Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af sin skatteansættelse for 2003, efter at hun forsøgte at omdanne to personligt ejede virksomheder, "virksomhed1" og "virksomhed2", skattefrit til et selskab pr. 1. januar 2003. Problemet opstod, da "virksomhed1" var solgt før omdannelsesdatoen den 30. juni 2003.
SKAT forhøjede klagerens skatteansættelse for 2003 med genvundne afskrivninger og indestående på konto for opsparet overskud ved salget af ejendommen tilhørende "virksomhed1". SKAT begrundede dette med, at "virksomhed1" ikke kunne indgå i den skattefri virksomhedsomdannelse, da den var afhændet før omdannelsen. Dette blev stadfæstet af Landsskatteretten i en tidligere kendelse af 1. september 2008 vedrørende selskabet, hvor det blev fastslået, at driften af en udlejningsejendom udgør en selvstændig virksomhed i forbindelse med omdannelse efter Virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 1, nr. 2, uanset samlet behandling efter Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 3.
Klagerens revisor anmodede den 1. december 2008 om genoptagelse af klagerens personlige skatteansættelse for 2003 med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 30 og subsidiært Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Begrundelsen var, at kapitalafkastgrundlaget, der blev anvendt til fordeling af det opsparede overskud mellem de to virksomheder, var opgjort forkert af SKAT. Klageren argumenterede for, at de to juridiske personer (klager og selskab) var tæt forbundne, og at klagefristen derfor burde regnes fra Landsskatterettens kendelse vedrørende selskabet. Klageren mente desuden, at fejlen i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget var SKATs, og at dette burde føre til genoptagelse af de fejlagtige ansættelser, da det resulterede i et urimeligt skattemæssigt resultat for klageren.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om at nægte genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2003.
Landsskatteretten bemærkede, at anmodningen om genoptagelse var indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Derudover var anmodningen også indgivet efter udløbet af 6-månedersfristen for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.
Retten fandt, at:
Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.
Skatteministeriet
Sagen omhandlede en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2003. Klageren havde ifølge indberettede oplysninger ingen indtægter i 2003, men havde betydelig gæld og et fald i indeståender i pengeinstitutter. I 2005 varslede Kommunen en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for 2003 med 110.000 kr., da klageren telefonisk havde oplyst at have levet af penge fra sin forlovede i USA. Klageren anmodede om fristforlængelse for indsigelse, men anmodningen blev modtaget efter fristens udløb, og forlængelse blev afvist. Kommunen vejledte klageren om muligheden for genoptagelse inden den 1. maj 2007, hvis skatteansættelsen kunne dokumenteres at være forkert.
Klageren anmodede først SKAT om genoptagelse i november/december 2008, mere end et år efter den ordinære frist. Hun anførte, at hun fra 2004 havde lidt af et kraftigt tilbagefald efter en trafikulykke i 1996, hvilket resulterede i forværret helbred og manglende overblik over økonomiske forhold. Hun hævdede, at hun i 2003 levede af en personerstatning på ca. 320.000 kr., som hun modtog i 2001, og at den skønsmæssige forhøjelse derfor var urimelig. Klageren fremlagde dokumentation for personerstatningen og et budget for faste udgifter samt en erklæring om månedlige indbetalinger til et bofællesskab.
Kirkeministeriet sender et nyt notat med 11 konkrete ændringsforslag i høring hos landets anerkendte trossamfund.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afslag på ekstraordinær genoptagelse. Nævnet henviste til, at klageren havde været bekendt med SKATs afgørelse siden 28. juli 2005 og derfor ikke havde reageret inden for den 6-måneders frist, der gælder for anmodninger om ekstraordinær genoptagelse. Det blev ikke anset for dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren havde været for syg til at reagere, ligesom det ikke var godtgjort, at hun i 2003 levede af den udbetalte erstatning. Nævnet fandt ikke Kommunens skønsmæssige forhøjelse urimelig, set i lyset af de oplyste faste udgifter og formueudviklingen.
Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010. SKAT havd...
Læs mereSagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2003, efter at SKAT og sen...
Læs mere