Fradrag for lønmodtagerudgifter til kost og logi - manglende dokumentation for rejseaktivitet og afholdte udgifter

Klageren argumenterede for, at han utvivlsomt havde overnattet i udlandet og dermed ikke havde mulighed for at overnatte hjemme. Han henviste til, at hans mange udlandsophold var dokumenteret via hævninger på hans MasterCard i forskellige valutaer, kopier af pas, hotelregninger og bookingbekræftelser. Han forklarede, at grunden til manglende yderligere dokumentation skyldtes tyveri af hans computer, hvilket var politianmeldt. Klageren mente, at tyveriet var et undskyldeligt forhold, og at han derfor burde opnå samme skattemæssige stilling, som hvis dokumentationen ikke var bortkommet, med henvisning til praksis om politianmeldte tyverier. Subsidiært påstod klageren fradrag for et mindre, eventuelt skønsmæssigt ansat, beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om at nægte klageren fradrag for lønmodtagerudgifter til kost og logi.

Retten henviste til, at det følger af Ligningsloven § 9a, at en arbejdstager kan foretage fradrag for udgifter til kost og logi, hvis vedkommende er på tjenesterejse, og arbejdsgiveren ikke har dækket udgifterne eller udbetalt godtgørelser. Fradraget kan beregnes på grundlag af faktiske udgifter eller med standardsatser.

Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå dokumentation for, at klagerens arbejdsgivere ikke havde dækket udgifterne, eller at klageren selv havde afholdt udgifter til kost og logi i forbindelse med rejserne. Der manglede endvidere dokumentation for omfanget af klagerens rejseaktiviteter.

For så vidt angår klagerens ophold på [virksomhed4] i [by3], bemærkede retten, at disse antages at have forbindelse til klagerens arbejde for [virksomhed2] GmbH, og at denne ansættelse ikke ansås for at have været midlertidig. Da betingelserne for fradrag for kost og logi i henhold til Ligningsloven § 9a ikke var opfyldt, blev den påklagede afgørelse stadfæstet.

Vekslingsforretninger

Skattestyrelsen modtog kontroloplysninger om, at klageren havde købt og solgt valuta hos [finans2] ApS for i alt 136.279 kr. i 2017. Klageren benægtede at have foretaget vekslingerne og hævdede, at hans legitimationspapirer var blevet misbrugt. Skattestyrelsen anmodede om dokumentation for identitetstyveri, hvilket klageren ikke fremlagde.

Indsætninger på bankkonti

Skattestyrelsen gennemgik klagerens bankkonti og identificerede en række indsætninger på i alt 738.357,66 kr. Klageren forklarede, at flere af disse beløb stammede fra online og offline crowdfunding-kampagner til et non-profit projekt ([projekt1]), eller var lån fra hans søster ([person2]) og en anden person ([person7]). For de større beløb fra [person7] fremlagde klageren en erklæring og låneaftaler, der dog fremstod udarbejdet efter indsætningerne. Klageren havde tidligere søgt fradrag for indskud på iværksætterkonto for nogle af disse midler, hvilket indikerede, at de var hans egne.

Fradrag

Klageren anmodede om befordringsfradrag på 82.021 kr. og fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter på 33.100 kr. Skattestyrelsen afviste begge fradrag. Klageren havde ikke dokumenteret sin sædvanlige bopæl i Sverige tilstrækkeligt, og hans forbrugsmønster tydede på bopæl i Danmark. Derudover havde han ikke fremlagt dokumentation for de afholdte lønmodtagerudgifter.