Landsskatteretten om fradrag for underskud af vindmøllevirksomhed i USA

Nævnet konkluderede, at arrangementet var en finansiel transaktion, der måtte tilsidesættes skattemæssigt, og at klageren derfor ikke var berettiget til at selvangive driftsmæssigt resultat, afskrivninger eller renteudgifter, jf. modsætningsvis Statsskatteloven § 4, litra a, Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e samt Afskrivningsloven § 1 og Afskrivningsloven § 2. Bevisbyrden for arrangementets realitet påhvilede klageren, jf. TfS 1996, 920.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at investeringen skulle lægges til grund skattemæssigt med deraf følgende afskrivningsadgang og adgang til fradrag for renteudgifter. Repræsentanten anførte, at skatteretten er styret af civilretten, og at gyldige civilretlige dispositioner som udgangspunkt skal lægges til grund skattemæssigt, medmindre der er modstrid mellem form og reelt indhold. Det blev fremhævet, at skattemæssige motiver ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at tilsidesætte en disposition, jf. bl.a. TfS 1998.199, TfS 1999.289, TfS 2002.760 og TfS 2003.889.

Specifikt imødegik klageren nævnets punkter:

• Pengestrømme: Det var korrekt, at der ikke var pengestrømme mellem USA og Danmark før 2001, men dette skyldtes, at den endelige finansiering først faldt på plads da. Efter 2001 har der været sædvanlige pengestrømme, hvilket dokumenteres af kontoudtog. De manglende pengestrømme i starten var en sædvanlig refusionsopgørelse.
• Indskud og udlodning: Det var faktuelt forkert, at indskud aldrig blev frigivet fra advokat JLs klientkonto; beløb blev overført i januar 2002. Det var også forkert, at kommanditisterne ikke havde modtaget udlodning af overskud.
• Sælgerfinansiering: Det var kun delvist korrekt, da kommanditisterne foretog et kontant indskud. Sælgerfinansiering er desuden sædvanligt, svarende til sælgerpantebreve ved ejendomshandler.
• Forsikringsforhold: Det er sædvanligt, at sælger sørger for forsikring, indtil finansieringen er på plads, for at sikre sælgers position.
• Dokumentation for udgifter: Klageren forstod ikke kritikken, da bogføring og regnskaber var udarbejdet efter almindelige principper.
• Revisors grundlag: Henvisning til revisors bemærkninger.
• Indskud overført til sælger: Det var forkert, at indskud ikke var overført; G1 LLC havde modtaget betaling.
• Låneaftale og ydelser: Det var faktuelt forkert, at ydelser blev betalt med nettooverskud. Klageren indbetalte kontant, og det langfristede lån var et annuitetslån med faste ydelser uafhængigt af driften.
• Suspensiv betingelse: Den oprindelige aftale var ikke betinget af finansiering, men af at købesummen blev erlagt. En finansieringsbetingelse udskyder ikke ejendomsrettens overgang i skattemæssig henseende, jf. Landsskatterettens j. nr. 2-5-1917-0213. Handlen blev aldrig ophævet af G1 LLC, og ingen investorer forsøgte at blive frigjort fra deres tegning.
• Production Tax Credits: Investorerne havde ikke forsøgt at blive frigjort på grund af dette, og forholdet vedrørte alene forholdet mellem udbyder og kommanditselskaberne, ikke købsaftalen med G1 LLC.
• Budgetteret elproduktion: Den manglende opfyldelse af budgetteret elproduktion medførte et prisnedslag i 2001, men ændrede ikke på ejendomsrettens overgang i 1999. Ingen investorer forsøgte at blive frigjort på grund af dette.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde erhvervet ejendomsret til den omhandlede vindmølle i indkomstårene 1999 og 2000. Afgørelsen blev begrundet med følgende hovedpunkter:

• Det oprindelige gældsbrev på 1.007.500 USD, der skulle være indfriet senest den 31. januar 2000, blev ikke indfriet. De senere udstedte gældsbreve var først dateret den 31. december 2001. Der var således ikke sket en finansiering af vindmøllen i de omhandlede indkomstår.
• Der var ingen dokumentation for betaling til G1 LLC for vindmøllen i indkomstårene 1999 og 2000.
• Udgifter til service og vedligeholdelse, jordleje, forsikring, administration, revision og diverse omkostninger i regnskabet for 2000 var angivet som skyldige omkostninger og var dermed heller ikke betalt.
• Elsalgsindtægter og indtægter ved salg af tax-credits var opført under tilgodehavender i regnskabet.
• Retten fandt, at der ikke var dokumentation for reelle pengestrømme mellem kommanditselskabet og sælgeren af vindmøllen i de relevante år.
• De spørgsmål, der var stillet til brug for sagens behandling, var ikke besvaret, og der var ikke fremlagt de efterspurgte bilag.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at klageren ikke var berettiget til at fratrække underskud, herunder afskrivninger, vedrørende møllevirksomheden ved indkomstopgørelsen for indkomstårene 1999 og 2000.

Sagen blev behandlet i lyset af en lignende kendelse fra Landsskatteretten af 7. maj 2009 vedrørende vindmølleprojektet K/S G20, som detaljeret beskrev de finansielle og driftsmæssige forhold, herunder den manglende langfristede finansiering, den kortfristede gæld til sælger, og de efterfølgende forligsaftaler, der reducerede købesummen og etablerede nye gældsbreve. Klageren havde betalt sin fulde andel af købesummen i rater frem til 2002.