Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klagers fradrag for uddelinger til foreninger, som klageren anser for reklameudgifter, men som skattemyndigheden har anset for gaver. Endvidere vedrører sagen fradrag for kursusudgifter. Klageren driver konsulentvirksomheden "H1", der tilbyder ydelser inden for fundraising, evaluering og rådgivning til sociale organisationer og foreninger.
Klageren har årligt uddelt ca. 85.000 kr. via "H2" til godgørende formål, primært sociale organisationer på kristent grundlag. Disse uddelinger er blevet annonceret på virksomhedens hjemmeside, i nyhedsbreve, aviser og fagblade, og der afholdes en årlig konference. Klageren argumenterede for, at disse udgifter var fradragsberettigede reklameudgifter, da de fremmede virksomhedens omdømme og interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket over for en ubestemt kreds af potentielle kunder, jf. Ligningsloven § 8, stk. 1. Skatteforvaltningen godkendte derimod kun et begrænset fradrag på 6.400 kr. for 2005 og 6.600 kr. for 2006 i henhold til Ligningsloven § 8 A, da de anså uddelingerne for gaver med minimal reklamemæssig værdi og et udtryk for personlig interesse.
Derudover har klageren fratrukket 9.600 kr. for et modul i uddannelsen "Master i social integration". Klageren mente, at kurset havde til formål at vedligeholde og ajourføre faglig viden inden for evaluering og organisationsudvikling, hvilket var relevant for virksomhedens kunder og dermed fradragsberettiget efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Skatteforvaltningen nægtede fradrag, da de anså uddannelsen for en ny grunduddannelse og ikke blot en ajourføring af tidligere uddannelse.
Landsskatteretten stadfæstede skatteforvaltningens afgørelse vedrørende både uddelinger og kursusudgifter.
Landsskatteretten fandt, at klagerens støtte til velgørende institutioner var et udslag af gavmildhed baseret på personlige interesser, og ikke fradragsberettigede reklameudgifter efter Ligningsloven § 8, stk. 1. Ved vurderingen blev der især lagt vægt på:
Fradrag blev derfor kun godkendt i henhold til gavereglerne i Ligningsloven § 8 A med 6.400 kr. for 2005 og 6.600 kr. for 2006.
Landsskatteretten fandt, at klagerens deltagelse i Masteruddannelsen gik ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af klagerens tidligere erhvervede uddannelse. Fradrag for udgiften blev derfor nægtet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der blev henset til:

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandlede klagerens fradrag for udgifter til en kognitiv coachinguddannelse i indkomståret 2007. Klageren var ansat som sportsekspert og ekspertkommentator, uddannede trænere som timelønnet instruktør, og drev en selvstændig virksomhed med workshops, outdoor aktiviteter og foredrag om teambuilding, motivation og coaching.
Klageren var oprindeligt uddannet folkeskolelærer, merkonom og cand.scient. i idræt samt havde en træneruddannelseslicens. Han var ikke uddannet journalist eller coach, men havde i 2003 udarbejdet en coachguide og et uddannelsesmodul om coaching.
I 2007 deltog klageren i et kursus om kognitiv coaching hos virksomheden [virksomhed4] A/S. Kurset bestod af seks heldagsmoduler, der dækkede emner som kognitiv psykologi, positiv psykologi, sociale færdigheder og problemløsning. Klageren oplyste, at han manglede viden inden for kognitiv og positiv psykologi, som var efterspurgt i erhvervslivet, og at kurset var nødvendigt for at opretholde indtægten fra hans foredrags- og inspirationsvirksomhed. Han understregede, at det ikke var intentionen at blive certificeret coach, og at der ikke blev udstedt kursusbevis, da det ikke var en formel uddannelse, men en ajourføring af tidligere erhvervet viden.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for udgiften. Nævnet lagde vægt på, at uddannelsen ikke var en ajourføring af klagerens formelle uddannelser (folkeskolelærer, merkonom, cand.scient. i idræt). Da klageren var autodidakt coach, blev deltagelsen i coachforløbet ikke anset som en ajourføring af en tidligere erhvervet viden/uddannelse som coach. Nævnet mente, at klageren havde opnået nye kompetencer, og at udgiften relaterede sig til indkomstgrundlaget frem for direkte indkomsterhvervelse, og var derfor ikke omfattet af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Klageren fastholdt, at udgiften var fradragsberettiget i henhold til Statsskatteloven § 6. Han argumenterede for, at coaching var et nødvendigt udviklingsområde inden for ledelse og fodboldtræning, og at kurset var et vigtigt led i hans faglige udvikling. Han fremhævede, at det var tvingende nødvendigt at opretholde og ajourføre viden for at kunne bibeholde en indtægt i den selvstændige virksomhed som foredragsholder og workshopinspirator. Kurset var skræddersyet og specifikt til at vedligeholde og ajourføre hans viden og var direkte korreleret til muligheden for at bibeholde hans indkomsterhvervelse. Han gentog, at det ikke var en certificeret uddannelse, men en ajourføring af tidligere erhvervet viden.

Sagen omhandlede en klagers ret til fradrag for kursusudgifter på 58.781 kr. til en bestyrelsesuddannelse kaldet "Chairm...
Læs mere
Sagen omhandler en frisørsalonsejer, der klagede over SKATs afgørelse vedrørende fradrag for driftsomkostninger i indkom...
Læs mereLov om EU-tilpasning af forenings- og investeringsbeskatning, skattefritagelse for plejehjem og ændringer som følge af minkforbuddet