Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et bindende svar vedrørende skattefrihed af en eventuel avance ved salg af en ideel anpart af en tofamiliesejendom. Spørgeren ønskede at vide, om salget af anpart nr. 1 af ejendommen, som ikke havde tjent til bolig for spørgeren, ville være skattefri.
Ejendommen, matr. nr. ..., Y1-by, er en tofamiliesejendom på 713 m² opdelt i to ideelle anparter. Klageren erhvervede i 1997 en ideel andel på 40 % (anpart nr. 2, 1. sal), som har tjent til bolig for klageren siden erhvervelsen. I 2009 erhvervede klageren de resterende 60 % (anpart nr. 1, stueetagen) efter en dom fra Østre Landsret. Klageren har ikke beboet lejligheden i stueetagen.
Klageren påtænker at sammenlægge en del af anpart nr. 1 med anpart nr. 2, mens den resterende del af anpart nr. 1 påtænkes solgt til tredjemand. De skattemæssige forhold var afgørende for klagerens dispositioner.
Skatteforvaltningen besvarede spørgsmålet med "Nej". De henviste til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 og argumenterede for, at anpart nr. 1 ikke opfyldte betingelserne for skattefrihed, da den ikke havde tjent som bolig for klageren. De fremhævede, at fritagelse kun kan opnås for den del af ejendommen, der har tjent som bolig for ejeren.
Klagerens repræsentant påstod, at det bindende svar skulle ændres til "Ja". Argumentationen var, at Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 hjemler skattefrihed ved salg af hele eller dele af anpart nr. 1, da klageren har beboet en del af tofamiliesejendommen, som er opdelt i ideelle andele. Det blev fremført, at der ikke kan stilles yderligere krav om, at klageren skal have beboet alle dele af ejendommen for at opnå skattefrihed. Dette fremgår af ordlyden af loven, som taler om "huset eller lejligheden". Repræsentanten henviste til praksis i Ligningsvejledningen 2009, punkt E.J.1.6.1., hvoraf det modsætningsvis kan udledes, at et tofamilieshus, hvor en skatteyder har beboet en del, i sin helhed er omfattet af skattefriheden inden eventuel opdeling i ejerlejligheder. Der blev også henvist til SKM 2002.290 LR.
Landsskatteretten ændrede Skatteforvaltningens bindende svar fra "Nej" til "Ja", hvilket betyder, at en eventuel avance ved spørgerens salg af anpart nr. 1 af ejendommen vil være skattefri.
Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:
Landsskatteretten fandt, at klageren kan sælge den samlede ejendom skattefrit i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Heraf følger, at fortjeneste ved salg af en ideel andel af ejendommen, der er knyttet til rådigheden over hele eller en del af anpart nr. 1, også vil være skattefri.
SkatteministerietUdviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Skatteministeriet
SkatteministerietSagen omhandler spørgsmålet, om salg af 23,2367 ha jord fra ejendommen Y1-vej pr. 1. april 2007 er skattefrit efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8. Klageren erhvervede ejendommen i 1986 som et enfamilieshus og beboede den frem til 1992, hvorefter den blev udlejet til forældrene. I 1998 erhvervede klageren yderligere 23,2367 ha landbrugsjord, som blev sammenlagt med ejendommen Y1-vej, og ejendommen fik landbrugspligt. På trods af landbrugspligten blev ejendommen fortsat vurderet som et enfamilieshus, og der var ingen egentlig landbrugsdrift, kun modtagelse af EU-tilskud og vederlagsfri afgræsning.
Skatteankenævnet afviste skattefrihed med den begrundelse, at bopælskravet i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 ikke var opfyldt for den frasolgte jord. Nævnet mente, at ejendommen på salgstidspunktet i 2007 skulle anses som en bebølsesejendom, ikke en landbrugsejendom, og at klageren ikke havde beboet ejendommen, efter at landbrugsjorden blev tillagt i 1998.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Oversigt over skattesatser, beløbsgrænser og ejerandelskrav i aktieavancebeskatningsloven for de kommende to regnskabsår.
Klageren påstod, at salget var skattefrit, idet ejendommen i hele ejerperioden var vurderet som en bebølsesejendom, og at denne vurdering var korrekt, da den overvejende benyttelse var bebølse. Klageren henviste til, at myndighederne bærer ansvaret for korrekt vurdering, og at man kan støtte ret på vurderingen, selvom den måtte være forkert. Det blev fremhævet, at ejendommen reelt ikke havde landbrugskarakter, og at klageren havde beboet ejendommen i en del af ejertiden, hvilket opfyldte betingelserne for skattefrihed. Der blev henvist til tidligere afgørelser, herunder SKM2006.173.LSR, hvor skattefrihed blev anerkendt for frasalg af jord fra en ejendom, der ikke reelt blev anvendt til landbrug.
Sagen omhandlede, hvorvidt fortjeneste ved salg af en ejendom var skattepligtig, og var en genoptagelse af en tidligere ...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om bindende svar vedrørende beskatning af fortjeneste ved salg af en ejendom, Y1-vej, Y1-by...
Læs mereLov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.)
