Nægtet fradrag for børnebidrag til barn i udlandet grundet manglende dokumentation for bidragspligt

Landsskatterettens begrundelse hviler på følgende punkter:

• Manglende retlig forpligtelse: Klageren fremlagde ikke en bidragsresolution eller en bindende aftale med en dansk eller udenlandsk myndighed, der pålagde ham at betale bidrag.
• Dokumentation for modtager: Selvom der var dokumenteret pengeoverførsler til klagerens mor, var der ikke bevis for, at disse beløb reelt blev anvendt til sønnens underhold.
• Henvisning til praksis: Retten henviste indirekte til fast praksis, hvor bidrag udbetalt til tredjemand (eksempelvis en farmor) uden retligt grundlag i separationsvilkår eller lignende, ikke kan fradrages.

"Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at han var juridisk forpligtet til at betale børnebidrag til sin søn, og eller at de pågældende beløb reelt gik til klagerens søn i de pågældende indkomstår."

Afslutningsvis konkluderede retten, at betingelserne i Ligningsloven § 10 ikke var opfyldt, og klageren kunne derfor ikke opnå fradrag i den skattepligtige indkomst for de overførte beløb.

Fradragsretten for børnebidrag er reguleret af Ligningsloven § 11, som fastslår, at bidrag til underhold af børn uden for ægteskab kan fradrages, hvis der påhviler bidragyderen forsørger- eller bidragspligt, barnet ikke opholder sig hos den skattepligtige, og bidraget er fastsat af en offentlig myndighed eller ved en klar aftale mellem parterne. Endvidere er det en betingelse, at der foreligger fornøden dokumentation for beløbets betaling.