Stadfæstelse af skønsmæssig opkrævning af spiritus- og tobaksafgift for vandpibecafé

Selskabet argumenterede for, at tidligere indkøbt og beslaglagt tobak fra 2019 skulle modregnes, men Landsskatteretten fandt det godtgjort, at denne tobak måtte anses for forbrugt før den aktuelle periode.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.

Retten fandt, at selskabet hæftede for spiritusafgiften jf. Spiritusafgiftsloven § 33, stk. 9, da de var i besiddelse af varerne uden dokumentation for afgiftsberigtigelse.

Vedrørende vandpibetobakken fastslog retten, at betingelserne for en skønsmæssig ansættelse efter Opkrævningsloven § 5, stk. 2 var opfyldt, da selskabet ikke havde ført et regnskab, der kunne danne grundlag for en nøjagtig opgørelse. Retten udtalte:

"Da selskabet ikke har fremlagt købsbilag for de fem 1 l flasker Bacardi Carta Blanca, har selskabet ikke ført et regnskab efter reglerne i spiritusafgiftslovens § 20, stk. 8. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig opgørelse."

Omkring tobakken lagde retten vægt på, at selskabets direktør selv havde oplyst et forbrug på 15-20 gram pr. pibehoved, og at det skønnede gennemsnit på 17,5 gram derfor var rimeligt. Retten afviste desuden, at tobak fra 2019 kunne dække forbruget i den omhandlede periode i 2020.

Klageren anførte, at han ikke havde kendskab til tobakken, og at den tilhørte en anden person, [person4], som angiveligt havde lånt klagerens bil og havde nøgle til lageret. Klageren mente, at Skattestyrelsen havde tilsidesat sin undersøgelses- og vejledningspligt ved ikke at kontakte den angivelige ejer.

Skattestyrelsen fastholdt afgørelsen med henvisning til, at klagerens virksomhed var lejer af lokalerne og bruger af varevognen. De lagde vægt på, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at [person4] havde lånt/lejet lokalerne eller bilen, eller at der var sket pengeoverførsel. Skattestyrelsen henviste til Tobaksafgiftsloven § 31, stk. 4, hvorefter den, der fremstiller varer, eller enhver anden person, som er involveret i en uregelmæssig fremstilling, hæfter for afgiften. Desuden var der fundet pakkelabels adresseret til klageren, og klageren havde tidligere indført aromastoffer, der kan anvendes til fremstilling af vandpibetobak.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet retten fandt, at klageren hæftede for tobaksafgiften, og at den skønsmæssige ansættelse var berettiget, da klageren ikke havde ført behørigt regnskab eller dokumenteret afgiftsberigtigelse.