Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler beskatning af en andel af en transfersum, som en norsk fodboldspiller modtog i forbindelse med sit klubskifte fra en dansk klub til en engelsk klub. Klageren var i sin ansættelsesperiode i Danmark fuldt skattepligtig og beskattet efter den særlige forskerordning i Kildeskatteloven §§ 48e-f. Han fraflyttede Danmark og ophørte med fuld skattepligt i april 2008.
Ved ansættelsens start indgik klageren en aftale om at modtage en andel af en eventuel transfersum ved videresalg. Efter salget til den engelske klub i januar 2008 opstod der uenighed mellem klageren og den danske klub om fortolkningen og opgørelsen af hans andel af transfersummen. Denne uenighed blev løst ved en forligsaftale indgået i 2009, hvorefter klageren var berettiget til 1.040.167 kr., som blev udbetalt i 2010.
SKAT anså beløbet for skattepligtigt som almindelig lønindkomst i 2010 og afviste beskatning efter forskerordningen. SKAT argumenterede for, at retserhvervelsen skete i 2008 for den faste del af transfersummen, men valgte at beskatte i 2010 for at undgå komplicering. SKAT mente, at transfersummen knyttede sig til det tidligere ansættelsesforhold i Danmark og ikke var et vederlag for arbejde i udlandet. Endvidere mente SKAT, at beløbet ikke var A-indkomst omfattet af Kildeskatteloven § 43, stk. 1, og derfor ikke kunne beskattes under forskerordningen.
Klagerens repræsentant påstod principalt, at beløbet ikke var skattepligtigt til Danmark, da klagerens fulde skattepligt var ophørt, da han erhvervede endelig ret til beløbet ved forliget i 2009. Det blev fremført, at kravet var suspensivt betinget, og at transfersummen knyttede sig til arbejdet i Storbritannien, hvorfor Danmark ikke havde beskatningsret efter Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Subsidiært påstod repræsentanten, at beløbet skulle beskattes efter forskerordningen, da det var en del af lønpakken og dermed A-indkomst, hvis det blev anset for knyttet til ansættelsen i Danmark.
Landsskatteretten fandt, at klagerens fulde skattepligt til Danmark senest ophørte den 1. april 2008, da han tiltrådte en stilling i England og flyttede dertil med sin familie.
Det omhandlede beløb på 1.040.167 kr. blev anset for et bonuslignende vederlag, der er A-indkomst i henhold til Kildeskatteloven § 43, stk. 1. Retten til beløbet opstod først ved indgåelsen af forligsaftalen i 2009, da der forinden var uenighed om kravets eksistens og opgørelse. Dette er i overensstemmelse med princippet om retserhvervelse i Statsskatteloven § 4, stk. 1.
Beløbet omfattes af Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 (fuld skattepligt), da grundlaget for klagerens berettigelse til beløbet udspringer af hans ansættelsesaftale med den danske klub og relaterer sig til den værditilvækst, han opnåede i sin ansættelsesperiode i denne klub.
Beløbet kunne dog ikke beskattes efter Kildeskatteloven § 48e (forskerordningen), da klageren først erhvervede ret til beløbet i 2009, og hans ansættelsesforhold i Danmark ophørte i 2008. Ordningen forudsætter, at retten til beløbet er erhvervet inden ordningens ophør.
Landsskatteretten havde alene kompetence til at behandle den påklagede afgørelse vedrørende årsopgørelse nr. 3 for 2010, jf. Skatteforvaltningsloven § 11.
På baggrund af ovenstående nedsatte Landsskatteretten den foretagne forhøjelse af klagerens indkomst i 2010 til 0 kr., da indtægten skulle henføres til indkomståret 2009.
En skibsreder og hans rederi har fået medhold i en sag mod Skatteministeriet om hæftelse for A-skat for serbiske besætningsmedlemmer.
Skatteministeriet
Sagen omhandler en klager, der i 2010 modtog løn og feriepenge i en opsigelsesperiode efter at være blevet fritstillet fra sin arbejdsgiver, [virksomhed1], og efterfølgende fraflyttet Danmark. Klageren havde arbejdet for [virksomhed1] siden 1999, dels med udenlandsk, dels med dansk registrerede fly. Den 25. juni 2009 blev hans ansættelsesforhold opsagt med 11 måneders varsel til den 31. maj 2010. Fra den 1. februar 2010 blev han fritstillet, og den 5. februar 2010 flyttede han til Qatar, hvor han startede nyt arbejde den 7. februar 2010. Klageren modtog løn fra [virksomhed1] (indberettet af [virksomhed2] A/S) frem til den 30. juni 2010, i alt 286.663 kr.
SKAT forhøjede klagerens indkomst for 2010 med det udbetalte beløb. SKATs begrundelse var, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark på fritstillingstidspunktet den 1. februar 2010. SKAT mente, at klageren havde erhvervet ret til lønnen senest på dette tidspunkt, og at indkomsten derfor skulle henregnes til den periode, hvor han var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. og . SKAT henviste til , som fastslår, at indkomst optjent inden skattepligtens ophør er skattepligtig senest på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
To udstationerede medarbejdere får nej til lempelig beskatning, da de ikke kunne godtgøre et reelt ansættelsesforhold hos et dansk selskab.
Klageren påstod, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt på udbetalingstidspunktet for lønnen, og at indkomsten derfor skulle nedsættes. Han argumenterede for, at løn fra en udenlandsk arbejdsgiver som udgangspunkt er B-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 44, stk. 1, litra b, og kun skifter karakter til A-indkomst i takt med, at den udbetales gennem en dansk befuldmægtiget, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 5. Klageren mente, at Kildeskattebekendtgørelsen § 22 ikke kunne anvendes på indkomst optjent af en i Danmark bosat person, der udfører arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver, da den danske befuldmægtigede kun har indeholdelsesforpligtelse for konkret udbetalt løn.
Klageren henviste til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 og retspraksis, herunder SKM2004.53.LSR, for at underbygge, at løn i en opsigelsesperiode efter ophør af fuld skattepligt kun er begrænset skattepligtig i Danmark i det omfang, den kan henføres til arbejde udført i Danmark. Da kun 15-20% af hans arbejde var udført i Danmark, mente han, at kun en forholdsmæssig andel skulle beskattes. Klageren fremhævede også potentielle dobbeltbeskatningsproblemer og administrative udfordringer for danske lønbureauer, hvis SKATs fortolkning blev fulgt.
SKAT fastholdt, at indkomsten var retserhvervet forud for eller senest ved fritstillingen den 1. februar 2010, og dermed før ophøret af klagerens fulde skattepligt. SKAT argumenterede, at der ikke forelå suspensive betingelser, der kunne udskyde retserhvervelsen. SKAT mente, at indkomsten skulle anses for A-indkomst, da den var indberettet som sådan, og at Kildeskatteloven § 46, stk. 2 og Kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1 styrede samspillet mellem retserhvervelse og indeholdelsespligt. SKAT afviste klagerens argumenter om dobbeltbeskatning og administrative byrder som ikke-juridiske betragtninger.
Sagen drejede sig om en klagers begrænsede skattepligt til Danmark af løn og fratrædelsesgodtgørelse. Klageren var oprin...
Læs mereSagen omhandlede, hvorvidt en klager var berettiget til halv lempelse efter [Ligningsloven § 33 A, stk. 3](/loven/lignin...
Læs mereUdvidet automatisk udveksling af skatteoplysninger: Implementering af DAC8 og CARF i dansk lovgivning
