Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede en kommunes afgiftspligt for affaldsafgift ved modtagelse af jord og såkaldt 'sirest' på sin losseplads i perioden 1997-2000. Kommunen, som driver en losseplads, en genbrugs-/containerplads og en komposteringsplads, var registreret for affaldsafgift. SKAT havde pålagt kommunen afgift for 186 tons jord fra [adresse1], 1.124 tons jord fra [adresse2], og 1.057 tons sirest, med henvisning til den dagældende Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 1. Kommunen påstod derimod, at de modtagne mængder var omfattet af fritagelsesbestemmelserne i lovens Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 3, nr. 2 og 3.
Kommunen argumenterede for, at jorden fra begge adresser var 'ren jord' og dermed fritaget for afgift. For jorden fra [adresse1] blev det anført, at indvejningen som forurenet jord var en fejl, og at analyser viste, at jorden var ren. For jorden fra [adresse2] blev det fremført, at forureningen på ejendommen var lokalt afgrænset til et tidligere tankområde, og at de 1.124 tons jord stammede fra uforurenede, ubefæstede arealer. SKAT fastholdt, at jorden var forurenet, baseret på indvejningskoder, amtets vurderinger og manglende tilstrækkelig dokumentation for renhed.
Siresten var restproduktet fra sigtning af komposteret have- og parkaffald. Kommunen hævdede, at siresten var et rent organisk produkt, der blot var større fraktioner af kompost, og at det var velegnet til slutafdækning, hvilket ville fritage det for afgift i henhold til Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 3, nr. 3. SKAT mente derimod, at siresten ikke kunne betragtes som kompost på grund af dens sammensætning (inkl. plastik og metal) og dens anvendelse, som SKAT anså for almindelig deponering frem for slutafdækning. En syns- og skønserklæring blev indhentet for at belyse sirestens beskaffenhed og egnethed som kompost eller til slutafdækning.
Landsskatteretten ændrede Told- og Skatteregionens afgørelse vedrørende jorden fra [adresse1] og [adresse2], men stadfæstede afgørelsen vedrørende sirest.
Retten fandt, at de 186 tons jord fra [adresse1] var ren jord og dermed fritaget for affaldsafgift i henhold til Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 3, nr. 2. Dette blev begrundet med, at kommunens sonderinger og analyser fra et uafhængigt institut viste, at jordens forureningsgrad lå under grænseværdierne. Det blev anset for en fejl, at jorden oprindeligt var indvejet som forurenet. Retten bemærkede desuden, at der før 2001 ikke var specifikke vejledninger for behandling af vejjord, som indtil da blev betragtet som ren jord, medmindre konkret forurening var påvist.
Ligeledes fandt Landsskatteretten, at de 1.124 tons jord fra [adresse2] var ren jord og fritaget for affaldsafgift i henhold til Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 3, nr. 2. Retten lagde vægt på, at forureningen på grundstykket var begrænset til et specifikt område omkring tidligere tankanlæg, og at den omtvistede jord stammede fra ubefæstede arealer, hvor der ikke var konstateret forurening. Omfattende undersøgelser fra [virksomhed2] og [virksomhed3] understøttede denne opfattelse.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende siresten. Retten fandt, at siresten ikke kunne anses for færdigkomposteret materiale og dermed ikke var omfattet af kompostbegrebet i Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 3, nr. 3. Dette blev underbygget af syns- og skønserklæringen, som fastslog, at materiale over en vis størrelse (typisk 10-40 mm) ikke betegnes som kompost, selvom det kan nedbrydes yderligere. Desuden fandt retten det ikke godtgjort, at siresten faktisk var anvendt til slutafdækning på lossepladsen, hvilket er en forudsætning for afgiftsfritagelsen. Kommunen skulle derfor svare affaldsafgift af siresten i henhold til Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 1.

Oversigt over de aktuelle afgiftssatser for deponering af affald og indvinding af råstoffer for 2025 og 2026.



Sagen omhandler et interessentskabs anmodning om bindende svar vedrørende afgiftspligt for lettere forurenet jord, der anvendes til slutafdækning af deponeringsenheder. Interessentskabet, der driver et affaldsdeponeringsanlæg, ønskede at anvende såkaldt kategori 2-jord (lettere forurenet jord) i den nederste halve meter af slutafdækningen på enheder, der ikke længere modtager affald til deponering. Miljøstyrelsen havde godkendt denne anvendelse.
Skatterådet svarede "ja" til, at der skulle betales affaldsafgift. Skatterådet, der tiltrådte SKATs indstilling, begrundede dette med, at slutafdækning anses for at være deponering efter Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 1. Det blev fremhævet, at Affaldsafgiftsloven § 9, stk. 2, nr. 1 og 2 specifikt angiver, hvilke fraktioner der er fritaget for afgift ved slutafdækning, hvilket modsætningsvis indebærer, at andre fraktioner er afgiftspligtige. SKAT henviste desuden til Højesterets dom i , der bekræftede afgiftspligt ved brug af støbesand til slutafdækning.
Afgiftssatser i lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.
En ny analyse fra Miljøstyrelsen belyser de miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser ved etablering af eftersorteringsanlæg i Danmark.
Interessentskabet nedlagde påstand om, at anvendelsen af lettere forurenet jord til slutafdækning skulle være afgiftsfri. De argumenterede for, at:

Sagen omhandlede en efteropkrævning af affaldsafgift på 6.917.635 kr. for perioden 1. januar 1997 til 30. juni 2000. Et ...
Læs mereDette lovforslag fra Skatteministeriet introducerer en række ændringer på skatte- og afgiftsområdet med det overordnede ...
Læs mere
Dispensation til jordtilførsel og påbud om monitering i Moselund Grusgrav