Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en klager, der ejede en lejlighed i lige sameje med sin søster. Søsteren boede i lejligheden i indkomstårene 2006 og 2007, mens klageren ikke selv var tilmeldt adressen. SKAT havde beskattet klageren af en skønnet objektiv lejeværdi for hendes 50 % andel af ejendommen, da hun vederlagsfrit havde stillet sin del til rådighed for en nærtstående, jf. principperne i Statsskatteloven § 4, litra b. SKAT havde skønnet markedslejen for hele lejligheden til 16.000 kr. pr. måned.
Klageren var enig i beskatningsprincippet, men mente, at den ansatte lejeværdi var for høj og krævede fradrag for afholdte udgifter til ejendomsskat og fællesudgifter. Landsskatteretten gav klageren delvist medhold. Retten fastsatte en lavere objektiv lejeværdi og godkendte fradrag for dokumenterede driftsomkostninger. Klagerens skattepligtige indkomst fra ejendommen blev herefter nedsat for begge indkomstår.
Landsskatteretten fandt, at indtægter ved udlejning af fast ejendom er skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b. Når en ejer vederlagsfrit eller for en leje væsentligt under markedslejen overlader benyttelsen af en ejendom til en nærtstående, skal ejeren beskattes af en objektiv udlejningsværdi. Denne værdi fastsættes med udgangspunkt i den leje, ejendommen skønsmæssigt kunne indbringe ved udlejning til tredjemand, og som er lovlig ifølge lejelovgivningen.
Retten fastsatte den objektive lejeværdi for hele ejendommen til 144.000 kr. årligt for både 2006 og 2007, eksklusive forbrugsudgifter. For 2007 blev lejeværdien reduceret forholdsmæssigt, da udlejningsperioden ophørte den 1. november 2007.
Der blev godkendt fradrag for driftsudgifter i form af ejendomsskat og fællesudgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, litra a. Udgifter til vand og varme blev anset for at være afregnet særskilt med lejeren og indgik derfor ikke i opgørelsen.
Landsskatteretten nedsatte herefter klagerens skattepligtige overskud for de to indkomstår. Beregningen af klagerens andel (50 %) er som følger:
| Beskrivelse | Indkomstår 2006 | Indkomstår 2007 (10 mdr.) |
|---|
| Objektiv lejeværdi | 144.000 kr. | 120.000 kr. |
| Fradrag for ejendomsskat | -15.160 kr. | -15.875 kr. |
| Fradrag for fællesudgifter | -20.333 kr. | -16.602 kr. |
| Samlet overskud (100%) | 108.507 kr. | 87.523 kr. |
| Klagerens andel (50%) | 54.254 kr. | 45.084 kr. |
Note: Landsskatterettens endelige beløb for 2007 (45.084 kr.) afviger en smule fra den direkte beregning (43.762 kr.), hvilket kan skyldes afrundinger eller en lidt anderledes beregningsmetode for periodiseringen, men rettens fastsatte resultat blev lagt til grund.
SkatteministerietOversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
SkatteministerietSagen omhandlede beskatning af overskud ved udlejning af en samejet ejendom, hvor klageren fraflyttede ejendommen, og hendes tidligere samlever blev boende. Klageren købte 50 % af ejendommen i 2003, erhvervede den resterende andel i august 2012 og solgte hele ejendommen i september 2012. Efter klagerens fraflytning i 2008 blev ejendommen udbudt til salg, men det lykkedes ikke at afhænde den.
En tvist mellem klageren og hendes tidligere samlever blev afgjort ved Retten i [by2] og stadfæstet af Vestre Landsret (Vestre Landsret dom af 4. november 2014). Retten lagde til grund, at parterne havde aftalt, at samleveren skulle blive boende i ejendommen i udbudsperioden, og at han skulle bidrage til den fælles driftskredit. Retten fandt ikke grundlag for at statuere, at samleveren skulle kompensere klageren ud over den aftalte indbetaling på kassekreditten, og der var ikke aftalt en almindelig husleje.
En ejerlejlighed solgt fra mor til søn for 1,95 mio. kr. blev underkendt af byretten, da prisen lå langt under den faktiske markedsværdi fra et tidligere køb.
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.
SKAT havde beskattet klageren af en skønnet markedsleje for hendes andel af ejendommen, da den blev stillet vederlagsfrit til rådighed for medejeren. SKAT ansatte den månedlige markedsleje for hele ejendommen til 11.000 kr., hvoraf klagerens andel udgjorde 5.500 kr. pr. måned. Samtidig godkendte SKAT fradrag for 50 % af de betalte ejendomsskatter.
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren ikke skulle beskattes af markedsleje. Det blev anført, at der ikke var tale om en udlejningssituation, men at de faktiske forhold blot blev opretholdt for at ejendommen kunne fremstå beboet og salgsbar. Klageren gjorde gældende, at der ikke var aftalt vederlagsfri benyttelse, og at den tidligere samlevers benyttelse af ejendommen ikke var udtryk for vederlagsfri benyttelse, selvom klageren ikke fik medhold i sit krav om husleje ved domstolene.
Sagen omhandler ansættelse af objektiv lejeværdi for en ejendom beliggende Y1-vej, Y1-by, som klageren havde udlejet til...
Læs mereSagen omhandler fastsættelsen af den objektive lejeværdi for en ejendom, som klageren ejede i lige sameje med sin søster...
Læs mereL 171: Lempelse af Beskatning af Aktionærlån og Ændring af Regler for Løbende Ydelser
