Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede beskatning af yderligere lønindkomst for indkomståret 2001, som Skatteankenævnet havde ansat til 6.480 kr. Klageren var ansat i G1 ApS, hvor ToldSkat, Regionen, havde foretaget en arbejdsgiverkontrol. Kontrollen afslørede uoverensstemmelser mellem lønudbetalinger og medarbejdernes timeopgørelser, som også dannede grundlag for selskabets fakturering.
Regionen havde afstemt timesedler med elektroniske lønlister udarbejdet af direktøren for G1 ApS, samt med de konkrete lønudbetalinger ifølge lønsedlerne. Denne afstemning viste, at klageren havde arbejdet flere timer, end det fremgik af lønsedlerne.
Landsskatteretten havde tidligere truffet afgørelse i tre tilsvarende sager. En af disse sager, 2-1-1918-1067, blev indbragt for domstolene, og Vestre Landsret afsagde dom den 24. maj 2007, offentliggjort som SKM2007.444VLR. Landsretten fastslog, at det påhvilede Skatteministeriet at godtgøre, at skatteyderen havde modtaget løn udover det, der fremgik af lønsedlerne. Landsretten fandt, at ministeriet havde tilstrækkeligt godtgjort dette, blandt andet ved at arbejdsgiveren havde afregnet flere timer for skatteyderen over for kunderne, end skatteyderen havde fået løn for, og at skatteyderen havde været på arbejdsstedet i flere timer end lønsedlerne angav.
Skatteankenævnet nedsatte den oprindeligt beregnede yderligere løn fra 8.786 kr. til 6.480 kr. og henviste til Statsskatteloven § 4, Lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og Kildeskatteloven § 43, stk. 1. Nævnet lagde vægt på Landsskatterettens afgørelser i lignende sager, hvor der forelå både timesedler og lønsedler for samme periode.
Klageren påstod ansættelsen nedsat til det selvangivne beløb. Klageren argumenterede for, at Statsskatteloven § 4 ikke gav hjemmel til at skønne yderligere løn uden dokumentation eller sandsynliggørelse af modtagelse af beløbet. Klageren fremhævede, at der ikke var fremlagt bevis for konkrete lønudbetalinger uden indeholdelse af A-skat, og at der ikke var opstillet en privatforbrugsberegning, hvilket ellers var praksis ved skønsmæssige ansættelser. Klageren mente, at skatteforvaltningen ikke havde ført bevis for, at han havde modtaget løn uden skattetræk, og at bevisbyrden lå hos skattemyndighederne. Klageren anførte desuden, at problemet formentlig skyldtes en misforståelse af klagerens aflønningsform, hvor overarbejde blev aflønnet med bonus afhængigt af kundetilfredshed, og at bonusudbetalinger faldt flere måneder efter projektets afslutning, hvilket gjorde en direkte sammenligning mellem timesedler og lønsedler misvisende.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets ansættelse af yderligere skattepligtig løn på 6.480 kr. for indkomståret 2001.
Retten lagde til grund, at der var sket overførsel af ubeskattet løn, selvom der ikke forelå sikker dokumentation for direkte udbetaling af den yderligere løn. Beskatningen blev baseret på de dokumenterede differencer mellem klagerens tidsregistreringer og de udstedte lønsedler. Det blev antaget, at timelønnen for disse yderligere timer var den samme som den timeløn, der fremgik af lønsedlerne.
Landsskatteretten henviste til, at lønindtægt er skattepligtig efter Statsskatteloven § 4. Skatteankenævnet havde desuden henvist til Lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og Kildeskatteloven § 43, stk. 1, hvorefter samtlige udbetalinger fra arbejdsgiveren anses for A-indkomst.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.



Sagen omhandlede klagerens indkomstforhøjelse for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, som SKAT havde foretaget skønsmæssigt på baggrund af arbejdssedler/timesedler for kørsel for [virksomhed1] ApS. Klageren klagede over forhøjelsen og anførte, at han ikke var enig i antallet af kørte timer eller den skønsmæssigt ansatte timeløn.
SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med følgende beløb:
| Indkomstår | Forhøjelse (kr.) |
|---|
En ny analyse fra Skatteministeriet kortlægger effekterne af at tilføre 1.000 ekstra årsværk til skattekontrollen og betydningen for det økonomiske råderum.
Lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).
| 2010 | 85.800 |
| 2011 | 143.940 |
| 2012 | 27.270 |
SKATs afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten for alle tre indkomstår.
Klageren havde i de pågældende år modtaget løn fra flere virksomheder samt uddannelsesydelse, feriedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge fra sin a-kasse. En væsentlig del af sagen drejede sig om klagerens arbejde som chauffør for [virksomhed1] ApS, hvor der var en betydelig uoverensstemmelse mellem de indberettede løntimer og de timer, der fremgik af arbejdssedler/timesedler og førerkortudskrifter, som SKAT havde modtaget fra ØKO-Krim og politiet.
Ifølge de modtagne dokumenter havde klageren kørt:
[virksomhed1] ApS havde dog kun lønangivet henholdsvis 465,25 timer i 2010, 8,75 timer i 2011 og 23,25 timer i 2012. Klageren havde desuden oplyst til sin fagforening og a-kasse, at han gennemsnitligt arbejdede 4 timer om ugen, hvilket havde medført udbetaling af supplerende understøttelse. Klageren indgik senere et forlig med sin a-kasse om tilbagebetaling af dagpenge m.v. på 112.821 kr., da a-kassen lagde til grund, at han havde arbejdet et væsentligt højere antal timer end oplyst.
SKAT sammenholdt arbejdssedler/timesedler med klagerens førerkortudskrift og fandt sammenhæng mellem de registrerede timer. SKAT afviste klagerens forklaring om, at en anden person skulle have kørt i hans sted, da klageren ikke kunne oplyse identiteten på denne person eller på anden måde godtgøre sin påstand. SKAT fandt heller ikke grundlag for at antage, at der var svindlet med time-/arbejdssedlerne, da de var udfyldt ensartet for alle chauffører.
SKAT nedsatte den skønsmæssige timeløn fra 135 kr. til 120 kr. og beregnede den manglende skattepligtige indkomst som forskellen mellem de kørte timer (ekskl. ulønnet praktik) og de lønangivne timer, ganget med den skønsmæssige timeløn. Indkomsten blev anset for skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og skulle beskattes som personlig indkomst efter Personskatteloven § 3. Der skulle desuden betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2. Indkomståret 2010 blev genoptaget efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
Klageren påstod, at SKATs forhøjelse skulle nedsættes. Han var uenig i antallet af kørte timer og den skønsmæssigt ansatte timeløn, idet han mente kun at have fået mellem 40-70 kr. i timen. Klageren hævdede, at han var blevet bedt om/truet til at skrive flere timer på timesedlerne, end han reelt havde kørt, og at der blev brugt "mafiametoder", hvor nogle fik hash eller benzinkort i stedet for løn. Han mente, at den skønsmæssige forhøjelse skulle nedsættes med de 112.821 kr., han skulle tilbagebetale til a-kassen.

Sagen omhandler beskatning af yderligere lønindkomst for indkomstårene 2000 og 2001, hvor klageren var ansat i G1 ApS. T...
Læs mere
Sagen omhandlede beskatning af yderligere løn og rejsegodtgørelse for indkomstårene 2000 og 2001, som følge af en arbejd...
Læs mereHøring af bekendtgørelse om tilskud til biavlsprodukter 2026-2027