Beskatning af yderligere løn baseret på tidsregistreringer

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets ansættelse af yderligere skattepligtig løn på 6.480 kr. for indkomståret 2001.

Retten lagde til grund, at der var sket overførsel af ubeskattet løn, selvom der ikke forelå sikker dokumentation for direkte udbetaling af den yderligere løn. Beskatningen blev baseret på de dokumenterede differencer mellem klagerens tidsregistreringer og de udstedte lønsedler. Det blev antaget, at timelønnen for disse yderligere timer var den samme som den timeløn, der fremgik af lønsedlerne.

Landsskatteretten henviste til, at lønindtægt er skattepligtig efter Statsskatteloven § 4. Skatteankenævnet havde desuden henvist til Lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og Kildeskatteloven § 43, stk. 1, hvorefter samtlige udbetalinger fra arbejdsgiveren anses for A-indkomst.

SKATs afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten for alle tre indkomstår.

Faktiske oplysninger

Klageren havde i de pågældende år modtaget løn fra flere virksomheder samt uddannelsesydelse, feriedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge fra sin a-kasse. En væsentlig del af sagen drejede sig om klagerens arbejde som chauffør for [virksomhed1] ApS, hvor der var en betydelig uoverensstemmelse mellem de indberettede løntimer og de timer, der fremgik af arbejdssedler/timesedler og førerkortudskrifter, som SKAT havde modtaget fra ØKO-Krim og politiet.

Ifølge de modtagne dokumenter havde klageren kørt:

• 2010: 1.180,25 timer
• 2011: 1.490,75 timer (hvoraf 281,50 timer var ulønnet praktik)
• 2012: 250,50 timer

[virksomhed1] ApS havde dog kun lønangivet henholdsvis 465,25 timer i 2010, 8,75 timer i 2011 og 23,25 timer i 2012. Klageren havde desuden oplyst til sin fagforening og a-kasse, at han gennemsnitligt arbejdede 4 timer om ugen, hvilket havde medført udbetaling af supplerende understøttelse. Klageren indgik senere et forlig med sin a-kasse om tilbagebetaling af dagpenge m.v. på 112.821 kr., da a-kassen lagde til grund, at han havde arbejdet et væsentligt højere antal timer end oplyst.

SKATs begrundelse

SKAT sammenholdt arbejdssedler/timesedler med klagerens førerkortudskrift og fandt sammenhæng mellem de registrerede timer. SKAT afviste klagerens forklaring om, at en anden person skulle have kørt i hans sted, da klageren ikke kunne oplyse identiteten på denne person eller på anden måde godtgøre sin påstand. SKAT fandt heller ikke grundlag for at antage, at der var svindlet med time-/arbejdssedlerne, da de var udfyldt ensartet for alle chauffører.

SKAT nedsatte den skønsmæssige timeløn fra 135 kr. til 120 kr. og beregnede den manglende skattepligtige indkomst som forskellen mellem de kørte timer (ekskl. ulønnet praktik) og de lønangivne timer, ganget med den skønsmæssige timeløn. Indkomsten blev anset for skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og skulle beskattes som personlig indkomst efter Personskatteloven § 3. Der skulle desuden betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2. Indkomståret 2010 blev genoptaget efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at SKATs forhøjelse skulle nedsættes. Han var uenig i antallet af kørte timer og den skønsmæssigt ansatte timeløn, idet han mente kun at have fået mellem 40-70 kr. i timen. Klageren hævdede, at han var blevet bedt om/truet til at skrive flere timer på timesedlerne, end han reelt havde kørt, og at der blev brugt "mafiametoder", hvor nogle fik hash eller benzinkort i stedet for løn. Han mente, at den skønsmæssige forhøjelse skulle nedsættes med de 112.821 kr., han skulle tilbagebetale til a-kassen.