Afgiftspligt for 'Rocky Road' som chokoladevare fremfor kage

Juridisk vurdering af karaktergivende egenskaber

Ved vurderingen af, om en vare er en chokoladevare, tages der udgangspunkt i praksis fra SKM2015.654.ØLR, hvorefter det afgørende er, om chokoladen er karaktergivende for produktet. Der lægges vægt på:

• Den relative mængde af chokolade i varen
• Hvor fremtrædende chokoladesmagen er
• Om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade

Skattestyrelsen fastholdt, at produktet ikke kunne anses for en kage, da det ikke bestod af en bagt masse, men derimod af en chokoladetrøffel-base med tilsat fyld. At produktet indeholdt bagte kiksestykker, ændrede ikke på varens overordnede karakter som en chokoladevare.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår produktet ”Rocky Road”.

Retten fandt, at produktet er omfattet af Chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 1, med følgende begrundelse:

"Ved vurderingen af, om Rocky Road er omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens kapitel 1, lægger retten vægt på, at produktet indeholder 20 % chokolade. Hertil kommer det, at retten finder, at produktet smager af chokolade, og at produktet visuelt fremstår som værende af chokolade."

Som følge heraf skulle der betales afgift af varens fulde vægt i henhold til Chokoladeafgiftsloven § 10 a.

Vedrørende produkterne ”Free From Cranberry & Orange Tiffin” og ”Free From Peppermint Slice” afviste Landsskatteretten at behandle klagen. Begrundelsen var, at selskabet ikke havde importeret disse produkter i den omhandlede periode. Skattestyrelsens udtalelser om disse var derfor kun vejledende, og der forelå ikke en forvaltningsretlig afgørelse, som kunne påklages i henhold til Skatteforvaltningsloven § 11.

Selskabet påstod, at drikkevarerne ikke var omfattet af mineralvandsafgiften, og at proteinbarerne alene var dækningsafgiftspligtige. De argumenterede for, at afgiftspligt kræver udtrykkelig lovhjemmel, og at der ikke var grundlag for en udvidende fortolkning. For drikkeprodukter med mælk anførte selskabet, at lovgivers intention aldrig havde været at afgiftspålægge mælkeprodukter, og at disse produkter var basiskoncentreret mælk eller proteindrikke, der adskilte sig fra traditionelle læskedrikke. For proteinbarerne fremhævede selskabet, at de var kosttilskud til idrætsudøvere, ikke slik, og at markedsføringen og anvendelsen adskilte dem fra chokolade- og sukkervarer. De påpegede, at alternativerne til proteinbarerne var almindelige fødevarer som pasta og skummetmælk, ikke traditionelle chokoladebarer, og at prisen var væsentligt højere. Selskabet anmodede om, at en eventuel afgiftspligt alene skulle have fremadrettet virkning på grund af uklarhed i lovgivningen og praksis.