Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en klagers skattepligt af kontanthævninger på i alt 340.000 kr. fra et selskabs bankkonto i indkomståret 2016. Selskabet, [virksomhed1] ApS, drev virksomhed som underentreprenør og var ikke registreret som arbejdsgiver. Klageren tiltrådte som direktør i selskabet den 1. september 2015 og udtrådte den 14. september 2015, men havde fuldmagt til selskabets konto fra september 2015 til februar 2016.
SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 340.000 kr. for indkomståret 2016. SKAT konstaterede, at klageren havde hævet beløbet kontant fra selskabets konto i perioden 11. januar 2016 til 5. februar 2016. Da klageren havde kontrol over selskabets konto, og selskabet ikke var registreret som arbejdsgiver, anså SKAT udbetalingerne som løn til klageren. SKAT henviste til Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1 som grundlag for skattepligten. SKAT bemærkede, at selvom klageren var udtrådt som direktør, havde vedkommende stadig fuldmagt til kontoen. SKAT afviste klagerens forklaring om, at pengene var "parkeret" på grund af vanskeligheder med at oprette en erhvervskonto, da selskabet havde en erhvervskonto fra september 2015. Derudover var der ingen dokumentation for, at pengene var anvendt til selskabets udgifter.
Klageren nedlagde påstand om, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Klageren fastholdt, at der var tale om "parkering" af midler, da der var problemer med bankens forvaltning af konti, hvilket gjorde det nødvendigt at indsætte midlerne på klagerens konto og derefter foretage kontante hævninger. Klageren anførte, at midlerne var anvendt til selskabets driftsudgifter og anskaffelse af anlægsaktiver m.v., men fremlagde ingen dokumentation herfor.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 340.000 kr. for indkomståret 2016.
Retten lagde til grund, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1. Det blev fremhævet, at en skatteyders indkomst kan forhøjes, hvis der konstateres ikke-selvangivne skattepligtige indtægter, jf. SKM2011.208.HR.
Landsskatteretten henviste til retspraksis, herunder SKM2018.310.ØLR og SKM2019.250.ØLR, der fastslår, at skatteyderen har bevisbyrden for, at pengeoverførsler eller indsætninger på en personlig konto er skattefri indkomst, eller at der er tale om lån eller gaver. Der stilles strenge krav til beviset, især når der ikke synes at være en lovlig forretningsmæssig begrundelse for dispositionerne.
I den konkrete sag var selskabet ikke registreret som arbejdsgiver, og klageren hævede 340.000 kr. kontant fra selskabets konto i perioden januar-februar 2016, selvom klageren var udtrådt som direktør i september 2015, men stadig havde fuldmagt til kontoen.
Klagerens forklaring om, at der var tale om "parkering af midler" grundet bankproblemer, og at pengene blev anvendt til selskabets driftsudgifter og anlægsaktiver, blev ikke fundet tilstrækkeligt underbygget. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for:
Da klageren ikke havde godtgjort, at de kontante hævninger var skattefri indkomst, fandt Landsskatteretten, at SKAT med rette havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.



Sagen omhandler, hvorvidt en hovedanpartshaver skulle beskattes af kontanthævninger fra sit selskabs konto i 2012 og 2013 samt af indsætninger på sin private konto i 2014. Selskabet, [virksomhed1] ApS, blev stiftet af klageren, som var direktør og eneste person med fuldmagt til selskabets konto indtil salget i august 2013.
SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst for de tre år, da de anså beløbene for at være yderligere løn.
| Indkomstår | Forhøjelse (kr.) |
|---|---|
Ejeren af et selskab var ikke i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, berettiget til at klage over en afgørelse, som Skattestyrelsen havde truffet over for selskabet.
En 54-årig engelsk finansmand er idømt 6 års fængsel og udvist for bestandigt for omfattende bedrageri mod den danske stat i perioden 2012-2015.
| 2012 |
| 112.500 |
| 2013 | 314.234 |
| 2014 | 66.076 |
Klageren gjorde gældende, at hævningerne i 2012 og 2013 var anvendt til selskabets driftsudgifter, såsom diesel og bropenge til chauffører, og at regnskabsmaterialet var overdraget til selskabets nye ejer. Alternativt hævdede klageren, at hævningerne var afdrag på lån, han personligt havde ydet til selskabet. For 2014 anførte klageren, at indsætningerne på hans private konto var refusion for erhvervsmæssige udlæg foretaget for hans brors selskab. Klageren fremlagde vidneerklæringer og gældsbreve, men ingen bogføringsbilag eller kvitteringer for de påståede udgifter.

Sagen omhandler en klagers beskatning af maskeret udbytte i form af hævninger på et selskabs bankkonto for indkomstårene...
Læs mere
Sagen omhandler en person, der i indkomståret 2016 modtog overførsler på i alt 201.200 kr. på sin private bankkonto fra ...
Læs mereUdvidet automatisk udveksling af skatteoplysninger: Implementering af DAC8 og CARF i dansk lovgivning