Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede værdiansættelsen af fri bolig, som en arbejdsgiver havde stillet til rådighed for en landbrugsmedhjælper i indkomstårene 2014 og 2015. Da boligerne ikke var placeret på selve arbejdsstedet, skulle værdien fastsættes til markedslejen og ikke efter Skatterådets lavere satser for logi på ansættelsesstedet.
SKAT havde fastsat en skønsmæssig kvadratmeterpris på 40 kr. pr. måned (480 kr. årligt) for begge boliger. Klageren argumenterede for en væsentligt lavere markedsleje, idet boligerne var i dårlig stand, beliggende i udkantsområder, og den ene var påvirket af gener fra en aktiv landbrugsvirksomhed. Derudover havde den ene bolig kun et tekøkken og begrænset udnyttelse på grund af skråvægge.
Landsskatteretten fandt, at de af SKAT anvendte sammenligningsgrundlag ikke var retvisende. Retten tilsidesatte SKATs skøn og fastsatte en ny, lavere markedsleje baseret på de af klageren fremlagte, mere sammenlignelige lejemål. Værdien blev fastsat skønsmæssigt til 240 kr. pr. kvm årligt for den ene bolig og 120 kr. pr. kvm årligt for den anden. Beskatningsgrundlaget blev justeret i overensstemmelse hermed.
Vederlag i form af fri bolig, der modtages som led i et ansættelsesforhold, er skattepligtigt, jf. Ligningslovens § 16, stk. 1. Værdien af godet ansættes som udgangspunkt til markedsværdien, jf. Ligningslovens § 16, stk. 3. Da der for begge lejemål forelå aftaler om fraflytningspligt, blev en reduktion på 10 pct. af markedslejen godkendt i henhold til Ligningslovens § 16, stk. 8.
Landsskatteretten fastslog, at beskatningsgrundlaget for boligarealet på ejendommen [adresse4] skulle baseres på oplysningerne i BBR-registeret for de pågældende indkomstår, hvilket var 174 kvm, og ikke en senere foretaget opmåling. For [adresse3] var arealet ubestridt 47 kvm.
Retten tilsidesatte SKATs skønnede markedsleje på 480 kr. pr. kvm årligt. Begrundelsen var, at de af SKAT anvendte sammenligningsboliger ikke var reelt sammenlignelige med klagerens boliger med hensyn til stand, beliggenhed og gener fra landbrugsproduktionen på den ene ejendom. Landsskatteretten fandt de af klagerens repræsentant fremlagte boliger mere retvisende og fastsatte herefter markedslejen skønsmæssigt til:
Værdien af el og vand var ubestridt. For varmeudgifter gav Landsskatteretten klageren medhold i, at olieprisen for 2015 skulle fastsættes til en lavere sats (9,3 kr. pr. liter) end for 2014 (11,5 kr. pr. liter).
Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fastsatte den yderligere værdi af fri bolig til beskatning som følger:
| Indkomståret 2014 ([adresse3]) | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Markedsleje (11,5 mdr.) | 10.810 |
| - 10 % reduktion pga. fraflytningspligt | -1.081 |
| El, vand og varme inkl. kærestes andel | 15.742 |
| Skattepligtig værdi i alt | 25.471 |
| - Betalt husleje | -10.000 |
| Til beskatning | 15.471 |
| Indkomståret 2015 | Beløb (kr.) |
|---|---|
| [adresse3] (januar – februar) | |
| Skattepligtig værdi (markedsleje, forbrug, fratrukket 10% rabat) | 5.014 |
| [adresse4] (marts – juni) | |
| Skattepligtig værdi (markedsleje, forbrug, fratrukket 10% rabat) | 20.177 |
| - Betalt husleje for [adresse4] | -12.000 |
| Til beskatning, [adresse4] | 8.177 |
| Samlet til beskatning for 2015 (5.014 kr. + 8.177 kr.) | 13.191 |

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandlede værdiansættelsen af en fri bolig, som en landbrugsmedhjælper fik stillet til rådighed af sin arbejdsgiver. Boligen var et ældre stuehus på 174 kvm, der ikke lå på selve arbejdsstedet, men i nærheden af en aktiv landbrugsvirksomhed.
SKAT havde fastsat den skattepligtige værdi til 32.375 kr. for tre måneder i 2015, baseret på en skønnet markedsleje på 40 kr. pr. kvm pr. måned. Klageren argumenterede for, at denne værdi var urealistisk høj på grund af boligens dårlige stand, afsides beliggenhed og gener fra landbrugsdriften. Klageren mente, at markedslejen højst skulle være 10 kr. pr. kvm og fremlagde dokumentation for betalt husleje på 9.000 kr., som SKAT ikke havde godkendt.
Landsskatteretten fandt, at SKATs sammenligningsgrundlag var mangelfuldt, og tilsidesatte derfor SKATs skøn. Retten fastsatte i stedet en ny skønsmæssig markedsleje på 120 kr. pr. kvm årligt (10 kr. pr. kvm pr. måned) baseret på de af klageren fremlagte, mere sammenlignelige lejemål. Retten anerkendte desuden den aftalte fraflytningspligt, hvilket gav en reduktion på 10 % i henhold til . Endvidere godkendte retten dokumentationen for den betalte husleje og justerede værdien af fri varme. Den samlede skattepligtige værdi blev herefter nedsat til 7.515 kr.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
En ny analyse kortlægger geografisk ulighed i boligværdier og viser, at næsten halvdelen af ejerboligerne i landkommunerne vurderes til under en million kroner.

Sagen omhandlede værdiansættelsen af fri bolig for en hovedaktionær, der var ansat som direktør i sit eget selskab, H1 A...
Læs mere
Sagen omhandler en klagers beskatning af fri bolig og forbrugsudgifter for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Klageren, e...
Læs mereHøring af bekendtgørelser som følge af reform af kontanthjælpssystemet m.v.