Overdragelse af fast ejendom til søn efter 15 %-reglen trods nylig erhvervelse til højere handelspris

Klageren gjorde gældende, at der er en fast administrativ praksis for at acceptere overdragelser til den offentlige vurdering +/- 15 %, medmindre der er sket væsentlige ændringer på ejendommen, hvilket ikke var tilfældet her. Klageren henviste desuden til, at det fremgår af Skattestyrelsens egen hjemmeside, at det ikke er nødvendigt at søge bindende svar ved salg til nærtstående inden for denne margin.

Landsskatteretten gav klageren medhold og nedsatte værdien af gaven samt gaveafgiften.

Et flertal i retten fastslog, at i henhold til Boafgiftsloven § 27 og Værdiansættelsescirkulæret skal skattemyndighederne acceptere en værdiansættelse inden for +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Flertallet fandt, at det forhold, at ejendommens handelsværdi var kendt forud for familieoverdragelsen, ikke i sig selv udgjorde en sådan særlig omstændighed. Retten henviste til tidligere praksis (SKM2018.551.LSR og SKM2007.431.LSR), hvor værdiansættelser blev opretholdt trods kendskab til en højere markedsværdi.

"Det forhold, at ejendommens handelsværdi var kendt forud for familieoverdragelsen, er efter retsmedlemmernes opfattelse ikke en særlig omstændighed."

Landsskatteretten korrigerede samtidig beregningen af fradrag for tinglysningsafgift i henhold til Boafgiftsloven § 29, stk. 2 og Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1. Resultatet blev:

• Værdi af gave nedsat til 75.000 kr.
• Gaveafgift fastsat til 1.153 kr. (efter fradrag for variabel tinglysningsafgift på 452 kr.).

Der var dissens i retten, idet ét retsmedlem mente, at der var tale om en konstrueret transaktion med det formål at nedsætte gaveafgiften, og stemte for at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse.

Klagerens repræsentant nedlagde principalt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig på grund af begrundelsesmangler og tilsidesættelse af officialprincippet, idet Skattestyrelsen ikke havde forholdt sig til mulig prisudvikling i nedadgående retning eller en skønsusikkerhed på 20 %. Subsidiært blev det anført, at der ikke var grundlag for at ændre værdiansættelsen, da forskellen mellem den aftalte pris og den anslåede handelsværdi var inden for skønsusikkerheden. Repræsentanten henviste til Landsskatterettens praksis (SKM2018.551.LSR, SKM2019.281.LSR, LSR 19-0071319), som ifølge repræsentanten viste, at 15 %-reglen kunne anvendes, selv ved kort ejertid og højere tidligere købspris, og at Skattestyrelsen forsøgte at ændre praksis.

De konkrete beløb i sagen var som følger: