Nægtet fradrag for møbelindkøb og sponsorering af parkeringsudgifter i en loge

Sponsorering af parkeringsafgifter

Selskabet betalte 47.000 kr. til [x1] (en loge). Fakturaen var tekstet som 'Sponsorat/parkeringsafgift'. Selskabet forklarede, at beløbet dækkede parkeringsudgifter for frivillige, fordi selskabets stilladser optog logens egne p-pladser. SKAT og Landsskatteretten fandt dog ingen dokumentation for en retlig forpligtelse til at betale dette beløb, ligesom udgiften ikke havde en reklameværdi rettet mod en ubestemt kundekreds.

"Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgiften er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften anses for afholdt i den ultimative hovedanpartshavers personlige interesse."

Selskabet forsøgte også at støtte ret på et efterfølgende bindende svar fra 2015, hvor SKAT havde bekræftet fradrag for 'almindelige' udstillingsmøbler. Landsskatteretten afviste dette, da et efterfølgende svar ikke kan skabe retsbeskyttede forventninger for tidligere dispositioner, og da de faktiske forhold i 2012-sagen (privat benyttelse og manglende salgsstatus) adskilte sig fra forudsætningerne i det bindende svar.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje selskabets indkomst med 247.000 kr. Retten fastslog, at der ikke forelå en aktuel driftsmæssig begrundelse for møbelindkøbet i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da ejendommen ikke var til salg på købstidspunktet, og da møblerne i vidt omfang tjente private formål for hovedaktionærens familie. Vedrørende parkeringsafgifterne fandt retten, at udgiften hverken kunne fradrages som en driftsomkostning eller som en reklameudgift efter Ligningslovens § 8, stk. 1, da der manglede en direkte tilknytning til selskabets erhvervsmæssige aktiviteter.

For samme indkomstår havde SKAT ikke godkendt afskrivninger på driftsmidler med 22.596 kr. Dette skyldtes manglende dokumentation for en tilgang af driftsmidler på 90.385 kr. Klageren påstod, at afskrivningen var berettiget og lovede at indsende dokumentation.

I indkomståret 2007 havde klageren fratrukket 16.548 kr. for køb af møbler (lænestol, sofaer). Møblerne blev købt i oktober 2007 og leveret til en adresse, hvor lejemålet først startede i juli 2008. Klageren forklarede, at møblerne midlertidigt blev brugt i et vægterlokale på en anden adresse ejet af en stor kunde, før de blev flyttet til det nye lejemål. SKAT afviste fradrag, da det ikke var dokumenteret, at udgiften vedrørte indtægtserhvervelsen i klagerens virksomhed.