Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en ansøgning fra Fonden [fonden], et socialpædagogisk opholdssted, om fritagelse for registreringsafgift for busser, jf. den dagældende Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. SKAT havde afslået ansøgningen, og Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.
Fonden [fonden] er godkendt i henhold til Lov om social service § 142 til anbringelse af børn og unge i alderen 13-18 år (med mulighed for forlængelse til 23 år). Målgruppen omfatter unge, der er omsorgssvigtede, følelsesmæssigt skadede, tilknytningsforstyrrede, normløse, grænsesøgende, destruktive/selvdestruktive, aktive misbrugere, voldskriminelle, berigelseskriminelle, ubeskrevne/ikke afdækkede, eller unge der skal beskyttes mod overgreb eller hvor samfundet skal beskyttes mod deres adfærd. Institutionen modtager ikke psykisk syge med psykiatrisk diagnose eller fysisk/psykisk handicappede.
Institutionen er organiseret i flere afdelinger (Akutafdelingen, [virksomhed1] [adresse3], [virksomhed1] [adresse4], [virksomhed1] [adresse1] og [virksomhed1] [adresse5]), der tilbyder en struktureret hverdag med faste rammer, observation, udredning og socialpædagogisk arbejde. Det overordnede mål er at hjælpe de unge til at udnytte deres potentiale, begå sig i samfundet, varetage arbejde/uddannelse og modstå stoffer og kriminalitet. Personalenormeringen omfatter pædagogisk personale, psykologer og konsulenter.
SKAT afslog ansøgningen med henvisning til, at institutionen ikke kunne sidestilles med plejehjem, ældrecentre eller lignende institutioner, som er en betingelse for afgiftsfritagelse. SKAT lagde vægt på, at institutionens formål i overvejende grad var adfærdsregulerende og resocialiserende, og at den ikke ydede pleje og behandling af en karakter, der kunne sammenlignes med den, der foregår på plejehjem og ældrecentre. SKAT henviste til Østre Landsrets dom SKM2005.181.ØLR og Højesterets dom SKM2006.651.HR.
Klageren påstod, at ansøgningen skulle imødekommes. Det blev fremhævet, at Fonden [fonden] tidligere havde fået afgiftsfritagelse til busser, også efter Højesteretsdommen fra 2006, hvilket indikerede en skærpelse af praksis. Klageren mente, at SKAT overfortolkede dommen og argumenterede for, at det afgørende måtte være den del af plejen, hvortil der kræves anvendelse af bil, og ikke den generelle intensitet af personlig pleje. Det blev anført, at de unge i behandling krævede intensiv og konstant pleje, og at en stor del var stærkt udadreagerende, hvilket gjorde transport med institutionens egen bil nødvendig, da andre transportmidler ikke var mulige. Det blev også nævnt, at institutionen modtog straffeafsonere, hvilket krævede transporter af samme karakter som i sikrede institutioner, der har ret til afgiftsfri busser.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at afslå ansøgningen om fritagelse for registreringsafgift for busser. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at anse de enkelte enheder i institutionen som selvstændige institutioner i relation til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. Afgørelsen beroede derfor på, om institutionen som helhed opfyldte forudsætningerne for afgiftsfritagelse.
Landsskatteretten vurderede, at det oplyste om den samlede institutions virke, pleje- og behandlingsbehovet hos brugerne, den samlede personalenormering og den ydede bistand ikke var tilstrækkeligt dokumenteret til at opfylde betingelserne for afgiftsfritagelse i henhold til bestemmelsen. Derfor blev afgørelsen om nægtelse af fritagelse for registreringsafgift ved indkøb af køretøj til institutionen stadfæstet.

VIVEs evaluering af indsatsen "Fritidsklar" dokumenterer positive resultater for børn med handicap, deres familier og lokale fritidstilbud gennem individuel vejledning og styrket kommunalt samarbejde.

Sagen omhandlede et bosteds ansøgning om fritagelse for registreringsafgift ved anskaffelse af busser, jf. den dagældende Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. SKAT havde afslået ansøgningen med den begrundelse, at bostedet ikke blev anset for en "lignende institution" i relation til fritagelsesbestemmelserne.
Bostedet er et selvejende botilbud godkendt efter Serviceloven § 144 og Serviceloven § 107, og med sideløbende beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud efter Serviceloven § 103 og Serviceloven § 104. Målgruppen er voksne over 18 år med lettere nedsat psykisk funktionsevne og/eller psykiatriske/sociale problemstillinger. Opholdet er som udgangspunkt varigt, og mange beboere har været tilknyttet i årtier.
Formålet med analysen er at undersøge, hvordan jobcentermedarbejdernes hverdag kan gøres mindre administrativ tung samt at pege på forslag til at forenkle eller reducere mængden af registreringer, uden at borgerens retssikkerhed kompromitteres.
Transportminister Thomas Danielsen fjerner nu en række unødvendige benspænd for både professionelle busvognmænd og institutioner, der har en bus tilknyttet til småture.
SKATs afslag var baseret på en vurdering af, at bostedets hovedformål var pædagogisk vejledning, træning og støtte, snarere end den intensive pleje og behandling, der ydes på plejehjem og ældrecentre. SKAT henviste til administrativ praksis og en dom fra Østre Landsret af 25. april 2005, stadfæstet af Højesteret den 4. september 2006, som skærpede kravene til "lignende institutioner".
Bostedet argumenterede for, at det opfyldte kriterierne for en "lignende institution", herunder at:
Bostedet fremhævede, at beboernes behov for pleje og behandling var fuldstændig sammenlignelige med dem på plejehjem og ældrecentre. De anførte, at tilknytningen af et beskyttet værksted ikke burde ændre vurderingen, da aktiviteten primært tjente til vedligeholdelse af beboernes færdigheder og ikke var et egentligt arbejde. De differentierede også deres sag fra den af SKAT nævnte Højesteretsdom, da denne vedrørte et midlertidigt tilbud til børn og unge, i modsætning til bostedets varige tilbud til voksne med betydelige og varige funktionsnedsættelser. Bostedet henviste desuden til tidligere Landsskatteretskendelser, herunder Landsskatterettens afgørelse af 17. september 2008, Landsskatterettens kendelse af 13. maj 2011, j.nr. 10-02455 og Landsskatterettens kendelse af 13. juni 2013, j.nr. 12-0264237, hvor lignende institutioner var blevet meddelt afgiftsfrihed.
Beboernes hoveddiagnoser og funktionsniveauer blev præsenteret som følger:
| Diagnose | Antal beboere |
|---|---|
| Psykisk udviklingshæmmet | 18 |
| Fysisk og psykisk udviklingshæmmet | 4 |
| Alkoholdemens | 4 |
| Psykose | 3 |
| Senhjerneskadet | 2 |
| OCD | 1 |
| Downs syndrom | 1 |
| Autisme | 1 |
| Bipolar affektiv lidelse | 1 |
| Frontallap skade | 1 |
| Kategori | Selv kan håndtere (med opmærksomhed) | Behov for hjælp (forskelligt omfang) |
|---|---|---|
| Personlig hygiejne | 5 | 31 |
| Transport | 0 | 36 (2/3 omfattende/fuldstændig) |
| Behandling | 0 | 36 (størstedelen moderat/omfattende/fuldstændig) |
| Medicin | 7 | 29 (størstedelen omfattende/fuldstændig) |
| Kommunikation | 1 | 35 (50% omfattende/fuldstændig) |

Sagen omhandler en ansøgning fra [virksomhed1], en daginstitution under Kommunen, om fritagelse for betaling af registre...
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt en selvejende institution, der fungerer som behandlingssted for personer med langvarigt stof-...
Læs mereLovforslag: Nemmere adgang til fuld børne- og ungeydelse og skattehjælp til socialt udsatte