Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en direktør født i 1965, der anmodede om eftergivelse af en offentlig gæld på ca. 505.552 kr. Gælden var primært opstået i perioden 2013-2017 i forbindelse med driften af en tidligere personlig rengøringsvirksomhed. Efter virksomhedens ophør blev klageren ansat som direktør i et nystiftet anpartsselskab ejet af hans mor.
Gældsstyrelsen afslog oprindeligt anmodningen med henvisning til, at klagerens økonomiske forhold var uafklarede jf. Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 2, nr. 1. Styrelsen lagde vægt på, at klageren var ansat i en nærtståendes virksomhed og dermed formodedes at have indflydelse på egne løn- og ansættelsesvilkår. Desuden påpegede styrelsen, at selskabet havde oparbejdet restancer til det offentlige, hvilket talte imod eftergivelse efter Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 4.
Klageren anførte, at han arbejdede 45 timer om ugen, og at lønnen var fastsat på markedsvilkår, hvilket selskabets økonomiske resultater understøttede. Han fremlagde en direktørkontrakt fra 2013 og dokumentation for en stabil lønudvikling.
Følgende budgetoplysninger blev lagt til grund for vurderingen af betalingsevnen:
| Post | Beløb (kr. pr. måned) |
|---|---|
| Indtægt efter skat | 20.600 |
| Husleje | 8.500 |
| El, gas, vand og varme | 2.315 |
| Samværsudgifter med barn |
| 500 |
| Beregnet betalingsevne | 2.550 |
Landsskatteretten fandt, at betingelserne i Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 1 var opfyldt. Retten vurderede, at klageren med en betalingsevne på 2.550 kr. ikke ville kunne afvikle gælden inden for de nærmeste år. Retten afviste Gældsstyrelsens argument om uafklarede forhold og fandt, at ansættelsen i moderens selskab skete på rimelige og markedsmæssige vilkår.
"Henset til at klageren har modtaget en rimelig og stabil lønindkomst fra selskabet, samt henset til selskabets resultater for regnskabsårene 2018-2020 er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren er ansat på rimelige vilkår, og at klagerens økonomiske forhold dermed er afklarede."
Retten fandt heller ikke grundlag for at statuere, at klageren havde indrettet sig med henblik på eftergivelse efter Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 2, nr. 5.
Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse. Retten fastslår, at klageren opfylder betingelserne for eftergivelse i Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 1, og at der ikke foreligger hindringer i lovens § 13, stk. 2 eller stk. 4. Klagerens gæld til det offentlige skal derfor eftergives delvist i overensstemmelse med de beregnede økonomiske forhold jf. Gældsinddrivelsesloven § 14, stk. 1.

Skal du afdrage på gæld eller trækkes i løn som betaling for din gæld? Kender vi alle dine indtægter og udgifter? Det kan have betydning for det beløb, du skal betale af på din gæld.



Sagen omhandler en klagers anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, primært SU-lån og kontanthjælp, som Gældsstyrelsen havde afslået. Klageren, der er bosiddende i Grønland, argumenterede for, at hans økonomiske situation, herunder høje leveomkostninger i Grønland og en lang tilbagebetalingstid for SU-lånet, berettigede til eftergivelse.
Gældsstyrelsen afslog anmodningen med henvisning til tre hovedpunkter:
Gældsstyrelsen har udarbejdet en vejledende beregner, der skal hjælpe med at få et overblik over, hvor lang tid det kan tage, at komme af med gæld til det offentlige.
En ny opgørelse fra Gældsstyrelsen viser, at knap 100.000 borgere blev gældfri til det offentlige sidste år. Alligevel steg det samlede antal personer, der skylder det offentlige penge.
Betalingsevneberegningen fra Gældsstyrelsen var som følger:
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Indkomst | 20.020,00 |
| Fagligt kontingent | -495,00 |
| Indtægter i alt | 19.525,00 |
| Husleje | -6.123,00 |
| Fællesudgifter ejendom | -1.569,57 |
| El/gas/vand/varme | -2.000,00 |
| Udgifter i alt | -9.692,57 |
| Rådighedsbeløb | -6.710,00 |
| Betalingsevne (afrundet) | 3.100,00 |
Gældsstyrelsen fastholdt, at udgifter til telefon, internet, forsikring og rejser til Danmark skulle dækkes af rådighedsbeløbet, da Inddrivelsesbekendtgørelsen ikke skelner mellem bopæl i Danmark eller udlandet ved fastsættelse af rådighedsbeløbet.
Klageren gjorde indsigelse mod Gældsstyrelsens afgørelse og anførte:

Sagen omhandler en klagers anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige, primært bestående af tilbagebetalingspl...
Læs mere
Sagen omhandler en klagers anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige, primært misligholdt SU-lån. Klageren, d...
Læs mere