Stadfæstelse af afslag på genoptagelse af skatteansættelse trods sygdom og fristoverskridelse

Klageren anmodede først om genoptagelse i december 2012, hvilket var efter udløbet af de ordinære frister for årene 2005-2008. Han begrundede anmodningen med, at SKATs ansættelse var fejlagtig, at han havde været alvorligt syg (kræft og depression), og at han var blevet presset af SKAT til at acceptere de oprindelige afgørelser. Han anførte desuden, at de hævede beløb i selskabet var tilbagebetaling af personlige udlæg og ikke skattepligtig indkomst.

Særlige omstændigheder og sygdom

Klageren fremlagde lægelig dokumentation for et alvorligt sygdomsforløb, herunder kræft i 2009-2010 og en svær depression i 2011-2012. SKAT og Landsskatteretten vurderede imidlertid, at selvom sygdommen var alvorlig, havde klageren fået det væsentligt bedre i foråret 2012. Da han først søgte om genoptagelse i december 2012, var den særlige 6-måneders frist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 overskredet.

"Det er imidlertid først i december 2012, at klageren anmoder SKAT om genoptagelse, hvilket er ca. 1/2 år efter, at klageren må anses for at have været i stand til at varetage sin skattesag."

For indkomståret 2009 var anmodningen rettidig i forhold til den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, men Landsskatteretten fandt ikke, at der var fremlagt nye oplysninger, der kunne sandsynliggøre en ændret ansættelse.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om at stadfæste SKATs afslag på genoptagelse for samtlige indkomstår 2005-2009.

Begrundelse for indkomstårene 2005-2008

• Ordinær frist: Fristen for ordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 var udløbet på anmodningstidspunktet.
• Ekstraordinær genoptagelse: Betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-7 var ikke opfyldt.
• Særlige omstændigheder: Der forelå ikke særlige omstændigheder efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, da klageren ikke havde godtgjort myndighedsfejl eller fremlagt afgørende nyt materiale.
• Reaktionsfrist: 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overskredet, idet klageren havde kundskab om forholdet fra maj 2011, og hans helbredstilstand tillod ham at reagere senest i foråret 2012.

Begrundelse for indkomståret 2009

• Selvom anmodningen var rettidig efter den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, blev genoptagelse afvist, da klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at de fremlagte oplysninger ville føre til en ændret skatteansættelse. Afgørelsen byggede fortsat på klagerens egne oprindelige oplysninger og opgørelser.

Højesteret fastslår, at SKAT rettidigt kunne ændre en virksomhedsomdannelse fra skattefri til skattepligtig under den forlængede 6-årsfrist for kontrollerede transaktioner.

SKATs afgørelse

SKAT afviste anmodningen om genoptagelse med henvisning til, at fristen for ordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 var overskredet (1. maj 2009 for 2005 og 1. maj 2010 for 2006). SKAT fandt desuden, at sagen ikke faldt ind under undtagelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-8, da der ikke forelå ekstraordinære omstændigheder. SKAT påpegede også, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter kundskab om de forhold, der kan begrunde genoptagelsen, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. SKAT henviste til dommene SKM2010.149.BR og SKM2011.140.VLR.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at SKAT skulle genoptage skatteansættelserne. Repræsentanten argumenterede for, at SKATs skønsmæssige ansættelse på 100.000 kr. for hvert år var åbenbart urimelig, da den ikke tog hensyn til tidligere års underskud og medførte væsentlige merudgifter (AM-bidrag på 8.000 kr. og merbeskatning på henholdsvis 29.070 kr. og 28.916 kr.). Disse beløb oversteg SKATs bagatelgrænse på 5.000 kr. Repræsentanten henviste til inddrivelsesvejledningens afsnit H.7.3.3.1.3 om åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelser og til afgørelserne SKM2006.412.LSR og SKM2006.467.LSR, hvor psykisk/personlig tilstand blev tillagt vægt til fordel for ekstraordinær genoptagelse. Det blev understreget, at klagerens sygdom havde forhindret ham i at være opmærksom på konsekvenserne af manglende selvangivelse.