Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et advokatfirmas ansøgning om omkostningsgodtgørelse på vegne af en klient, B, for sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten. SKAT havde afslået ansøgningen med den begrundelse, at den godtgørelsesberettigede, B, ikke havde underskrevet ansøgningen, hvilket SKAT mente var et krav i henhold til Bekendtgørelse om omkostningsgodtgørelse § 5 og Bekendtgørelse om omkostningsgodtgørelse § 2, stk. 3.
Advokatfirmaet argumenterede for, at kravet på omkostningsgodtgørelse var overdraget til firmaet via en underskrevet overdragelseserklæring fra 2008, hvilket er tilladt efter Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 5. De anførte, at der ikke var holdepunkter i loven for, at den godtgørelsesberettigedes underskrift på ansøgningsskemaet var en afgørende gyldighedsbetingelse, når kravet allerede var overdraget. Advokatfirmaet mente, at SKATs synspunkt ville give skatteyder mulighed for at chikanere rådgivere og var uforeneligt med almindelige obligationsretlige principper.
Under Landsskatterettens behandling af sagen fremsendte Advokatfirmaet et nu underskrevet ansøgningsskema fra B. Landsskatterettens kontor meddelte, at dette udgjorde nye faktiske omstændigheder, som skulle behandles af SKAT i første instans, da Landsskatteretten kun kunne tage stilling til den oprindeligt påklagede afgørelse. Advokatfirmaet fastholdt, at Landsskatteretten var underlagt officialprincippet og skulle inddrage alle relevante oplysninger, uanset hvornår de fremkom.
Landsskatteretten hjemviste sagen til fornyet behandling i SKAT. Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at et af den godtgørelsesberettigede underskrevet ansøgningsskema blev fremsendt til Landsskatteretten under sagens behandling. Dette blev anset for at være en ny, væsentlig faktisk omstændighed, der ændrede sagens karakter.
Landsskatteretten fandt, at det ikke var forsvarligt eller foreneligt med princippet om instansrækkefølgen at behandle og vurdere denne nye oplysning som første og eneste instans, jf. også SKM2013.181.LSR. SKATs oprindelige afgørelse havde alene afslået ansøgningen på grund af den manglende underskrift og havde ikke vurderet de øvrige betingelser for omkostningsgodtgørelse. Da den nye oplysning potentielt kunne have ført til et andet udfald i SKAT, skulle den behandles der i første instans.

Oversigt over regulerede gebyrer for bindende svar, klager til Landsskatteretten og regler for omkostningsgodtgørelse.



Sagen omhandler en klage over SKATs skønsmæssige forhøjelse af en virksomheds omsætning på baggrund af store kassedifferencer. Klagen vedrørte også en påstand om ugyldighed på grund af forældelse for indkomståret 2006.
Klageren ejer to virksomheder, hvoraf den ene drives af klageren og ægtefællen, og den anden af en bestyrer. Bogholderiet er centraliseret, og omsætningen registreres via kasseapparater og overføres til et bogføringsprogram. Virksomheden har fratrukket betydelige kassedifferencer i årene 2004-2009, herunder særligt store beløb i 2006 (256.087 kr.) og 2007 (244.242 kr.). For 2006 var en kassedifference på ca. 240.000 kr. udgiftsført som et driftstab og fremgik af regnskabet samt ledelsens påtegning.
SKAT forhøjede klagerens indkomst skønsmæssigt med 240.237 kr. for 2006, 17.642 kr. for 2007, 173.305 kr. for 2008 og 101.753 kr. for 2009. SKAT anførte, at de store kassedifferencer ikke skyldtes systemfejl, men reelle pengedifferencer, som virksomheden ikke havde ført tilstrækkelig kontrol med. SKAT mente, at tabene var opstået efter, at pengene var kommet i klagerens varetægt, og at differencerne reelt skyldtes ikke-bogførte private hævninger. SKAT mente desuden, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse for 2006 var opfyldt i henhold til , da differencerne blev anset for private hævninger.
Højesteret fastslår, at SKAT rettidigt kunne ændre en virksomhedsomdannelse fra skattefri til skattepligtig under den forlængede 6-årsfrist for kontrollerede transaktioner.
Ejeren af et selskab var ikke i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, berettiget til at klage over en afgørelse, som Skattestyrelsen havde truffet over for selskabet.
Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. For 2006 blev det anført, at forhøjelsen var ugyldig på grund af forældelse, da posten fremgik af regnskabet, og der derfor ikke var tale om forsætlig unddragelse eller grov uagtsomhed. Det blev fremhævet, at privatforbruget i 2006 ville blive unaturligt højt efter forhøjelsen. For 2007-2009 erkendte repræsentanten, at det ikke var lykkedes at klarlægge årsagen til differencerne, men fastholdt, at forhøjelserne var uberettigede.
SKATs ændringer var sammensat som følger:
| År | Tekst | Beløb | I alt |
|---|---|---|---|
| 2006 | Ej godkendt fradrag for tabt kontantbeholdning | 240.237 kr. | 240.237 kr. |
| 2007 | Yderligere momspligtig omsætning | 10.229 kr. | |
| 2007 | Yderligere omsætning spil, lotto og skrab | 7.413 kr. | 17.642 kr. |
| 2008 | Yderligere momspligtig omsætning | 168.134 kr. | |
| 2008 | Yderligere omsætning spil, lotto og skrab | 2.013 kr. | |
| 2008 | Yderligere omsætning vedr. aviser | 3.158 kr. | 173.305 kr. |
| 2009 | Yderligere momspligtig omsætning | 124.767 kr. | |
| 2009 | Yderligere omsætning spil, lotto og skrab | -25.542 kr. | |
| 2009 | Yderligere omsætning vedr. aviser | 2.528 kr. | 101.753 kr. |
| Forhøjelser i alt | 532.937 kr. |
Klagerens privatforbrug, med og uden forhøjelse, blev præsenteret som følger:
| År | Privatforbrug iflg. regnskab | Forhøjelse indkomst | Nyt beregnet privatforbrug |
|---|---|---|---|
| 2002 | 165.721 kr. | 165.721 kr. | |
| 2003 | 269.171 kr. | 269.171 kr. | |
| 2004 | 232.287 kr. | 232.287 kr. | |
| 2005 | 265.757 kr. | 265.757 kr. | |
| 2006 | 334.985 kr. | 240.237 kr. | 575.222 kr. |
| 2007 | 200.418 kr. | 17.642 kr. | 218.060 kr. |
| 2008 | 187.444 kr. | 173.305 kr. | 360.749 kr. |
| 2009 | 226.920 kr. | 101.753 kr. | 328.673 kr. |
Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a om fradrag for driftsomkostninger og Statsskatteloven § 6, stk. 2 om ikke-fradragsberettigede private udgifter. Desuden blev Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 om ordinære ansættelsesfrister og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 om ekstraordinære ansættelser ved forsæt eller grov uagtsomhed inddraget i vurderingen.

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Klager...
Læs mere
En transportvirksomhed blev nægtet fradrag for købsmoms på 186.390 kr. for udgifter til fire underleverandører. Skattest...
Læs mereÆndring af ejendomsskattelov m.fl.: Eftergivelse af grundskyld i dødsboer, berostillelse af opkrævninger og justering af tilbagebetalingsordning