Fradrag for kostgodtgørelse godkendt for socialpædagogisk opholdssted

Sagen omhandlede et nægtet fradrag for udbetalt kostgodtgørelse på 18.318 kr. til et socialpædagogisk opholdssted, drevet af klageren og dennes ægtefælle. Opholdsstederne, godkendt efter Social servicelov § 49, stk. 2, modtog et samlet vederlag fra kommuner for anbragte børn, hvilket dækkede samtlige udgifter. En del af aftalen med kommunerne inkluderede weekendaflastning af børnene uden for opholdsstedets adresse hos ansatte eller ægtefællen, som skulle godkendes på tilsvarende vis som plejefamilier efter Social servicelov § 142, stk. 1 og Social servicelov § 142, stk. 2.

Skatteankenævnet nægtede fradraget med den begrundelse, at de udbetalte beløb ikke ansås for at medgå til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Nævnet anførte desuden, at Ligningsloven § 9, stk. 7 ikke fandt anvendelse, da formidlet døgnophold blev udøvet som selvstændig erhvervsvirksomhed. Klageren argumenterede derimod for, at udgifterne var afholdt for at erhverve indtægten fra kommunerne, og at erhvervsdrivende også kunne anvende reglerne for skattefri udbetaling af kostgodtgørelse. Det blev fremhævet, at der ikke var fratrukket andre faktiske udgifter til kost og logi i forbindelse med aflastningerne ud over den udbetalte skattefri godtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkendte fradrag for den udbetalte kostgodtgørelse på 18.318 kr.

Retten bemærkede, at klageren ved indkomstopgørelsen kan fratrække driftsomkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne skal være direkte knyttet til indkomsten og ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Begrundelse for godkendelse af fradrag

• For ansatte medarbejdere: De afholdte udgifter til kostgodtgørelse til den ansatte medarbejder blev anset for fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dette skyldtes, at udgifterne blev anset for direkte knyttet til indkomsten, idet de trådte i stedet for kostudgifter på selve opholdsstedet.
• For klagerens ægtefælle: For så vidt angår udbetalingen af kostgodtgørelse til klagerens ægtefælle, fandt Landsskatteretten, at dokumentationskravet var skærpet, da hun driver det ene socialpædagogiske opholdssted. På baggrund af den fremlagte dokumentation vedrørende lønudbetalinger til ægtefællen i indkomståret 2006, blev fradrag for den udbetalte kostgodtgørelse dog godkendt, ligeledes med henvisning til . Dette skyldtes, at godtgørelsen var udbetalt løbende i forhold til de faktiske ferie- og weekendaflastninger.