Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler beskatningstidspunktet for et indestående på en andelshaverkonto i [virksomhed1] i forbindelse med klagerens udtræden af andelsforeningen. Klageren, der tidligere drev en svinefarm, ophørte med produktionen i 2011, og ejendommene blev solgt på tvangsauktion. Som følge heraf blev klageren anset for udtrådt af [virksomhed1] pr. 30. september 2012, da der ikke var leveret svin i et helt regnskabsår, jf. vedtægternes § 4.1.
Klageren havde et indestående på ca. 825.000 kr. på sin andelshaverkonto i [virksomhed1]. Ifølge vedtægternes § 20.4.3 skulle dette beløb udbetales over fem år i lige store rater, selvom klageren ansøgte om en engangsudbetaling, hvilket blev afvist. En del af de fremtidige udbetalinger var transporteret til [finans2], mens resten skulle fordeles mellem klagerens kreditorer. Klageren havde et betydeligt uudnyttet underskud og ønskede at indlede en gældssaneringssag, hvorfor beskatningstidspunktet var afgørende.
SKAT havde i et bindende svar afgjort, at indeståendet ikke skulle beskattes i 2012, men først når beløbene faktisk blev udbetalt. SKAT henviste til TfS 1987.404 LR og SKM 2011.227.SR, som støttede princippet om beskatning ved udbetalingstidspunktet, og mente ikke, at andelshaverkontoen var et vederlag for tilbagesalg til foreningen.
Klagerens repræsentant påstod, at beskatningen skulle ske i 2012, da klageren på tidspunktet for udtræden (30. september 2012) havde erhvervet endelig ret til indeståendet. Det blev anført, at udtræden skattemæssigt anses for et tilbagesalg af andelsbeviset til andelsselskabet, jf. Ligningsloven § 16 B, stk. 1 og Juridisk Vejledning C.B.2.8 og C.B.2.10.3. Repræsentanten argumenterede for, at det er uden betydning for periodiseringen, hvornår udbetalingen faktisk sker, da kravet er endeligt opgjort ved udtræden. Vedtægternes bestemmelse om bestyrelsens bemyndigelse til udbetaling (pkt. 20.4.4) medførte ifølge repræsentanten ingen usikkerhed om kravets størrelse eller tidspunktet for retserhvervelsen.
Landsskatteretten ændrer SKATs svar til "ja".
Sagen vedrører beskatningstidspunktet for udbetaling af indestående på andelshaverkonto i forbindelse med udtræden af andelsforening.
Udbetalingen anses for omfattet af Ligningsloven § 16 B, stk. 1, idet beløb, som en andelsforening betaler til en andelshaver ved udtræden af foreningen, anses for vederlag for tilbagesalg af andelsbeviset til den udstedende forening. Dette fremgår af TfS 1987.453 DEP samt den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.8.
Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.
Det fremgår af pkt. 20.4.3 i vedtægterne for [virksomhed1] A.m.b.a., at ved medlemskabets ophør opgøres indeståendet på kontoen ved udgangen af det regnskabsår, i hvilket medlemskabet er ophørt. Det herved fremkomne beløb udbetales årligt med 1/5 heraf.
Endelig fremgår af vedtægternes punkt 4.1 bestemmelserne vedrørende ophør af medlemskab ved manglende leverancer. Det fremgår heraf, at hvis der i et fuldt regnskabsår ikke er foretaget andelshaverleverancer, betragtes andelshaveren som udtrådt af andelsforeningen med virkning fra udløbet af dette regnskabsår.
Da klageren ikke har foretaget leverancer til [virksomhed1] A.m.b.a. i hele selskabets regnskabsår 2011/2012, anses klageren for udtrådt af andelsforeningen med virkning fra 30. september 2012.
Klageren anses herefter for at have erhvervet endelig ret til indeståendet på sin andelshaverkonto på tidspunktet for medlemskabets ophør pr. 30. september 2012, idet kravet på dette tidspunkt er opgjort endeligt, og idet det herefter alene er udbetalingstidspunktet, der kan udskydes.
Klagerens indestående på andelshaverkontoen i [virksomhed1] skal herefter beskattes i 2012, og Landsskatteretten ændrer derfor SKATs besvarelse til "ja".
Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandlede spørgsmålet, om en tidligere landmand, der havde gennemgået konkurs og gældssanering i konkurs, ville blive personligt beskattet af ratevise udbetalinger fra sin andelshaverkonto i [virksomhed1] A.m.b.a. Skattestyrelsen havde besvaret spørgsmålet bekræftende, hvilket klageren ønskede ændret til et nej.
Klagerens bedrift gik konkurs den 11. oktober 2016, og konkursboet blev afsluttet i juli 2018. Klageren havde fået indledt gældssanering efter de særlige regler i Konkursloven kapitel 29, som indebærer en afviklingsperiode på tre år. Saldoen på klagerens andelshaverkonto i [virksomhed1] A.m.b.a. udgjorde 270.912,93 kr. og var uomstødeligt tiltransporteret et pengeinstitut. Beløbet skulle udbetales i fem lige store rater fra oktober 2018 til 2022, da klageren formelt udtrådte som andelshaver ved udgangen af regnskabsåret 2017/2018 på grund af manglende leverancer.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en principiel sag om spilleres ret til indestående på spilkonti efter en konkurs kan prøves ved Højesteret.
Retten i Viborg har omstødt Landsskatterettens afgørelse i en sag om en landmands brug af ejendomme som sikkerhed for et selskabs driftskredit.
Klageren argumenterede for, at beskatningen skulle ske i konkursboet, da aktivet og de latente skatter heraf indgik i konkursboet ved dekretets afsigelse, jf. Konkursloven § 32 og Konkursskatteloven § 7. Det blev anført, at det ville være urimeligt og vilkårligt, hvis beskatningen afhang af kurators passivitet, og at princippet i Konkursskatteloven § 6, hvorefter skyldneren ikke beskattes af konkursindkomst, burde føre til en negativ besvarelse. Klageren fremhævede også, at en personlig beskatning ville stille fallerede landmænd ringere end andre fallenter, da de ville blive belastet af personlige skatter af udbetalinger, selvom bruttobeløbet tilgik en transporthaver.
Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse med henvisning til, at Konkursskatteloven § 1, stk. 2 fastslår, at loven ikke gælder for gældssanering i konkurs, bortset fra Konkursskatteloven § 5 og Konkursskatteloven § 13. Derfor skulle de almindelige skatteretlige regler anvendes. Skattestyrelsen henviste til Statsskatteloven § 4 (retserhvervelsesprincippet) og Personskatteloven § 4, stk. 4, der definerer udbetalinger fra andelshaverkonti som personlig indkomst. Skattestyrelsen støttede sig desuden på et bindende svar fra Skatterådet (SKM2017.33SR), som fastslog, at beskatningstidspunktet for udbetalinger fra andelshaverkonti indtræder, når repræsentantskabet træffer beslutning om udbetalingen, da retten til beløbet først erhverves på dette tidspunkt. Dette gælder også, selvom udbetalingen sker ratevis over en årrække, og udbetalingen forudsætter repræsentantskabets godkendelse, hvilket betyder, at retten til en udbetaling kan fortabes.

Sagen drejede sig om, hvorvidt en tidligere interessents tilgodehavende i et interessentskab fortsat kunne anses for et ...
Læs mere
Sagen omhandler, hvorvidt et tilgodehavende i et interessentskab (I/S), som en klager havde efter sin udtræden, kunne fo...
Læs mere