Afgørelse om affaldsafgift på jord og sirest for [Kommune] i perioden 1997-2000

Sagen omhandlede en kommunes afgiftspligt for affaldsafgift ved modtagelse af jord og såkaldt 'sirest' på sin losseplads i perioden 1997-2000. Kommunen, som driver en losseplads, en genbrugs-/containerplads og en komposteringsplads, var registreret for affaldsafgift. SKAT havde pålagt kommunen afgift for 186 tons jord fra [adresse1], 1.124 tons jord fra [adresse2], og 1.057 tons sirest, med henvisning til den dagældende Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 1. Kommunen påstod derimod, at de modtagne mængder var omfattet af fritagelsesbestemmelserne i lovens Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 3, nr. 2 og 3.

Jord fra [adresse1] og [adresse2]

Kommunen argumenterede for, at jorden fra begge adresser var 'ren jord' og dermed fritaget for afgift. For jorden fra [adresse1] blev det anført, at indvejningen som forurenet jord var en fejl, og at analyser viste, at jorden var ren. For jorden fra [adresse2] blev det fremført, at forureningen på ejendommen var lokalt afgrænset til et tidligere tankområde, og at de 1.124 tons jord stammede fra uforurenede, ubefæstede arealer. SKAT fastholdt, at jorden var forurenet, baseret på indvejningskoder, amtets vurderinger og manglende tilstrækkelig dokumentation for renhed.

Sirest

Siresten var restproduktet fra sigtning af komposteret have- og parkaffald. Kommunen hævdede, at siresten var et rent organisk produkt, der blot var større fraktioner af kompost, og at det var velegnet til slutafdækning, hvilket ville fritage det for afgift i henhold til Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 3, nr. 3. SKAT mente derimod, at siresten ikke kunne betragtes som kompost på grund af dens sammensætning (inkl. plastik og metal) og dens anvendelse, som SKAT anså for almindelig deponering frem for slutafdækning. En syns- og skønserklæring blev indhentet for at belyse sirestens beskaffenhed og egnethed som kompost eller til slutafdækning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Told- og Skatteregionens afgørelse vedrørende jorden fra [adresse1] og [adresse2], men stadfæstede afgørelsen vedrørende sirest.

Jord fra [adresse1]

Retten fandt, at de 186 tons jord fra [adresse1] var ren jord og dermed fritaget for affaldsafgift i henhold til Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 3, nr. 2. Dette blev begrundet med, at kommunens sonderinger og analyser fra et uafhængigt institut viste, at jordens forureningsgrad lå under grænseværdierne. Det blev anset for en fejl, at jorden oprindeligt var indvejet som forurenet. Retten bemærkede desuden, at der før 2001 ikke var specifikke vejledninger for behandling af vejjord, som indtil da blev betragtet som ren jord, medmindre konkret forurening var påvist.