Afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse for 1998 vedrørende aktieoptioner

Sagen omhandler en skatteyder, der i 1998 udnyttede en række aktieoptioner (Non-Qualified Stock Options) tildelt af hans tidligere arbejdsgiver, [virksomhed1]. På daværende tidspunkt blev gevinsterne beskattet som personlig indkomst, da retserhvervelsen (vesting) skattemæssigt blev anset for at ske på udnyttelsestidspunktet, fordi aftalen krævede fortsat ansættelse.

Efter Højesterets dom i den såkaldte [virksomhed2]-sag (TfS2004.735) og efterfølgende praksis fra Landsskatteretten (SKM2005.425.LSR), blev det fastslået, at sådanne betingelser var i strid med Funktionærloven § 17a. Dette medførte en praksisændring, hvorefter retserhvervelsen skete allerede på tildelingstidspunktet. SKAT udsendte herefter et genoptagelsescirkulære (SKM2007.948.SKAT), der tillod genoptagelse fra indkomståret 1999 og frem.

Klageren anmodede om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 1998 med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1 (ændring i det privatretlige grundlag) og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 (særlige omstændigheder). Klageren argumenterede for, at Højesterets underkendelse af aftalevilkårets lovlighed udgjorde en privatretlig ændring, og at SKATs fejlagtige kvalifikation af optionerne som køberetter i stedet for tegningsretter var en særlig omstændighed.

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afslag på genoptagelse. Rettens begrundelse var følgende:

• Ingen ændring i privatretligt grundlag: Retten fandt, at der ikke var sket en ændring i selve de faktiske aftaler eller ansættelsesforholdet. Der var derimod tale om en ændret skatteretlig vurdering af det samme grundlag som følge af ny retspraksis. Dette er omfattet af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 7 (praksisændring), som har en tidsmæssig begrænsning, der i denne sag udelukkede 1998.
• Ingen særlige omstændigheder: For at anvende opsamlingsbestemmelsen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, kræves det normalt, at myndighederne har begået ansvarspådragende fejl eller at resultatet er åbenbart urimeligt. Retten vurderede, at SKATs hidtidige fortolkning lå inden for rammerne af sædvanlig retsanvendelse, og at der ikke forelå et ansvarsgrundlag.