Landsskatteretten om forenings skattemæssige status: Selvstændigt skattesubjekt vs. interessentskab

Sagen omhandlede, hvorvidt foreningen H1 skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt i henhold til Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, eller for et interessentskab. H1 blev stiftet i 2005 med lystfiskeri fra båd som formål og havde 8 medlemmer. Foreningen anskaffede en motorbåd finansieret via et pengeinstitut.

Foreningens vedtægter fastslog, at generalforsamlingen var højeste myndighed, beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal, og foreningen hæfter alene med sin formue. Medlemmerne havde ingen personlig hæftelse. I tilfælde af opløsning skulle foreningens nettoformue udloddes til almennyttige formål.

Foreningen havde reklameindtægter fra sponsoraftaler med virksomheder, primært ejet af foreningens medlemmer, hvor foreningen stillede reklameplads til rådighed på lystfiskerbåden.

SKATs argumentation

SKAT anså H1 for et interessentskab med den begrundelse, at der var tale om en lukket sammenslutning med et begrænset og uændret antal medlemmer, hvor optagelse af nye medlemmer ikke skete efter objektive kriterier. SKAT mente, at foreningens reklameindtægter var erhvervsmæssige, og at etableringen som forening var en skattemæssig disposition til begrænsning af beskatningsgrundlaget, især da omsætningen primært var med medlemsrelaterede virksomheder.

Klagerens argumentation

Foreningens repræsentant påstod, at H1 skulle godkendes som et selvstændigt skattesubjekt. Det blev fremført, at foreningen var et forum for erhvervsfolk til netværksdannelse, og at sponsorarrangementer skulle profilere virksomheder. Klageren afviste, at omsætningen stort set kun var med medlemsrelaterede virksomheder, idet kun to ud af otte medlemmer havde tilknytning til sponsorerende virksomheder. Det blev understreget, at det er legalt at organisere sig i den mest fordelagtige form, og at det afgørende for foreningens skattemæssige status er hæftelsesforholdene. Da medlemmerne alene hæftede med deres kontingent og ikke personligt for foreningens gæld, kunne foreningen ikke betragtes som et interessentskab. Klageren henviste til gældende praksis, herunder SKM 1994.165 LR, hvor begrænset medlemsantal og manglende henvendelse til offentligheden ikke var afgørende for skattemæssig status, når hæftelsen var begrænset. Det blev også fremhævet, at udtrædende medlemmer ikke havde krav på udtrædelsesvederlag, og at midler ved opløsning skulle tilgå almennyttige formål. Foreningen havde ikke et selvstændigt erhvervsmæssigt formål med indtjening for øje, men snarere at stille faciliteter til rådighed og skabe en platform for netværk.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT havde oprindeligt anset H1 for et interessentskab. Landsskatteretten ændrede denne afgørelse og fastslog, at H1 skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt i henhold til .