Beskatning af andelshaverkonto ved udtræden af andelsselskab

Det fremgår af pkt. 20.4.3 i vedtægterne for [virksomhed1] A.m.b.a., at ved medlemskabets ophør opgøres indeståendet på kontoen ved udgangen af det regnskabsår, i hvilket medlemskabet er ophørt. Det herved fremkomne beløb udbetales årligt med 1/5 heraf.

Endelig fremgår af vedtægternes punkt 4.1 bestemmelserne vedrørende ophør af medlemskab ved manglende leverancer. Det fremgår heraf, at hvis der i et fuldt regnskabsår ikke er foretaget andelshaverleverancer, betragtes andelshaveren som udtrådt af andelsforeningen med virkning fra udløbet af dette regnskabsår.

Da klageren ikke har foretaget leverancer til [virksomhed1] A.m.b.a. i hele selskabets regnskabsår 2011/2012, anses klageren for udtrådt af andelsforeningen med virkning fra 30. september 2012.

Klageren anses herefter for at have erhvervet endelig ret til indeståendet på sin andelshaverkonto på tidspunktet for medlemskabets ophør pr. 30. september 2012, idet kravet på dette tidspunkt er opgjort endeligt, og idet det herefter alene er udbetalingstidspunktet, der kan udskydes.

Klagerens indestående på andelshaverkontoen i [virksomhed1] skal herefter beskattes i 2012, og Landsskatteretten ændrer derfor SKATs besvarelse til "ja".

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

Klageren argumenterede for, at beskatningen skulle ske i konkursboet, da aktivet og de latente skatter heraf indgik i konkursboet ved dekretets afsigelse, jf. Konkursloven § 32 og Konkursskatteloven § 7. Det blev anført, at det ville være urimeligt og vilkårligt, hvis beskatningen afhang af kurators passivitet, og at princippet i Konkursskatteloven § 6, hvorefter skyldneren ikke beskattes af konkursindkomst, burde føre til en negativ besvarelse. Klageren fremhævede også, at en personlig beskatning ville stille fallerede landmænd ringere end andre fallenter, da de ville blive belastet af personlige skatter af udbetalinger, selvom bruttobeløbet tilgik en transporthaver.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse med henvisning til, at Konkursskatteloven § 1, stk. 2 fastslår, at loven ikke gælder for gældssanering i konkurs, bortset fra Konkursskatteloven § 5 og Konkursskatteloven § 13. Derfor skulle de almindelige skatteretlige regler anvendes. Skattestyrelsen henviste til Statsskatteloven § 4 (retserhvervelsesprincippet) og Personskatteloven § 4, stk. 4, der definerer udbetalinger fra andelshaverkonti som personlig indkomst. Skattestyrelsen støttede sig desuden på et bindende svar fra Skatterådet (SKM2017.33SR), som fastslog, at beskatningstidspunktet for udbetalinger fra andelshaverkonti indtræder, når repræsentantskabet træffer beslutning om udbetalingen, da retten til beløbet først erhverves på dette tidspunkt. Dette gælder også, selvom udbetalingen sker ratevis over en årrække, og udbetalingen forudsætter repræsentantskabets godkendelse, hvilket betyder, at retten til en udbetaling kan fortabes.