Nægtelse af fradrag for fiktive underleverandørudgifter i entreprenørvirksomhed

Manglende dokumentation og usædvanlige omstændigheder

Ved gennemgangen af sagen blev det konstateret, at fakturaerne var yderst mangelfulde. De indeholdt ingen detaljeret beskrivelse af det udførte arbejde, tidsforbrug eller angivelse af, hvem der specifikt havde udført arbejdet. Derudover manglede selskabet centrale dokumenter som:

• Skriftlige samarbejdsaftaler eller kontrakter
• Timesedler eller interne kontrolbilag
• Korrespondance (e-mails eller lignende) vedrørende opgavernes omfang og udførelse

Landsskatteretten bemærkede desuden, at flere af underleverandørerne enten ikke havde registrerede ansatte eller var gået konkurs uden at have afregnet skat og moms korrekt. Dette skabte en skærpet bevisbyrde for selskabet, som retten ikke fandt var løftet ved blot at fremvise fakturaer og betalingsoverførsler.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for udgifter til underleverandører.

Retten begrunder afgørelsen med, at fradrag efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a kræver, at den skattepligtige kan dokumentere eller sandsynliggøre, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

I denne sag fandt retten, at:

• Fakturaerne var for overordnede og manglede specifikationer om arbejdets art og omfang.
• Der var ikke etableret et tilstrækkeligt kontrolspor i form af timesedler eller kontrakter.
• Betaling via bankoverførsler ikke i sig selv udgør bevis for, at en reel levering har fundet sted, når de øvrige omstændigheder sår tvivl om realiteten.

"Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a."

Som følge heraf fastholdes forhøjelserne af selskabets skattepligtige indkomst for 2019 og 2020.

Forhøjelser fordelt på klagepunkt og indkomstår:

Køresystem (2021): Selskabet bogførte 159.250 kr. ekskl. moms for "Programmering og opsætning af køresystem til varevogne" og "Opbygning af ny hjemmeside" fra [virksomhed2]. Fakturaen var dateret 26. juli 2021, men [virksomhed2] var ophørt 30. juni 2021. Betalingen skete til en privatperson uden tilknytning til [virksomhed2]. Selskabet oplyste, at systemet aldrig kom til at fungere, og udvikleren blev sygemeldt.

Bil (2022): Selskabet bogførte 40.000 kr. ekskl. moms for en varebil. En faktura fra selskabet til [virksomhed3] V/[person3] dateret 17. februar 2023, vedrørende salg af varebilen, blev fremlagt. Betalingen på 50.000 kr. (inkl. moms) den 14. februar 2022 skete til en privatperson uden tilknytning til [virksomhed3]. Bilen var tilgået selskabet i maj 2021 og fragået i februar 2023.

Underleverandører (2021 og 2022): Selskabet bogførte udgifter til fem underleverandører for i alt 2.538.015 kr. ekskl. moms.

Skattestyrelsen påpegede en række uregelmæssigheder:

• Mangel på ressourcer: Underleverandørerne havde ikke tilstrækkelige menneskelige, tekniske eller økonomiske ressourcer til at udføre det fakturerede arbejde. Flere havde kun 1-5 ansatte eller ingen ansatte i perioden.
• Fiktive fakturaer: Flere underleverandører ([virksomhed4], [virksomhed8], [virksomhed9]) var under konkurs eller brugt til udstedelse af fiktive fakturaer. Ejeren af [virksomhed11] (som modtog betalinger for [virksomhed5] og [virksomhed7]) havde tilstået at drive fakturafabrik og hvidvaske for 200 mio. kr.
• Uoverensstemmende kontonumre: Betalinger for fakturaer fra [virksomhed5], [virksomhed7] og [virksomhed9] skete til kontonumre, der ikke tilhørte de fakturerende selskaber, men andre selskaber, hvoraf flere var under konkurs eller havde tilstået fakturafabrikation.
• Mangelfuld dokumentation: Fakturaerne manglede detaljer om mængde, art, timetal, hvem der udførte opgaverne, samt hvor og hvornår arbejdet blev udført. Kørelister, der var henvist til, blev ikke fremlagt.
• Identiske samarbejdsaftaler: Fremlagte samarbejdsaftaler var identiske i udformning på tværs af forskellige underleverandører.
• Branchekoder: Flere underleverandørers branchekoder stemte ikke overens med de fakturerede ydelser.
• Erklæringer: Erklæringer fra [person12] og [person1] (fætter til selskabets hovedaktionær) om udført kørsel via underleverandørerne blev ikke underbygget af objektive kendsgerninger, og ingen af dem havde modtaget løn fra de pågældende underleverandører. [person1] forklarede desuden, at hans eget selskab, [virksomhed21] ApS, var den egentlige underleverandør, og at de fem underleverandører fejlagtigt havde faktureret direkte til selskabet. [virksomhed21] ApS var dog også under konkurs.

Skattestyrelsens Afgørelse

Skattestyrelsen nægtede fradrag for udgifterne i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Styrelsen henviste til, at der påhviler den skattepligtige en skærpet bevisbyrde, når der rejses tvivl om en fakturas realitet. Da selskabet ikke havde dokumenteret, at udgifterne dækkede over reelle leverancer, og at de var afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse, blev fradragene nægtet.

Selskabets Opfattelse

Selskabet påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes, og gjorde gældende, at udgifterne var afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse. Selskabet argumenterede for, at den opnåede omsætning (f.eks. 2.646.554,42 kr. fra [virksomhed22] A/S i 2021) sammenholdt med lave lønninger dokumenterede et behov for underleverandører. Selskabet fremlagde fakturaer og kontospecifikationer som dokumentation for afholdte udgifter og bogføring. Vedrørende køresystemet forklarede selskabet, at det var en investering i en hjemmeside og et program til ruteplanlægning, som dog aldrig kom til at fungere. Vedrørende bilen henviste selskabet til en salgsfaktura som dokumentation for, at bilen var solgt.

Landsskatterettens Begrundelse og Resultat

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, hvorefter driftsomkostninger afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede. Bevisbyrden påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Køresystem: Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at der var sket reel levering af ydelserne, da [virksomhed2] var ophørt før fakturadatoen, betalingen skete til en privatperson uden tilknytning til virksomheden, og der ikke var fremlagt yderligere dokumentation for systemets eller hjemmesidens eksistens.

Bil: Retten fandt, at selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for købet af bilen i 2022. Den fremlagte faktura var en salgsfaktura fra 2023, og betalingen i 2022 var sket til en urelateret privatperson. Det var ikke godtgjort, at udgiften var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Underleverandører: Landsskatteretten bemærkede, at fakturaerne manglede specificering af ydelser (timetal, hvem, hvor, hvornår). Samarbejdsaftalerne var identiske og manglede detaljer. Underleverandørerne havde begrænsede ansatte, hvilket gjorde det usandsynligt, at de kunne levere de fakturerede ydelser. Flere var konkurs, og betalinger skete til konti tilhørende selskaber, der var kendt for at drive fakturafabrikation. Erklæringer fra [person12] og [person1] blev ikke tillagt vægt, da de ikke var underbygget af objektive kendsgerninger. Retten fandt samlet set, at fakturaerne ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation for, at udgifterne var erhvervsmæssige.