Nedsættelse af skønsmæssigt fastsat lejeindtægt ved udlejning af ejendom

Sagen omhandler beskatning af lejeindtægter fra en ejendom på [adresse1], som klageren indirekte ejede via sit holdingselskab. SKAT havde anset klageren for skattepligtig af udokumenterede lejeindtægter på 300.000 kr. i 2009 og 720.000 kr. i 2010.

Ejendommen, der oprindeligt var udlagt til erhverv, blev ifølge klageren midlertidigt udlejet af selskabet [virksomhed4] ApS til [person2] (august 2009 - juni 2010 for 15.000 kr./måned) og derefter til [person3] (juli 2010 - juni 2011 for 20.000 kr./måned). Klageren oplyste en samlet lejeindtægt for selskabet på 400.000 kr. og udgifter på 362.578 kr., hvilket resulterede i et overskud på 77.422 kr., som klageren anerkendte at have modtaget og senere afregnet med selskabet.

Sagen involverede flere fogedforretninger og en politiaktion den 1. marts 2012, hvor det blev konstateret, at ejendommen husede 31-40 udenlandske beboere, hvoraf mange betalte kontant husleje direkte til klageren. En lejer, [person5], forklarede i fogedretten, at hun havde betalt 6.500 kr. kontant månedligt til klageren personligt i tre år. Klageren havde selv erkendt i fogedretten at have udlejet lokaler til bebølse. Der forelå ingen skriftlige lejekontrakter mellem selskaberne og de påståede hovedlejere. Desuden var lejeindtægterne ikke løbende bogført i selskabet, og klagerens privatforbrug var negativt i de påklagede indkomstår (-1.399.228 kr. i 2009 og -619.022 kr. i 2010).

SKATs skøn over lejeindtægterne var baseret på en antagelse om 40 beboere, der hver betalte 1.500 kr. månedligt. Klageren bestred skønnets størrelse og fastholdt, at udlejningen var sket via selskabet, og at eventuel fremleje var sket uden klagerens viden eller indtægt. Klageren anførte også, at udgifter til el, vand og varme, der oversteg 300.000 kr. årligt, var afholdt af selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for et lejeforhold mellem selskaberne (enten [virksomhed4] ApS eller [virksomhed2] A/S) og de påståede hovedlejere, [person2] og [person3]. Derimod lagde Landsskatteretten vægt på de afgivne forklaringer under vidneansvar i fogedretten, herunder fra [person5] og klagerens egne udsagn. Disse forklaringer sandsynliggjorde, at klageren personligt havde udlejet værelser i ejendommen på [adresse1] og modtaget lejeindtægter herfra.

Det blev desuden bemærket, at klageren ikke havde dokumenteret at have afholdt udgifter i forbindelse med udlejningen, da de fremlagte fakturaer viste, at udgifterne var faktureret til henholdsvis [virksomhed2] A/S og [virksomhed4] ApS. Posteringen på 77.422 kr. i årsregnskabet for [virksomhed4] ApS for 2010/2011 blev ikke tillagt afgørende betydning, da den var tilføjet efter påbegyndelsen af klagerens skattesag og primært baseret på klagerens egen opgørelse.

SKATs skøn over lejeindtægterne, baseret på oplysninger fra beboere og fogedbogen, blev anset for at være for højt. Landsskatteretten fandt, at der skulle udvises forsigtighed ved skønnet, da det var usikkert, om der havde været 40 personer boende i hele perioden. Efter en samlet vurdering nedsatte Landsskatteretten SKATs skøn.