Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede, hvorvidt foreningen H1 skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt i henhold til Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, eller for et interessentskab. H1 blev stiftet i 2005 med lystfiskeri fra båd som formål og havde 8 medlemmer. Foreningen anskaffede en motorbåd finansieret via et pengeinstitut.
Foreningens vedtægter fastslog, at generalforsamlingen var højeste myndighed, beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal, og foreningen hæfter alene med sin formue. Medlemmerne havde ingen personlig hæftelse. I tilfælde af opløsning skulle foreningens nettoformue udloddes til almennyttige formål.
Foreningen havde reklameindtægter fra sponsoraftaler med virksomheder, primært ejet af foreningens medlemmer, hvor foreningen stillede reklameplads til rådighed på lystfiskerbåden.
SKAT anså H1 for et interessentskab med den begrundelse, at der var tale om en lukket sammenslutning med et begrænset og uændret antal medlemmer, hvor optagelse af nye medlemmer ikke skete efter objektive kriterier. SKAT mente, at foreningens reklameindtægter var erhvervsmæssige, og at etableringen som forening var en skattemæssig disposition til begrænsning af beskatningsgrundlaget, især da omsætningen primært var med medlemsrelaterede virksomheder.
Foreningens repræsentant påstod, at H1 skulle godkendes som et selvstændigt skattesubjekt. Det blev fremført, at foreningen var et forum for erhvervsfolk til netværksdannelse, og at sponsorarrangementer skulle profilere virksomheder. Klageren afviste, at omsætningen stort set kun var med medlemsrelaterede virksomheder, idet kun to ud af otte medlemmer havde tilknytning til sponsorerende virksomheder. Det blev understreget, at det er legalt at organisere sig i den mest fordelagtige form, og at det afgørende for foreningens skattemæssige status er hæftelsesforholdene. Da medlemmerne alene hæftede med deres kontingent og ikke personligt for foreningens gæld, kunne foreningen ikke betragtes som et interessentskab. Klageren henviste til gældende praksis, herunder SKM 1994.165 LR, hvor begrænset medlemsantal og manglende henvendelse til offentligheden ikke var afgørende for skattemæssig status, når hæftelsen var begrænset. Det blev også fremhævet, at udtrædende medlemmer ikke havde krav på udtrædelsesvederlag, og at midler ved opløsning skulle tilgå almennyttige formål. Foreningen havde ikke et selvstændigt erhvervsmæssigt formål med indtjening for øje, men snarere at stille faciliteter til rådighed og skabe en platform for netværk.
SKAT havde oprindeligt anset H1 for et interessentskab. Landsskatteretten ændrede denne afgørelse og fastslog, at H1 skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt i henhold til .
Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)



Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en forening, [virksomhed1] a.m.b.a., skulle anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt og dermed være skattepligtig efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. SKAT havde ikke anerkendt foreningen som et selvstændigt skattesubjekt og havde slettet den af selskabsmandtallet, idet SKAT vurderede, at foreningen mere havde karakter af et sameje.
Foreningen var oprindeligt registreret med skattepligt efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3. Vedtægterne fastslog, at foreningens formål var at drive et medie- og kulturcenter af almen oplysende og kulturel karakter. Medlemskredsen bestod af tre stiftende medlemmer, som også udgjorde bestyrelsen. Foreningen var stiftet med en indskudskapital på 3.000 kr., og medlemmerne hæftede begrænset med deres indskud. Vedtægterne indeholdt en bestemmelse om, at bestyrelsen kunne vedtage at udbetale dividende til medlemmerne, dog maksimalt svarende til en forrentning på 1 % over Nationalbankens diskonto. Ved opløsning skulle selskabets aktiver anvendes til almene kulturelle formål i [kommunen].
Vandsektortilsynet fører tilsyn med, at vandselskaber indgår aftaler på markedsvilkår.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
SKAT anså ikke foreningen for et selvstændigt skattesubjekt, men snarere et sameje, hvor de enkelte medlemmer skulle beskattes af deres ideelle ejerandel. SKATs begrundelse var, at foreningen ikke umiddelbart fremmede deltagernes fælles erhvervsmæssige interesser, og at formålet ikke var erhvervsmæssigt. SKAT lagde vægt på, at foreningen kun havde tre medlemmer, som også udgjorde generalforsamlingen og bestyrelsen, og at bestyrelsen var statisk uden reel mulighed for udskiftning af en bredere medlemskreds. Desuden bemærkede SKAT muligheden for udlodning af dividende til medlemmerne og brugen af betegnelsen "ejerbeviser" for indskudskapitalen.
Repræsentanten påstod, at foreningen skulle anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Repræsentanten var enig med SKAT i, at formålet var ideelt/ikke-erhvervsmæssigt, at der var begrænset hæftelse, at generalforsamlingen var øverste myndighed, at der ikke skete udlodning til medlemmer, og at formuen ved opløsning tilfaldt almennyttige formål. Klageren anførte, at SKATs begrundelse om manglende "fasthed" og for få medlemmer stred mod den grundlovssikrede foreningsfrihed. Det blev fremhævet, at:
Repræsentanten argumenterede, at hvis foreningen ikke blev anerkendt som et selvstændigt skattesubjekt, ville de personlige medlemmer blive beskattet af et overskud, som de aldrig ville få del i, hvilket ville true foreningens eksistens.

Sagen omhandlede, hvorvidt Andelsboligforeningen [adresse1] skattemæssigt kunne anses for et boligsameje, hvilket ville ...
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt foreningen, en motorflyveklub, var selvangivelsespligtig for indkomstårene 2011, 2012 og 2013...
Læs mere