte, og at SKATs skøn over antallet af arbejdstimer derfor var forkert. Derfor var der ikke grundlag for at forhøje momstilsvaret.