Skattefrit salg af lejlighed: Bopælskrav ikke opfyldt ved overnatning i forbindelse med arbejde

Sagen omhandler en anmodning om bindende svar på, om en ejerlejlighed kunne sælges skattefrit i henhold til parcelhusreglen. Klageren og dennes ægtefælle ejede en lejlighed i [by1], mens deres primære bopæl var i [by4]. Lejligheden var oprindeligt et forældrekøb til deres datter. Senere flyttede deres søn ind på det ene værelse, mens forældrene benyttede det andet værelse til overnatning.

I en periode på ca. et år var ægtefællen ansat i en anden søns firma i [by5] ved [by1]. Hun oplyste, at hun i den forbindelse overnattede i lejligheden ca. 4-5 dage om måneden af arbejdsmæssige årsager. Parret brugte også lejligheden ved besøg hos deres fire børn og et barnebarn, som alle boede i [by1].

Spørgsmålet var, om denne brug af lejligheden var tilstrækkelig til at opfylde bopælskravet i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, så en eventuel fortjeneste ved salg ville være skattefri. Både Skatterådet og Landsskatteretten besvarede spørgsmålet med "nej", da det ikke var godtgjort, at lejligheden reelt havde tjent som bolig af arbejdsmæssige årsager.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse og fandt, at en eventuel avance ved salg af lejligheden var skattepligtig efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1.

For at opnå skattefritagelse efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, skal ejendommen have tjent til bolig for ejeren. Selvom praksis anerkender, at en supplerende helårsbolig kan sælges skattefrit, hvis den har tjent til bolig af arbejdsmæssige årsager (jf. SKM2007.147HR og SKM2007.217DEP), er det en betingelse, at den arbejdsmæssige anvendelse har haft en sådan varighed og karakter, at ejendommen reelt har fungeret som bolig.

Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at lejligheden havde tjent til bolig for ægtefællen i lovens forstand. Retten lagde vægt på følgende omstændigheder:

• Ansættelsesforholdet: Ægtefællen var ansat i sin søns virksomhed i en tidsbegrænset periode på ca. et år.
• Sønnens bopæl: En anden søn boede fast i lejligheden i den pågældende periode.
• Private formål: Klagerne havde stærke private grunde til at opholde sig i [by1], da de havde fire børn, et barnebarn og et socialt netværk i byen.
• Manglende dokumentation: De fremlagte BroBizz-udskrifter kunne ikke entydigt dokumentere, at opholdene var arbejdsmæssigt betingede, da de også kunne skyldes private besøg.