Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017, hvor Skattestyrelsen havde foretaget forhøjelser af indkomst fra udlejningsvirksomhed, nægtet fradrag for tab på debitor og forhøjet indkomsten med et modtaget legat.
Klageren driver en virksomhed med udlejning af erhvervsejendomme og ejer en ejendom på [adresse1]. Oprindeligt indgik klageren en lejeaftale med [virksomhed2] i 2007 om udlejning af en tilbygning på 60 m2 til 30.000 kr. årligt eksklusive moms. Denne kontrakt blev ophævet i 2010 på grund af betalingsmisligholdelse, og [virksomhed2] blev udsat ved fogedforretning. Ifølge klagerens repræsentant indgik parterne dog en ny mundtlig aftale, hvorefter [virksomhed2] lejede et mindre lokale på samme vilkår. Fra april 2014 skulle [virksomhed2] betale fra gang til gang for adgang til lokalet. Klageren bogførte løbende lejeindtægter, som var lavere end de oprindeligt aftalte 30.000 kr. årligt.
Klageren havde i indkomståret 2017 fratrukket et tab på debitor på 18.161 kr. vedrørende [virksomhed2]. Dette tab udgjorde 1/3 af den opgjorte fordring mod [virksomhed2] pr. 2017. Klageren begrundede fradraget med, at debitoren var insolvent og ikke ville betale. Der var fremlagt en skrivelse fra [virksomhed2]s advokat fra 2019, der redegjorde for dennes manglende betalingsevne, men ingen dokumentation for effektive inddrivelsesskridt i 2017.
I 2017 modtog klageren et legat på 50.000 kr. fra [fond1]. Legatet var ansøgt af klagerens advokat til dækning af omkostninger i forbindelse med en retssag mod Ankenævnet for Patienterstatningen. Sagen vedrørte spørgsmålet om erstatning for en lægemiddelskade. [fond1]s formål er at yde støtte til advokatbistand for personer, der ikke har råd til at antage en advokat, og dækker helt eller delvist udgifter til advokatsalær, der ikke godtgøres af modparten, fri proces eller retshjælpsforsikring. Et eventuelt overskud skulle tilbagebetales til fonden.
Skattestyrelsen forhøjede klagerens indkomst for 2016 og 2017 med yderligere lejeindtægter, da den oprindelige lejekontrakt blev anset for gældende, og indtægter skulle periodiseres efter retserhvervelsesprincippet. Skattestyrelsen godkendte ikke fradraget for tab på debitor, da tabet ikke var tilstrækkeligt dokumenteret som endeligt konstateret, og fordi fordringen ansås for at have skiftet karakter til et lån. Endvidere anså Skattestyrelsen legatet fra [fond1] for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, da det ikke var omfattet af undtagelsen i Ligningsloven § 7q for omkostningsgodtgørelse i skattesager. Skattestyrelsen frafaldt dog senere forhøjelserne vedrørende lejeindtægt, da de fik nye oplysninger om ophævelsen af den oprindelige lejekontrakt, men fastholdt afgørelserne vedrørende tab på debitor og legatet.
Klageren fastholdt, at lejeindtægterne var korrekt selvangivet, da den oprindelige kontrakt var ophævet, og der var en ny mundtlig aftale om løbende betaling. Klageren mente, at tabet på debitor skulle godkendes, da debitoren var insolvent, og der var gjort løbende forsøg på inddrivelse. Endelig fastholdt klageren, at legatet var skattefrit, da det alene dækkede ikke-fradragsberettigede advokatomkostninger, og et overskydende beløb skulle tilbagebetales til fonden, med henvisning til og principper for erstatnings- og forsikringssummer.
Landsskatteretten fandt, at indtægter fra udlejning af fast ejendom er skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b. Retten lagde vægt på retserhvervelsesprincippet, hvorefter indkomst skal beskattes, når indkomstmodtageren har et retligt krav på indtægten, uanset om betalingen faktisk modtages.
Det blev lagt til grund, at klageren og [virksomhed2] i 2010 indgik en ny mundtlig lejeaftale på samme vilkår som den oprindelige skriftlige kontrakt fra 2007, med en årlig leje på 30.000 kr. eksklusive moms. Den påståede ændring i 2014, hvorefter betaling skulle ske fra gang til gang, blev ikke anset for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort. Det forhold, at der var bogført lavere lejeindtægter, kunne ikke ændre dette. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens forhøjelse af indkomsten fra udlejningsvirksomhed for indkomstårene 2016 og 2017.
Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Kursgevinstloven § 17 vedrørende fradrag for tab på fordringer erhvervet i næring eller i tilknytning til erhvervsmæssig drift. Tabet skal være konstateret og endeligt opgjort i indkomståret, jf. Kursgevinstloven § 25, stk. 1.
Retten fandt det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren havde konstateret et endeligt tab på fordringen mod [virksomhed2] i indkomståret 2017. Der var ikke iværksat effektive inddrivelsesskridt, såsom forgæves udlæg eller andre retsskridt. Klagerens egen vurdering af debitors betalingsevne var ikke tilstrækkelig. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om ikke at godkende fradraget for tab på debitor.
Landsskatteretten fastslog, at legater som udgangspunkt er skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, medmindre andet er hjemlet i en særskilt lovbestemmelse.
Legatet fra [fond1] var modtaget til dækning af advokatudgifter i forbindelse med en retssag mod Ankenævnet for Patienterstatningen. Retten bemærkede, at et sådant legat ikke er reguleret af særskilte skattelovsbestemmelser. Den fremlagte udtalelse fra Advokatsamfundet vedrørte legater modtaget i skattesager, hvor der er ret til omkostningsgodtgørelse efter Skatteforvaltningsloven kapitel 19 og Ligningsloven § 7q, hvilket ikke var tilfældet her. Der var ikke hjemmel til en analog anvendelse af Ligningsloven § 7q på beløb modtaget i forbindelse med andre sager.
Med to retsmedlemmer, herunder retsformanden, mod et retsmedlem, der fandt legatet skattefrit, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om at anse legatet på 50.000 kr. for skattepligtig indkomst.
SkatteministerietHer findes de gældende satser og beløbsgrænser for konkursbeskatning af selskaber og fysiske personer for de kommende to år.
Skatteministeriet
SkatteministerietSagen omhandler et reklamebureau, drevet som interessentskab af to interessenter, der klagede over SKATs afgørelse om forhøjelse af overskud af virksomhed. Klagen vedrørte nægtet fradrag for tab på debitorer, repræsentationsudgifter, rejseudgifter og personaleudgifter.
Virksomheden, der beskæftiger sig med grafisk design, har ingen ansatte, men benytter freelance fagfolk. Lokalerne har adgang til toilet, men ingen køkkenfaciliteter. Klagerens repræsentant argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede og nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Klageren havde fratrukket 12.984 kr. for tab på en faktura fra 2009 vedrørende bryllupsinvitationer. Kunden var uenig i prisen, og der var ingen skriftlig aftale eller kreditnota. Klageren oplyste, at man ikke ville foretage yderligere inddrivelse.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Fradrag var søgt for middage (bl.a. med ægtefæller), et weekendophold på en kro (med ægtefæller) og gaver til kunder. SKAT afviste fradragene med henvisning til, at udgifterne var private eller manglede tilstrækkelig dokumentation for anledning og deltagere. Klageren erkendte manglende dokumentation for gaver, men fastholdt erhvervsmæssig karakter for middage og kroophold, især pga. ægtefællernes tilknytning til en samarbejdsvirksomhed.
En rejse til Storbritannien for de to interessenter (og en kollega for egen regning) var fratrukket som inspirationsrejse. SKAT anså rejsen for privat, da der ikke var dokumentation for et erhvervsmæssigt program eller resultat. Klageren argumenterede for, at rejser til Storbritannien var nødvendige for at opsøge nye emner og indfald i reklamebranchen, som er kreativ og ikke kan læres på kurser.
Fradrag var søgt for interessenternes daglige fortæring (kaffe, brød, frugt), da virksomheden ikke havde eget køkken, og interessenterne ofte arbejdede eksternt. SKAT afviste fradraget, da udgifterne blev anset for private, og virksomheden ingen ansatte havde. Klageren foreslog et skønnet fradrag baseret på merudgifter ved at spise ude, sammenlignet med sparet hjemmeforbrug, og henviste til, at udgifterne delvist var afholdt i forbindelse med rejser, jf. Ligningsloven § 9A. Klageren foreslog en reduktion af de fratrukne personaleudgifter med 25% som ikke-fradragsberettigede fortæringsudgifter, hvilket ville give et fradragsberettiget beløb på 33.130 kr. (klagerens andel 16.565 kr.).
SKAT havde oprindeligt forhøjet overskuddet med 50.466 kr. og indstillede en nedsættelse på 541 kr. vedrørende tab på debitorer pga. en opgørelsesfejl.
Sagen omhandler en klagers skattemæssige behandling af en virksomhed, der har genereret underskud over flere år, samt be...
Læs mereSagen omhandler en klagers fradrag for diverse driftsomkostninger og indkomst fra et interessentskab i indkomståret 2016...
Læs mereUdvidet automatisk udveksling af skatteoplysninger: Implementering af DAC8 og CARF i dansk lovgivning
