Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede et selskabs anmodning om fradrag for et momsefterbetalingskrav på 2.307.325 kr. for indkomstårene 2006-2009. Selskabets aktiviteter bestod i salg af nye og brugte både, udstyr, opbevaring og værkstedsarbejde. Selskabet havde etableret et samarbejde med en tysk virksomhed, [virksomhed2], for at muliggøre salg af både med tysk moms, ofte omtalt som grænsehandel.
Det typiske handelsforløb indebar, at danske kunder henvendte sig til selskabet, som derefter formidlede et købstilbud på vegne af den tyske samarbejdspartner. Selskabet udstedte faktura til den tyske partner på salgsprisen fratrukket et salær og forestod transporten af bådene til Tyskland, hvor den tyske partner udleverede båden til kunden efter modtagelse af betaling. Selskabet udfærdigede garantikort på vegne af producenten.
Landsskatteretten havde i en tidligere afgørelse af 5. november 2013 i momssagen fastslået, at selskabet i realiteten solgte bådene direkte til de danske kunder, og at den tyske partner alene fungerede som et uselvstændigt mellemled. Leveringsstedet blev derfor anset for at være i Danmark, jf. Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 14, nr. 2, hvilket medførte pligt til at afregne dansk moms. Dog bortfaldt momskravet for 4. kvartal 2006, da SKAT ikke havde overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.
SKAT havde genoptaget selskabets skatteansættelser for 2006-2009, men fandt ikke grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst med det efteropkrævede momsbeløb. SKAT argumenterede, at momsen i dette tilfælde var en nettoregulering (25% af fakturaprisen), og at den selvangivne indkomst allerede var eksklusive moms. SKAT afviste fradrag efter Statsskatteloven § 4, Kursgevinstloven (da der ikke var en fordring, der kunne anses for tabt) og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, idet tabet ikke blev anset for en normal driftsrisiko. SKAT indstillede dog senere, at momsefterbetalingskravet skulle anses for fradragsberettiget efter Statsskatteloven § 6a.
Selskabet fastholdt, at skatteansættelserne skulle nedsættes med det fulde beløb, og gjorde gældende, at fradragsret forelå efter Statsskatteloven § 4, subsidiært , eller yderligere subsidiært efter .
Landsskatteretten godkendte selskabets anmodning om, at momsefterbetalingskravet kunne fradrages i de indkomstår, som momsen vedrørte. Dette blev begrundet med følgende:
Det blev overladt til SKAT at foretage den talmæssige opgørelse af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2007 – 2009 i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandlede et selskabs fradrag for en udgift på 750.000 kr. til konsulentbistand i forbindelse med salg af en ejendom. Selskabet blev stiftet den 15. april 2009 ved en skattefri virksomhedsomdannelse af hovedanpartshaverens personligt ejede ejendom, med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2009. Kort efter stiftelsen indgik selskabet aftale om salg af ejendommen og en konsulentaftale med [virksomhed1] A/S om bistand til salget.
SKAT nægtede fradraget med henvisning til flere uregelmæssigheder, herunder at selskabet først var stiftet efter ejendommen var afstået, uoverensstemmelser i aftaleparter og fakturering, samt udokumenteret betaling. SKAT mente, at beløbet var skattepligtigt som maskeret udbytte hos modtageren.
Selskabet påstod fradrag for udgiften som et driftstab. Repræsentanten argumenterede for, at selvom den skattefri virksomhedsomdannelse senere blev nægtet af Landsskatteretten (da ejendommen allerede var solgt før selskabets stiftelse), og selskabet dermed aldrig blev retmæssig ejer af ejendommen, var udgiften afholdt i god tro og udgjorde et driftstab. Det blev fremhævet, at advokaten, der forestod omdannelsen, var fundet erstatningsansvarlig for sin rådgivning. Selskabet henviste til praksis, herunder en Landsskatteretskendelse, hvor en momsefterbetaling blev anerkendt som et fradragsberettiget driftstab, og argumenterede for, at den aktuelle situation var analog, idet selskabet de facto var blevet omkostningsbærer af en udgift, der viste sig at være uden nytte for selskabet, og som var et udslag af sædvanlig driftsrisiko.
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.
Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).

Sagen drejede sig om en virksomhed under konkurs, der anmodede om refusion af salgsmoms på 272.995,84 kr. vedrørende et ...
Læs mere
Sagen omhandlede et selskabs ret til at fradrage efteropkrævet moms på i alt 11.398.697 kr. i den skattepligtige indkoms...
Læs mereHøring om SAF-T 2.0: En ny digital standard for bogføring i Danmark