Landsskatteretten ændrer afslag på eftergivelse af gæld for direktør ansat i moders selskab

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fandt, at betingelserne i Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 1 var opfyldt. Retten vurderede, at klageren med en betalingsevne på 2.550 kr. ikke ville kunne afvikle gælden inden for de nærmeste år. Retten afviste Gældsstyrelsens argument om uafklarede forhold og fandt, at ansættelsen i moderens selskab skete på rimelige og markedsmæssige vilkår.

"Henset til at klageren har modtaget en rimelig og stabil lønindkomst fra selskabet, samt henset til selskabets resultater for regnskabsårene 2018-2020 er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren er ansat på rimelige vilkår, og at klagerens økonomiske forhold dermed er afklarede."

Retten fandt heller ikke grundlag for at statuere, at klageren havde indrettet sig med henblik på eftergivelse efter Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 2, nr. 5.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse. Retten fastslår, at klageren opfylder betingelserne for eftergivelse i Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 1, og at der ikke foreligger hindringer i lovens § 13, stk. 2 eller stk. 4. Klagerens gæld til det offentlige skal derfor eftergives delvist i overensstemmelse med de beregnede økonomiske forhold jf. Gældsinddrivelsesloven § 14, stk. 1.

Betalingsevneberegningen fra Gældsstyrelsen var som følger:

Gældsstyrelsen fastholdt, at udgifter til telefon, internet, forsikring og rejser til Danmark skulle dækkes af rådighedsbeløbet, da Inddrivelsesbekendtgørelsen ikke skelner mellem bopæl i Danmark eller udlandet ved fastsættelse af rådighedsbeløbet.

Klagerens argumenter

Klageren gjorde indsigelse mod Gældsstyrelsens afgørelse og anførte:

• Beløbet på 57.378 kr. var en arbejdsmarkedspension, som han ikke havde adgang til, og ikke et afkast af livsforsikringer.
• Udgiftsniveauet i Grønland er væsentligt højere end i Danmark, især for telefon, internet, mad og rejser til familie i Danmark. Han mente, at dette burde medføre et højere rådighedsbeløb, da Inddrivelsesbekendtgørelsen ikke specifikt nævner Grønland.
• Han bestred Gældsstyrelsens beregning af tilbagebetalingstiden for SU-lånet. Han mente, at lånet skulle være afviklet senest den 31. december 2029, jf. SU-bekendtgørelsen § 62, stk. 3, da tilbagebetalingspligten indtrådte den 1. januar 2015. Med en månedlig betalingsevne på 3.100 kr. ville gælden først være afviklet omkring den 1. juli 2035, hvilket overskred den maksimale periode. Han anmodede derfor om en delvis eftergivelse på 101.360 kr., så gælden kunne nedsættes til 233.650 kr.
• Han kritiserede Gældsstyrelsens anvendelse af en fremtidig, lavere rentesats i deres seneste beregning, idet han mente, at den relevante rentesats burde være den, der var gældende ved ansøgningstidspunktet (8,05 %).