Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler spørgsmålet om skattepligt af et jubilæumsgratiale på 8.000 kr., som klageren modtog i indkomståret 2017 for 45 års ansættelse. Klageren er eneanpartshaver i et selskab, der ejer 50% af det udbetalende selskab, "[virksomhed2] ApS ApS".
Klageren oplyste at være ansat i 1972 i det daværende "[virksomhed4] A/S", som blev stiftet i 1971 af klageren, dennes mor og hustru for at videreføre farens virksomhed efter hans død. I 1978 skete et generationsskifte, hvor "[virksomhed2] ApS ApS" blev stiftet og videreførte aktiviteterne fra "[virksomhed4] A/S". Virksomhedens arbejdsområde, handel med radio og elektronikudstyr, har været uændret gennem alle årene.
Skattestyrelsen anså jubilæumsgratialet for skattepligtig personlig indkomst. Begrundelsen var, at "[virksomhed2] ApS ApS" først blev stiftet i 1978, og at der ikke forelå ansættelseskontrakter, lønsedler eller anden objektiv dokumentation for klagerens ansættelse i 1972. Skattestyrelsen mente derfor ikke, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt.
Klageren påstod, at beløbet var et skattefrit jubilæumsgratiale. Klageren argumenterede for, at der var en klar identitet i virksomhedens arbejdsområde, selvom virksomheden havde skiftet ejer og selskabsform. Dette er i overensstemmelse med Juridisk Vejledning – C.A.3.5. Klageren henviste desuden til LSR1974.6-1210, hvor manglende gamle lønsedler ikke var en hindring for anerkendelse af jubilæumsgratiale. Klageren fremhævede, at den selvangivne A-indkomst i 1972 understøttede ansættelsesforholdet.
Landsskatteretten bemærker, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Dog kan gratialer, der ydes en arbejdstager i forbindelse med arbejdsgiverens eller arbejdstagerens jubilæum, være undtaget fra beskatning, så længe beløbet ikke overstiger 8.000 kr. i det omhandlende indkomstår. Dette følger af Ligningsloven § 7u, stk. 1.
Skattefriheden er betinget af, at modtageren er ansat som lønmodtager i den udbetalende virksomhed, og at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5, jf. Ligningsloven § 7u, stk. 3.
Det følger af praksis, herunder Landsskatterettens kendelser LSR1974.6-1210 og , at det ikke er en forudsætning for skattefrihed, at virksomheden har samme selskabsstruktur eller ejer som ved ansættelsen, så længe der er en rimelig identitet i den udbetalende virksomheds identitet og virke gennem jubilæumsperioden.
Landsskatteretten fandt, at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at selskabet har været aktivt siden 1972, og at der har været en rimelig identitet i foretagendet. Dette blev baseret på:
Landsskatteretten vurderede, at det forhold, at der ikke kunne fremlægges en ansættelseskontrakt fra 1972 eller lønsedler, ikke i sig selv var til hinder for at anerkende klagerens 45-års jubilæum, da ansættelsesforholdet var godtgjort på anden vis.
På baggrund heraf ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse og gav klageren medhold i sin påstand om, at jubilæumsgratialet på 8.000 kr. var skattefrit.

Højesteret fastslår, at SKAT rettidigt kunne ændre en virksomhedsomdannelse fra skattefri til skattepligtig under den forlængede 6-årsfrist for kontrollerede transaktioner.



Sagen omhandler en hovedanpartshavers beskatning af 47.000 kr., som var udbetalt fra hans selskab som kørselspenge. SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst med beløbet, idet de anså det for maskeret udbytte. Klageren ejede 100 % af et ApS og drev sideløbende en personlig enkeltmandsvirksomhed, der ydede konsulentbistand til ApS'et.
SKATs afgørelse var baseret på, at klageren ikke var ansat i selskabet og derfor ikke kunne modtage skattefrie godtgørelser i henhold til Ligningsloven § 9. Desuden var der ikke udarbejdet fakturaer fra klagerens personlige virksomhed til selskabet for de 47.000 kr. i kørselspenge på udbetalingstidspunktet. SKAT mente, at der var tale om vilkårlige overførsler fra selskabet til klageren privat, da den nødvendige dokumentation manglede.
Klageren påstod, at beløbet ikke var maskeret udbytte, men derimod betaling for erhvervsmæssig kørsel, som hans personlige konsulentvirksomhed havde udført for ApS'et. Han henviste til, at han efterfølgende havde fremsendt fakturaer for aconto kørsel og et kørselsregnskab, der dokumenterede 12.861 km erhvervsmæssig kørsel. Klageren argumenterede for, at udbetalingen skulle anses som personlig indkomst for ham, med ret til et korresponderende fradrag for den erhvervsmæssige kørsel efter satserne i for selvstændigt erhvervsdrivende. Han havde ikke tidligere taget fradrag for kørslen på sin selvangivelse.
Ejeren af et selskab var ikke i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, berettiget til at klage over en afgørelse, som Skattestyrelsen havde truffet over for selskabet.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kritiserer Dansk Industri for at blande forskellige værdiansættelsesmetoder sammen i debatten om provenuet fra en formueskat.

Sagen omhandler beskatning af klagerens vederlagsfri deltagelse i jagtarrangementer, som var betalt af [virksomhed1] A/S...
Læs mere
Sagen drejede sig om en skatteyders krav på A-indkomst, A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2015, som SKAT havde slette...
Læs mereLovforslag om ændring af skattefri seniorpræmie, ældrecheck og tekniske justeringer i ydelseslovgivningen