Omkostningsgodtgørelse i sag om registreringsafgift - beregning og hæftelse

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fastslog, at klagerens udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med den del af klagen, der vedrørte spørgsmålet om beregning af afgiften efter Registreringsafgiftsloven § 4, kunne godtgøres. Derimod blev godtgørelse for den del af klagen, der vedrørte hæftelsesspørgsmålet, afvist.

Baggrund for afgørelsen

Landsskatteretten gennemgik den historiske udvikling af klagemyndighed og omkostningsgodtgørelsesreglerne, herunder ændringer i Skattestyrelsesloven § 33 d og Skatteforvaltningsloven § 55. Det blev fremhævet, at Landsskatteretten med Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1, blev klagemyndighed for SKATs afgørelser, og at Skatteforvaltningsloven § 13, stk. 3, 1. pkt. giver retspræsidenten bemyndigelse til at afgøre visse sager uden medvirken af ordinære retsmedlemmer. Forarbejderne til Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2 indikerer, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse i sager, der afgøres uden læge retsmedlemmer, medmindre der er tale om hæftelsessager i forbindelse med arbejdsgiverkontrol.

Landsskatterettens vurdering af hæftelsesspørgsmålet

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtalte, at klager over afgørelser om hæftelse efter Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1 (tidligere § 19, stk. 2), afgøres uden medvirken af ordinære retsmedlemmer i henhold til bekendtgørelse nr. 1200 af 14. december 2011, § 1, stk. 1, nr. 105. Da Landsskatterettens afgørelse af 2. marts 2011 vedrørende hæftelsesspørgsmålet blev truffet uden læge retsmedlemmer, var klageren ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse for denne del af klagen, jf. Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2.

Det blev præciseret, at undtagelsen for hæftelsessager i Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2 kun vedrører hæftelsesspørgsmål i forbindelse med arbejdsgiverkontrol, og ikke hæftelse for registreringsafgift. SKATs klagevejledning af 22. juli 2010 blev ikke anset for at have skabt en retsbeskyttet forventning om omkostningsgodtgørelse, da den alene vejledte om muligheden for at ansøge.

Landsskatterettens vurdering af afgiftsberegningsspørgsmålet

Klagen over afgørelsen om beregning af registreringsafgift efter Registreringsafgiftsloven § 4 skal efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 105, behandles med medvirken af ordinære retsmedlemmer. Klageren var derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med denne del af klagen, jf. Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2. Det forhold, at Landsskatteretten behandlede denne del af klagen sammen med hæftelsesspørgsmålet uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, ændrede ikke på retten til godtgørelse for denne specifikke del.

Opgørelsen af det godtgørelsesberettigede beløb blev overladt til SKAT i medfør af Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.

Afstemningsresultat

To retsmedlemmer stemte for at ændre SKATs afgørelse i overensstemmelse med ovenstående. To retsmedlemmer stemte for, at klageren var berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse (100 % af 35.000 kr.), med henvisning til repræsentantens ordlydsfortolkning af Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2. Ved stemmelighed var retsformandens stemme afgørende, hvilket førte til den afgørelse, at klagerens udgifter til sagkyndig bistand vedrørende beregning af afgiften efter Registreringsafgiftsloven § 4 kunne godtgøres.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om fuld omkostningsgodtgørelse. Argumentet var, at selvom sagen vedrørte afgifter og blev afgjort uden læge retsmedlemmer, var der tale om en hæftelsessag. Klageren mente, at dette faldt ind under undtagelsen til undtagelsen i Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2, som angiver, at sager om told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol er undtaget fra godtgørelse, bortset fra hæftelsessager.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten gennemgik den historiske udvikling af reglerne for omkostningsgodtgørelse, herunder ændringer i Skattestyrelsesloven § 33 d og den senere Skatteforvaltningsloven § 55. Det blev fremhævet, at Landsskatteretten med Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1 blev klagemyndighed for SKATs afgørelser, og at Skatteforvaltningsloven § 13, stk. 3, 1. pkt. giver retspræsidenten bemyndigelse til at bestemme, at visse sagstyper kan afgøres uden medvirken af ordinære retsmedlemmer. Disse sager er typisk dem, der tidligere blev behandlet af told- og skatteregionerne eller Told- og Skattestyrelsen, og hvor sagkyndig bistand ikke blev anset for påkrævet.

Retten fastslog, at udgangspunktet i Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 1, nr. 1 er, at der ydes omkostningsgodtgørelse ved klage til Landsskatteretten. Dog indeholder Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2 en undtagelse for sager vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, når de afgøres uden ordinære retsmedlemmer. Den konkrete sag om hæftelse for registreringsafgift var afgjort uden ordinære retsmedlemmer, hvilket betød, at den faldt ind under denne undtagelse.

Landsskatteretten præciserede endvidere, at den undtagelse til undtagelsen i Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2, der vedrører hæftelsessager, kun gælder for hæftelsesspørgsmål i forbindelse med arbejdsgiverkontrol. Da den foreliggende sag vedrørte hæftelse for registreringsafgift og ikke arbejdsgiverkontrol, fandt retten, at undtagelsen til undtagelsen ikke var relevant. Derfor var klageren ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand.